The Circle (Dave Eggers, 2013)

Tak til People’s Press for dette eksemplar fra Bogbloggertræf 2015.

Da Mae bliver ansat i firmaet Circle, det mest magtfulde internetselskab i verden, tror hun, at hun har fået sit livs chance.

Hendes begejstring vil ingen ende tage, da hun bliver vist rundt i Circles åbne kontorlandskab, ser kantinens uendelige glaslandskab og de hyggelige værelser for dem, der hænger ud og ender med at sove på kontoret. Hun er fascineret og betaget af firmaets dynamik og moderne holdning til arbejde, de fede fester, musikerne, der altid hænger ud på plænen foran, aktiviteterne og klubberne for alt, hvad hjertet kan begære.

Ikke engang da hendes liv uden for kontoret langsomt sygner hen, mærkelige sammenstød med kollegaer ryster hende, eller da hendes egen rolle i Circle bliver mere og mere … offentlig. Det, der begynder som en fængslende historie om en ung kvinde med ambitioner og idealisme, forvandles til en neglebidende thriller, om erindring, historie, det personlige, demokratiets og grænserne for den menneskelige erkendelse.

(Tekst fra goodreads)

IMG_4262

The Circle er blevet blæst utrolig meget op i medierne, både på godt og ondt. Derfor var jeg meget spændt på at finde ud af hvad jeg selv ville syntes om Maes historie. Bogen er inddelt i 3 dele (og ingen kapitler!) og de kan godt være en smule langtrukne. Den første bog fungerede mest af alt som introduktion til hele The Circle imperium og hvilken magt og indflydelse det kæmpestore firma har, og hvor vildt det er at få et job hos dem. Mae er i starten meget blåøjet og naiv overfor sin nye stilling i firmaet, men hun gør alt for at vise sig frem positivt så hun kan stige i graderne og bibeholde sit job.

Anden del af bogen har taget skridtet videre og Mae er blevet godt og grundigt indoktrineret i firmaet og hele deres politik. Det er på det her tidspunkt jeg begynder at rulle med øjnene af Mae og have utrolig meget lyst til at smide bogen langt væk og råbe Mae ind i hovedet! På det her tidspunkt har Mae overskredet grænsen fra at være blåøjet og naiv til at være fuldstændig hjernevasket og inkompetent til at danne sine egne meninger og holdninger, og hun er super angst for at alle ikke kan lide hende – hun er definitionen af en crowd-pleaser og det er til at brække sig over.

”Ordene Hemmeligheder Er Løgne tonede frem på skærmen bag Mae. Da hun så ordene stå med meterhøje bogstaver, opstod der en kompliceret følelse i hende – en blanding af begejstring og rædsel. Bailey sad som et stort smil og beundrede ordene med en lille hovedrysten.”

Tredje og sidste del af bogen har Mae overskredet grænsen og ser slet ikke tilbage på den, hun har fuldstændig glemt at den overhovedet eksisterede og lever i sin indbildske verden. Det kan vist ikke skjules at jeg ikke brød mig synderligt om denne bog. Jo mere jeg læste jo mere irriterede Mae mig langt ind i sjælen, og jeg havde så tit lyst til at slå hende i hovedet i et forsøg på at få hende til at vågne op. Hun er så svag en karakter og der var så mange ting jeg ikke kunne forene mig med. Hele hendes forhold til at sejle kajak kunne jeg ikke se nogen som helst mening i. Det kunne fungere rigtig godt som afbrækket i hele fadæsen med The Circle, men det bliver alt for hurtigt skubbet til siden frem for alt det andet postyr.

”Mercer lo derimod som sædvanligvis ikke. Mae havde ikke hørt fra ham i over en måned, men i fredagens post (den eneste dag, postvæsenet stadig opererede) lå der pludselig et brev. Hun havde ikke lyst til at læse det, for hun vidste, at det ville være surt og anklagende og fordømmende. Men på den anden side havde han jo allerede skrevet sådan et brev. Hun åbnede det med den tanke, at han næppe kunne være mere irriterende nu, end han havde været før. Hun tog fejl.”

Det mest skræmmende ved hele bogen er nok for tæt på virkeligheden den er. Og det kunne have været en ganske god slutning, hvis ikke det var for Mae. Et eller andet sted så syntes jeg bogen ville virke meget bedre hvis tredje del slet ikke havde været med. Hvis det havde været tilfældet kunne jeg nok også forlige mig en smule med Mae. Desværre var det ikke hvad der skete, og jeg sad tilbage med intet tilovers for de forskellige karakterer i hele bogen. Selv Maes forældre, der i starten blev præsenteret som sympatiske mennesker, gled ud i periferien og endte med at trække sig helt tilbage som skræmte børn der ikke tør tage en diskussion op.

Den eneste grund til at The Circle får mere end 1 stjerne af mig, er af dem simple grund at Mae formåede at irritere mig grænseløst! Jeg tænker at det er en bedrift i sig selv, og den skal egentlig også have ros for at stille et kulturspørgsmål på kanten af hvordan vores samfund ser ud i dag. Den store debat som bogen har fremprovokeret er vel også en god ting, for om ikke andet så kan jeg i hvert fald debattere omkring bogen, både på godt og ondt (nok mest ondt).

2 star

You may also like

2 Comments

  1. Det er ærgerligt, at den falder så meget igennem, for den lyder ellers virkeligt spændende! Kan godt lide konceptet med at tage noget, vi alle sammen kender, og twiste det til den mørke side, men når noget ikke virker, så virker det bare ikke…

    Det er lige før, at det lyder som om, du er for gavmild med dine stjerner. Jeg har personligt aldrig kunne operere med det der med at anerkende forfatterens “evne” til at få én til at hade sit værk, hehe 🙂

    // http://www.moonlitmadness.dk

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *