En mand der hedder Ove (Fredrik Backman, 2012)

Ove er 59 år. Han kører Saab. Folk kalder ham – bitter? og – en nabos værste mareridt? Men Ove er for helvede ikke bitter, bare fordi han undlader at smile smørret konstant! Der er heller ikke meget at grine af, når Ove hver morgen går sin inspektionsrunde i kvarteret. Flytter cykler, rusker i låste døre, sparker ulåste porte op og kvalitetstjekker naboernes affaldssortering i skralderummet til trods for, at det er flere år siden, han blev afsat som formand for grundejerforeningen. En begivenhed Ove benævner som – statskuppet?

Men under huden på den rigide regelrytter, findes en historie og en sorg. Så den novemberdag, hvor en temperamentsfuld udenlandsk kvinde og hendes milde mand flytter ind overfor og uheldigvis baglænsparallelparkerer deres bil oven i Oves postkasse, bliver begyndelsen på en morsom og rørende fortælling. Om værdien af kvalitetsværktøj og uventet venskab, om herreløse katte og gammel kærlighed, sprogproblemer, selvmordsforsøg og kunsten at bakke med anhænger. Og historien kommer til at forandre en mand og en boligforening helt fra grunden.

(Tekst fra goodreads)

IMG_4252

Årets første bog blev en helt igennem herlig læseoplevelse! Sjældent har man lov til at være så heldig at starte året så helt igennem hjertevarmt. Ved første indtryk virker Ove som den skræmmende gamle mand som alle kvarterets børn løber væk fra, fordi han er så sur. Han er meget omhyggelig med at passe sig arbejde, og sikrer altid at det bliver gjort ordenligt.

Den dag hvor Ove får nye naboer ændrer alt sig pludselig, og hans hverdag bliver aldrig den samme. Som historien skrider frem bliver det stille og roligt gjort klart at der er mere bag Ove end hvad øjet lige kan se. Der er mere bag den sure gamle mand end bare det. Og selvom han forsøger at skjule sig bag denne facade går der ikke lang tid før de nye naboer begynder at se igennem denne.

”Men han forestiller sig, at der bliver et værre rend her med en hel flok ivrige, små ejendomsmæglerlapse, som skal ind i huset, før ambulancefolkene overhovedet får liget ud. Og de sataner skal ikke have lov at rende ind med sko på og ridse Oves gulv. Over Oves lig eller ej. Det skal de bare vide.”

Jeg fik bogen om Ove af min secret santa forrige år, og jeg fortryder på nuværende tidspunkt lidt at jeg ikke har fået den læst noget før. For hold da op! Ikke mindst er historien om Ove fortalt med en enorm dosis humor, så er Ove da også en rigtig interessant person at komme til at kende. Og ikke mindst de folk han bor ved siden af; hans nye naboer er selvfølgelig lidt gumpetunge, men inderst inde vil de jo det bedste. Og ikke mindst Parvaneh begyndte jeg at syntes rigtig godt om, lige efter den første introduktion hvor hun virkede lidt brysk. Men det hænger nok sammen med at hun ligner Ove på en hel del punkter.

Som historien bliver fortalt bliver Oves historie også fortalt, og det er noget af det sødeste jeg længe har hørt. Det bliver langsomt fortalt at der er mere til Ove end lige ved første møde.

”Men så ser han på katten. Og så slukker han motoren. Næste morgen står de op klokken kvart i seks. Drikker kaffe og spiser tun. Da de er færdige med deres inspektionsrunde, rydder Ove omhyggeligt gange uden for sit hus. Da han er færdig med det, stiller han sig uden for sit skur, læner sig op af sneskovlen og iagttager resten af rækkehuskvarteret. Så går han over vejen og begynder at rydde foran de andre huse.”

Historien om Ove satte sig ikke fast i mig lige med det samme, men som Oves historie bliver afsløret, også selvom det kun er indirekte, så blev jeg mere og mere interesseret. Min nysgerrighed for hvad der rent faktisk var sket i Oves liv, blev større og større. Måden historien bliver fortalt på er også forfriskende; i første omgang mindede den mig en smule om Jonas Jonasson, men jo mere jeg læste, jo mere blev det Backmans egen stil, og sikke en stil.

Backman har skabt en forfriskende gammel herre, som man kun kan komme til at holde af. Hele persongalleriet for den sags skyld er forrygende. Jeg blev især utrolig glad for den 3-årige, som bare kommer med de sjoveste udbrud – og her skal lydbogsoplæseren også tildeles en hel del for indlevelse. Nabobørnene er i det hele taget ret så søde, og måden hvorpå de påvirker Oves liv gør dem bare endnu mere herlige.

Slutningen var nok det mest rørende jeg længe har læst. Jeg blev så rørt og fik en klump i halsen, at jeg også lige var ved at knibe en tåre. Jeg er så glad for at Ove var den første 2016 introducerede for mig.

5 star

You may also like

4 Comments

  1. Ih, nu glæder jeg mig endnu mere til at få læst denne bog, som jeg længe har haft øje på! Nu må jeg få den købt og læst! Tak!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *