Flyttepause

Jeg har i dag nået til den erkendelse at bloggen nok må lide lidt mere end bare at køre på lavt blus. Flytterodet har indtaget lejligheden og vi bor nu i kasser, der står langs næsten alle vægge. Alle mine bogskatte er blevet pakket ned i utallige kasser, og jeg er efterladt med en nøje udvalgt stak der skal holde mig med selskab indtil jeg kan få pakket resten af deres venner ud igen.

Planen er at flytte i løbet af den kommende uge, og derfor har jeg også nået den indsigt at sige til mig selv, at jeg må holde en lille bitte pause her på bloggen. Jeg har simpelthen bare ikke energien og tiden til at holde jer ordentlig opdateret for tiden. Dertil som sagt at alle mine bøger er blevet pakket ned, så jeg kan heller ikke dokumentere min læsning som jeg gerne vil for at vise jer de små indblik.

Derfor har jeg valgt at sige at bloggen holder pause resten af måneden ud. Jeg håber meget at kunne vende tilbage i slutningen af måneden med en sædvanlig Wrap-Up, for til den tid satser jeg stort på at være faldet bare en lille smule til i vores nye bolig.

Indtil da håber jeg at I vil vente på at jeg får en smule overskud igen, og så kan I fryde jer lidt over de bøger jeg håber at få læst lidt i henover de næste par uger, når der ikke er flyttekasser der skal fragtes og pakkes ud igen.

IMG_0205

You may also like

4 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *