Analfabeten der kunne regne (Jonas Jonasson, 2013)

Hun begyndte at arbejde som femårig og blev forældreløs, da hun var ti. Alt tydede på, at hun ville komme til at leve et stykke tid i sit skur i Sydafrikas største slumby og så dø uden at være savnet af nogen. Hvis hun nu ikke havde været den, hun var, men det var hun jo. Nombeko Mayeki var analfabeten der kunne regne. Skæbnen i kombination med hendes talent fører hende væk fra Soweto, til international storpolitik, til den anden side af jordkloden og til to identiske og meget forskellige brødre. I løbet af rejsen lykkes det hende at irritere verdens mest frygtede efterretningstjeneste, inden hun en dag finder sig selv lukket inde i en kartoffelbil.

(Tekst fra goodreads)

IMG_0209

Humoren er på ’højt’ niveau endnu engang og Jonas Jonasson beviser at aparte karakterer sagtens kan bære en hel historie for sig selv, med endnu flere aparte bikarakterer. Nombeko Mayeki er et fortrinligt eksempel en hovedkarakter man ikke lige glemmer med det samme. Selv nu, hvor det er nogle uger siden jeg læste hendes historie så sidder hun stadig fast i min hukommelse som en ganske særlig person.

Det hele hænger selvfølgelig sammen med at Nombekos historie er så vanvittigt afsindigt usandsynlig at den kun kan blive komisk. Den ukendte bombe der teknisk set ikke eksisterer, sammen med personer der teknisk set heller ikke skal forestille at eksistere, opstår der er ganske særlig historie som i hvert fald eksisterer.

Ligesom Den hundredårige der forsvandt hører vi flere end en historie løbende i bogen, og til at starte med var jeg en smule forvirret over hvordan det hele skulle komme til at hænge sammen. På den anden side var de forskellige sideløbende historier stadig så mærkelige at de også var underholdende på deres egen måde. Så selvom man måtte forlade Nombeko for korte stunder var det stadig underholdende at få de andre fortællinger, og endnu mere da de alle blev forbundet og skabte den sammenhængende historie.

Jeg forstår ikke hvor Jonasson får ideerne til disse mystiske personligheder og de yderst mærkelige ting de kommer ud for, men underholdende er det i hvert fald. Jeg må dog indrømme at jeg foretrækker Den Hundredårige og jeg syntes ikke helt at Nombeko opnåede den samme humor som Den Hundredårige, men ikke desto mindre var der flere gange hvor jeg grinte højlydt. Så jeg vil stadig anbefale Nombeko og hendes venner til andre der har brug for noget letlæseligt og et godt grin.

4-star1

You may also like

4 Comments

  1. Hvor er det skørt. Jeg er af en eller anden grund gået i en lang bue uden om Jonassons bøger, så jeg havde faktisk slet ikke opfattet, at de var komedier! Pludselig står de i et helt andet lys i mine øjne, og jeg har fået en ny lyst til at kaste mig over dem 😀

    // http://www.moonlitmadness.dk

Leave a Reply to Lisbeth Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *