Geminiderne (Nanna Foss, 2015)

Tak til Tellerup for anmeldereksemplar.

Jeg vil ikke tænke på ham. Jeg VIL ikke! Hvornår fatter min hjerne at det er dømt til at mislykkes?Ham og mig. Det går bare ikke.

Punkt 1: Jeg er livsfarlig. Punkt 2: Vi er fra forskellige tider. Helt bogstaveligt. Punkt 3: Fik jeg nævnt at jeg er livsfarlig?

Pi og hendes venner forsøger at finde ud af hvad der er sket med dem … og hvorfor. Hvert spor kan være afgørende for deres overlevelse. Problemet er bare at nye mysterier dukker op hele tiden. Kryptiske drømme, en telefonsvarerbesked fra fremtiden og en person i rød hættetrøje. Snart opdager de at der er andre ligesom dem. Men hvem kan de stole på?

Det føles som om noget er dømt til at gå galt. Virkelig galt. Det er kun et spørgsmål om tid …

(Tekst fra goodreads)

IMG_4209

Andet bind om de 7 venner der er blevet forbrændt af tidsprismet bliver fortalt fra Pis synsvinkel, og til forskel fra Emilie er der noget mere krudt i Pi – bogstaveligt talt. Historien skrider stille og roligt frem, alt imens alle forsøger at finde svar på de mange spørgsmål der bliver ved med at opstå. Selv når et spørgsmål er blevet besvaret, dukker der 3 nye op til at skabe forvirring. Men sådan er det vel med tidsrejsefortællinger, og jeg både elsker og hader det. Jeg elsker at læse tidsrejsefortællinger fordi hele ideen med det fascinerer mig. Jeg hader det fordi den slags fortællinger aldrig giver alle svarerne til at starte med, og der går utrolig lang tid før jeg selv kan se alle svarerne lyst for mig.

Det er præcis den følelse Nanna Foss formår at skabe endnu engang med Geminiderne; der præsenteres en masse nye ting igennem Pi, og mange af dem spænder tilbage til den tid hun og hendes bror boede i Australien – hvilket ikke burde hænge sammen med hvad der sker i nutiden (i bøgerne), men det gør det! Tidsrejse, hallo! Pis minder bliver vævet tæt sammen med alt der sker for de 7 venner på nuværende tidspunkt, men samtidig skaber det nye spørgsmål selv når andre bliver besvaret.

”Jeg har aldrig lagt mærke til Janus’ hænder. Hvad hvis han har trekantede ar ligesom os? Hvad hvis han er ligesom os? Varme blusser op under huden. Jeg knuger om bordkanten og prøver at trække vejret ganske langsomt. Mine tanker tonser af sted.”

Som hovedperson syntes jeg personligt at Pi var noget mere underholdende at læse om. Der var mere bid i hende end i Emilie, og det søskendeforhold der er mellem Pi og Noah ser jeg også frem til at få uddybet noget mere, når bogen fra Noahs synspunkt kommer, for der er stadig en del ting der lurer under overfladen. Til gengæld mundhugges de så voldsomt at det kun kan blive sjovt i deres spydige bemærkninger.

Pi bærer sine følelser tæt på overfladen og det skaber en del konflikter – både for Pi selv, men også for hendes venner. Og da bind 2 her præsenterer en gruppe nye karakterer, bliver der skabt endnu flere konflikter og endnu flere følelser har brug for at få frit spil.

”Min krop husker hver eneste bevægelse, genspiller hver følelse i slowmotion. Kulde og varme. Vand overalt og ild indeni. Det føles som om mit hjerte er for stort til at være inde i kroppen. Hvert slag pulserer helt ud i fingerspidserne.”

Jeg var ret glad for al den handling der skete i den her bog, der var lidt mere gang i den i forhold til den første, hvilket var noget jeg personligt syntes manglede. Jeg syntes stadig godt det må blive højere og vildere, men taget i betragtning af at det kun er bog 2 ud af planlagte 7, så giver det jo mening at noget skal gemmes til de senere bøger.

En anden ting der skal siges om de her bøger er Nanna Foss’ måde at fange teenagestilen, for det gør hun rigtig godt. Manglen på subjekt i mange af hendes sætninger irriterede mit sproglige jeg en stor del af bogen igennem, men der gik alligevel ikke lang tid før jeg kunne se igennem fingrene med det og blev opslugt af Pi og hendes eventyr. Hoppene fra nutid til fortid og frem og tilbage overtager rigtig hurtigt handlingen at sproget træder i baggrunden, men essensen af teenagerne er stadig helt i top.

Til slut kan det kun siges at jeg glæder mig til at læse næste bog i serien, for hold nu op en cliff hanger! Det er simpelthen ikke fair at lave den slags afslutninger når næste bog i serien ikke er klar endnu.

5 star

You may also like

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *