Mere end det (Patrick Ness, 2015)

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar.

“Jeg længtes så brændende efter, at der skulle være mere end mit lille sølle liv.” Han ryster på hovedet. ”Og der var mere. Jeg kunne bare ikke se det.”

Seth er druknet. Han ved, at han er druknet, for han mærkede sit hoved blive knust mod klipperne og bølgerne skylle ind over ham. Forslået og nøgen vågner han udenfor et hus, der er helt velkendt og samtidigt fremmed. Seth tror, han er havnet i helvede, og alene i en øde verden prøver han at huske, hvad der er sket ham, og at finde mening i det.

(Tekst fra goodreads)

IMG_4216

Seth vågner mutters alene i et hus han flyttede fra da han var barn. Han har ingen hukommelse om hvordan han er endt der, eller hvad der i det hele taget er sket for at han er endt hvor han er. Sådan begynder Patrick Ness’ historie om Seth der skal finde ud af hvad mere der er for at leve livet. For mit vedkommende var det en lidt langtrukken start. Der skete jo ikke så meget med Seth mutters alene, i hans forsøg på at finde ud af hvad der sker, skete og skal komme til at ske. Han vandrer viljeløst rundt alt i mens han mindes tiden før han druknede – hvilket i sig selv giver store spørgsmålstegn alene – med sin familie og sine venner. Det er da også igennem minderne at Ness formår at skabe det mysterium som vedholder læserene i den første del af bogen.

Hvis jeg skal være ærlig så er den enemandsfortælling Seth har ikke synderligt spændende, men hans minder fortalte en helt anden historie. Hvis man sad og følte sig lidt lullet ind i en falsk sikkerhed med Seths vandren i ingenmandsland, blev man præsenteret for en anden virkelighed (!) igennem hans minder. Og det var igennem minderne jeg begyndte at syntes om Seth. For igennem minderne så man han agere overfor andre mennesker og man så hvilken person han virkelig var.

”Han er træt, men ikke så træt som han var den forgående dag. Han spekulerer på, om han omsider har indhentet den søvn, der er nødvendig, lige efter man er død, som ærligt talt på være udmattende. Sikkert det mest udmattende, der overhovedet kunne overgå en.”

Da tingene ret hurtigt tager en helt anden drejning, måske ikke lige den man havde ventet, så skal jeg love for der kommer gang i sagerne. Pludselig er Seth ikke alene længere, men mysteriet om hvad der rent faktisk er sket er der stadig. Seth forventer svar, men der er stadig ingen der ved noget som helst, og så går jagten ind på at finde de svar. Først og fremmest vil Seth finde sin familie og finde ud af hvad der skete, og først derefter har han interesse for at finde ud af hvad der er sket med resten.

”Men han kan også se alt det andet. Alt. Han kan ikke standse det. Hans hoved er fyldt med et lydløst kaos, så enormt, at han ikke længere kan bekæmpe det, ikke engang bevæge sig- Alt. Alt er der.”

Den her bog overraskede mig helt vildt. Som sagt havde jeg ret svært ved at leve mig ind i den første del af bogen, og det var faktisk kun mindekapitlerne jeg fandt interessante. Også derfor tog det mig godt og vel en uge at læse den første ¼ af bogen, men derefter skal jeg love for at tingene tog til, og jeg kunne næsten ikke ligge bogen fra mig derefter. De nye afsløringer der kom løbende gjorde spændingen mere og mere interessant. Det gjorde det faktisk kun bedre at Seth ikke selv kunne huske noget af det. Nogle gange i den her slags romaner, kan protagonisten stadig huske hvad der er sket (hvis man skal sammenligne lidt med I am Legend fx), men det faktum at Seth forblev uvidende opretholdte spændingen for mit vedkommende. Det var næsten som om jeg var med på hans rejse for at finde svar.

Det er svært at skrive denne anmeldelse uden at afsløre for meget af bogens handling, for det er ikke en der kan forklares bare sådan lige. Der skal en længere forklaring til, og jeg vil heller ikke ødelægge det for nogen der endnu ikke har læst bogen. For det er uden tvivl en bog der skal læses og opleves af egen person. Jeg blev så overrasket flere gange at siderne nærmest vendte sig selv, og jeg sad flere gange på nåle. Seths fortid bidrager blot med endnu et lag til historien som giver den dybde og gør den det mere rørende.

Jeg kan godt se hvordan Patrick Ness kan have fået ideen til den her bog, og den er udført rigtig godt. Når jeg tænker tilbage er det kun med ros til Ness, for historien kunne sagtens have endt ganske plat og genkendelig fra mange andre tidligere historier. Men Ness formår alligevel at lave sit eget spin på problematikken, som gør at man sidder tilbage og tænker lidt over tingene, mere end man måske gjorde i forvejen. Jeg kan kun slutte med at sige at den skal læses.

5 star

You may also like

2 Comments

  1. Jeg elsker virkelig en god overraskelse i en bog. Starten er nok så vigtig, men det er de færreste af os der kan benægte, at det er slutningen vi husker, og hvis slutningen tager os med storm er det som regel det hele værd! Jeg håber i hvert fald på at få chancen for at læse denne bog en dag 🙂

    // http://www.moonlitmadness.dk

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *