Julekonkurrence #03 – Neil Gaiman (+ Vinder af overraskelse)

Som tiden dog flyver af sted og nu er der mindre end to uger til jul, ja faktisk er vil over halvvejs i ventetiden til juleaften. Tiden flyver så stærkt at jeg helt glemte bloggens planlagte indlæg til i fredags. Og det hænger alt sammen med at julefrokosterne er begyndt at indfinde sig i kalenderen, og for mit vedkommende afkrydsede jeg lige to denne weekend – og så tror jeg faktisk heller ikke jeg skal til flere lige foreløbig. De næstsidste julegaver er indkøbt og julefreden begynder så småt at sænke sig i det lille hjem (som også er begyndt at forberede sig en smule på at skulle flytte – bøgerne bliver langsomt pakket i kasser, dog kun de bøger jeg har læst indtil videre).

Som det første denne 3. Søndag i advent syntes jeg vi skal finde en vinder af sidste uges overraskelse, som viste sig at være en valgfri bog fra Book Depository til £10. Den menneskelige terning har mellem de 13 deltagende valgt nummer 7 – og derfor skal der siges stort tillykke til Karina L. For at sikre at du får den bog du gerne vil have mailes der lidt, for også at få din adresse.

IMG_4097

Men vi kan ikke sige glædelig 3. søndag i advent uden også at sige held og lykke i endnu en konkurrence. Denne gang har jeg allieret mig med den lokale Bog & ide her i Aalborg, som har været så søde som en boghandler kan være, og de har elskværdigt doneret et eksemplar af Neil Gaimans Oceanet hvor grusvejen endte. Det er en rigtig god fortælling af Gaiman, som også har lidt dyster stemning over sig, så måske er det ikke lige en julebog, men den passer sikkert til de mørke aftener alligevel.

Alt hvad du skal gøre for at deltage i denne omgangs konkurrence er som sædvanlig at skrive en kommentar (og HUSK at skrive din mailadresse også, så jeg kan komme i kontakt med dig) til indlægget her, og du må da meget gerne skrive lidt om din bedste Gaiman oplevelse. Konkurrencen løber til næste søndag, hvor en vinder vil blive offentliggjort – med stort håb om at bogen kan sendes med posten og nå frem inden jul.

IMG_4151

IMG_4157

Hvis du vil holdes opdateret med fremtidige konkurrencer og andet her på bloggen må du også meget gerne like på facebook, hvor jeg også opdaterer når der sker noget nyt (det er ikke et krav, men ville alligevel være sødt af dig).

Rigtig glædelig 3 søndag i advent.

You may also like

11 Comments

  1. Det ville være så skønt at vinde, den er på min ønskeseddel men jeg kender familien godt nok til at vide at jeg ikke får bøger (de synes jeg har for mange) rigtig glædelig hyggelig jul og må vi så snart få noget sne ?

  2. Åh den skønhed mangler i min Gaiman samling. Husker jeg rigtigt var min første oplevelse med ham bogen Good Omens som han har skrevet sammen med Terry Pratchett – siden den har jeg læst alt af ham, han er simpelthen så skøn i sit sprog og fantasi.

    ~ boroughofbooks@gmail.com

  3. Har ikke haft mange oplevelser med Gaiman, men jeg blev meget imponeret over hans udgave af ‘Hans og Grethe’, og jeg ville derfor elske at vinde denne bog af ham! 🙂

    /carolinethomassen(a)gmail.com

  4. Jeg tror faktisk ikke jeg har haft en dårlig Gaiman oplevelse.
    Jeg ‘mødte’ ham helt tilfældigt på biblioteket. Og jeg har været forelsket lige siden. Han er ubestridt min favorit forfatter. Jeg elsker King, det er slet Inge hemmelighed. Men ingen INGEN har fået mig til at visualisere sine ord som Neil Gaiman har.
    Jeg har Coraline og Amerikanske guder stående på min reol. Jeg skal have alle dem han har skrevet. Det skal jeg bare.
    Jeg har meget svært ved at vælge imellem disse tre, -Neverwhere, Amerikanske guder og Oceanet hvor grusvejen endte- men nu hvor du beder mig om at vælge kun eń, må det blive Amerikanske guder. Jeg læste endda op af den bog for min mand, og det gør jeg aldrig. Den ramte mig dybt!!

    Ja, jeg elsker Neil Gaiman!! Jeg ville være beæret over at måske kunne være så heldig at stille endnu eń af hans bøger på min reol.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *