Miss Peregrine’s Home for Peculiar Children (Ransom Riggs, 2011)

A mysterious island. An abandoned orphanage. A strange collection of curious photographs.

A horrific family tragedy sets sixteen-year-old Jacob journeying to a remote island off the coast of Wales, where he discovers the crumbling ruins of Miss Peregrine’s Home for Peculiar Children. As Jacob explores its abandoned bedrooms and hallways, it becomes clear that the children were more than just peculiar. They may have been dangerous. They may have been quarantined on a deserted island for good reason. And somehow—impossible though it seems—they may still be alive.

A spine-tingling fantasy illustrated with haunting vintage photography.

(Tekst fra goodreads)

IMG_4013

Coveret til denne bog er simpelthen så dragende. Der er bare noget helt igennem mystisk ved den forside og den lille pige, og det overraskede mig at pigen faktisk ikke spillede en større rolle i bogen end den hun havde. Til gengæld kom der en anden pige på banen, og hende kunne jeg ret godt lide. Dog er det jo rent faktisk Jacobs historie. Det er Jacob der mister sin bedstefar og pludselig står og ikke ved hvad han skal gøre af sig selv. Han beslutter derfor at tage tilbage til øen der ligger baggrund til alle bedstefarens historier, for at se om han kan finde nogle svar der. Og hold da op, det gør han!

Det tog mig ikke lang tid at blive grebet af denne bog, og jeg tror ærligt talt det har noget men kombinationen af billederne at gøre. Der var bare noget dragende ved alle de billeder som gjorde at man for det første ikke kunne lade være med at nærstudere dem, og for det andet så læse videre om den historie der var skabt omkring dem. Hele ideen Riggs har fået med at skrive de ukendte billeders historie syntes jeg er fænomenalt spændende. Det kan både have været nemt, men også ret svært at skrive den historie. For selvom han har fået sine karaktere foræret, skulle han alligevel finde på deres historie.

”For the first time in months, I fell into a deep, nightmare-free slumber. I dreamed instead about my grandfather as a boy, about his first night here, a stranger in a strange land, under a strange roof, owing his life to people who spoke a strange tongue.”

Jeg kunne egentlig godt lide Jacob, selvom jeg også havde lyst til at ruske lidt i ham nogle gange. På mange måder kan jeg godt forstå ham i mange af de valg han træffer, for hvor stor er sandsynligheden for at hans far vil tro på de ting han kommer ud for. Det er trods alt svært for Jacob selv at tro på de ting han kommer ud for. Jeg syntes det var ret sødt hvordan han nærmest fandt ’hjem’ ved at vende tilbage til sin bedstefars rødder som han gjorde. Det satte også bare et rigtig godt stempel på det forhold han havde til sin bedstefar, og som blev ved med at hjemsøge ham – både på godt og ondt.

”And then a light swept over us and a loud voice barked, ”Who’s there!” Emma closed her hand and the flame hissed out, and we all spun to see a man standing in the doorway, holding a flashlight in one hand and a pistol in the other.”

Alle de andre spøjse børn vi bliver introduceret for var også interessant på deres egen måde. Jeg var især ret vild med hvordan de havde formået at blive ved med at være børn, og alligevel have en lille smule voksen i sig. Det var både interessant, men også lidt skræmmende hvordan disse børn formåede at bibeholde en smule af deres uskyld, til trods for den historie de bliver udsat for. Især en af pigerne fik en meget bestemt rolle i historien, og jeg opdagede at jeg faktisk blev ret glad for Emma, som hun hedder. Jeg tror det har noget at gøre med at en portion af hendes personlighed måske ligner min eget en hel del. Hendes stædighed kan jeg i hvert fald godt se ligheder i.

Jeg syntes i bund og grund at den her bog var rigtig godt gennemført, og det der adskiller den fra andre lidt spooky bøger af samme slags er den simple inklusion af de gamle billeder. Ideen var nok meget simpel til at starte med, men jeg kan forstille mig hvor svært det måske vil blive for de efterfølgende bøger i serien. Dem er jeg ikke mindst spændt på at læse, for jeg har læst ikke mindre end meget blandede anmeldelser jo længere man kommer i serien. Ikke desto mindre vil jeg i hvert fald fortsætte med at læse om Jacob og hans venner.

4-star1

You may also like

6 Comments

  1. Som du selv skriver, så er det er af de serier, som generelt har fået meget blandede anmeldelser med på vejen, men ikke desto mindre var konceptet virkelig fanget mig hver gang jeg har læst om den. Jeg må nok erkende, at jeg bliver nødt til at stifte mit eget bekendtskab med Ms. Peregrines børn en dag 🙂

    // http://www.moonlitmadness.dk

  2. Åh, hvor godt du synes om den. Den har nemlig det mest fantastiske koncept. For mig var det også bare lidt af en skuffelse – men det er jo bare en smagssag og der er så mange over hele verden, der elsker den. Jeg føler mig faktisk snydt, fordi jeg ikke gør 🙂

    1. Øv, det kan jeg godt forstå. Jeg syntes måske ikke helt den levede op til den alt for store hype der har været omkring den, men mine egne forvetninger blev indfriet og det er det vigtigste 😉

  3. Den lyder virkelig spændende og lidt uhyggelig… Ligesom dig, tiltaler forsiden mig virkelig meget og jeg har længe tænkt, at jeg burde få den læst.

Leave a Reply to Lisbeth Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *