A Little Princess (Frances H. Burnett, 1905)

Alone in a new country, wealthy Sara Crewe tries to settle in and make friends at boarding school. But when she learns that she’ll never see her beloved father gain, her life is turned upside down. Transformed from princess to pauper, she must swap dancing lessons and luxury for hard work and a room in the attic. Will she find that kindness and genorosity are all the riches she truly needs?

(Tekst fra goodreads)

IMG_4000

Jeg har altid tænkt tilbage på filmen af samme navn med stor glæde, jeg kan huske at jeg har set den i en julemåned en af de første gange, og jeg syntes den var så sød. Derfor var jeg også rigtig spændt på at læse bogen bag filmen. Det gik dog hurtigt op for mig at bogen var langt fra magen til filmen, eller det måske egentlig omvendt, for bogen kom vel først. Det der binder de to sammen er først og fremmest Sara som historien hovedperson.

Burnett har skabt en helt særlig karakter i Sara, og jeg syntes det var svært nogle gange og jeg brød mig om hende eller ej. Jo vist, hun har da sine rigtig gode sider og er helt og aldeles appelerende, men hun har også sider som irriterede mig grusomt. Hendes konstant tro på at alle piger er prinsesser, ikke mindst sig selv, selv i de mest deprimerende tilstande, var både bemærkelsesværdig, men også naiv. Der var et par gange hvor jeg næsten havde lyst til at ruske noget fornuft ind i hovedet på hende.

”Even by that time it seemed to Sara as if the birthday party had either been a dream or a thing which had happened years ago, and had happened in the life of quite another little girl.”

Det er på sin vis godt at Burnett har fået skabt en karakter der kan opildne den slags følelser. På samme måde kunne jeg ikke fordrage Miss Minchin fra første gang vi mødte hende, og hun blev bare værre for hver side historien skred frem. Jeg kunne rigtig godt lide hvordan historien meget tydeligt fremligger klasseadskillelsen, og hvor fordomsfyldte mange kunne være baseret bare på ens indkomst. Alligevel gjorde den også lidt op med klassesystemet, i den forstand at historien viste hvor let det kunne gå før man måtte træde ned i systemet.

”At first she did not open her eyes. She felt too sleepy and – curiously enough – too warm and comfortable. She was so warm and comfortable, indeed, that she did not believe she was really awake. She never was as warm and cosy as this except in some lovely vision.”

Selvom jeg ikke tror Burnett havde i sinde at være samfundskritisk, kan jeg ikke lade være med at læse det lidt. Sara bliver kastet fra den højeste klasse til den laveste, og til sidst bliver hun genfundet og ført tilbage til en slags lavere højklasse. Den beviser i hvert fald den tanke at godhed betaler sig i sidste ende. Måske ikke som man havde regnet med, for selvom historien ender ganske godt for Sara, så er det ikke den samme Hollywood-slutning filmen har, som indrømmet er noget mere lykkelig end bogen. Hvilket jeg godt kan lide ved bogen, at den på lige det punkt er en smule mere barsk og hårdfør for at gøre det hele meget værre og senere bedre for Sara.

Alt i alt var jeg ganske tilfreds med A Little Princess, selvom jeg måske ikke lige vil genlæse den med det samme. Jeg er også lidt i tvivl om jeg kunne finde på at læse den højt for en fremtidig datter. Den er måske lidt for barsk i første omgang, og kræver at man er lidt ældre for at kunne håndtere de barske realiteter.

4-star1

You may also like

2 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *