Brødrene Løvehjerte

I går aftes var jeg i Aalborg Teater for at se deres seneste forestilling, Brødrene Løvehjerte. Det er deres seneste skud på stammen af familieforestillinger, hvor jeg tidligere har været ind og se blandt andet Snedronningen og Alice i Eventyrland. Jeg syntes faktisk de er ved at have et godt tag i de her familieforestillinger, som de passende laver i måneden op til jule så hele familien kan julehygge en aften i teatret. Og det var da ingen undtagelse i går aftes da bedsteforældre havde taget deres børnebørn med ind for at se Jonatan og Tvebak Løvehjerte tage på eventyr.

Selve historien bliver fortalt at Tvebak, og hvor ked af det han bliver ved tanken om at skulle skilles fra sin elskede bror Jonatan, der er meget mere modig og smukkere end Tvebak selv, der bare er en lille lort. Jeg har selv læst og set historien om de to brødre, men det er ufatteligt mange år siden så jeg sad næsten hele forestillingen igennem og forsøgte at komme i tanke om ting fra historien, som jeg desværre ikke kunne huske på trods af så meget.

Selve scenografien startede ganske simpelt, men som det hele skred frem blev det mere og mere imponerende hvad de havde sat sammen. Den scenografi jeg nok var mest vild med var lige i starten da Tvebak kommer til Nangijala og hele scenen er fyldt med hvide blomster og det ligner en skov af kirsebærblomster. Det var simpelthen så flot og var så livligt at se på når de rendte rundt i ren eufori på scenen som to ægte brødre. Brugen af lydeffekter og videobaggrunde på scenen var også rigtig flot lavet, men når jeg tænker tilbage på lige de første scener med kirsebærblomsterne, så er det dem der står tydeligt og smukkest i min hukommelse.

En af dem jeg var i teatret med sagde at hun havde forventet børneskuespillere, hvilket jeg ikke havde, men det var alligevel lidt mystisk at se voksne mænd spille børn på denne måde. Niels Ander Manley som Tvebak og Jacob Moth-Poulsen som Jonatan spillede faktisk rigtig godt sammen. Man skulle bare lige vende sig til at purunge Jonatan pludselig havde fuldskæg, og ikke mindst at det ikke var meningen at det var granvoksne mænd der krammede og kærtegnede hinanden, men at det jo skulle forestille børn. Det tog lidt tid at vende sig til det, for indtil da virkede det bare lidt som en meget akavet bromance. Dog, når først man havde vænnet sig til det, var samspillet jo helt fantastisk. De formåede rigtig godt at fange et utrolig tæt broderskab.

Som de andre børne/familieforestillinger Aalborg teater har lavet, var der også god musik til den her. Fra tid til anden kom der en sangerinde på scene og sang til diverse scener. Det virkede en smule mystisk i starten at hun bare stod og sang, og egentlig ikke var en del af scenen på nogen måde, men som man vænnede sig til det blev det også helt naturligt at hun bare gik og sang. Der var vist et par enkelte gange at hun ramte lidt ved siden af tonen, men når jeg tænker på at det var dagen efter premieren, så vil jeg ikke tilskrive det nogen betydning.

Alt i alt var det en rigtig god aften og jeg vil klart anbefale at tage ind og se det. Man skal måske lige tænke på hvor gamle børn man vil tage med ind, for jeg syntes godt nok der var nogle scener der kunne være lidt for skræmmende for alt for små børn. Men uanset hvad er det en aften i teatret værd. Aalborg teater har formået at lave endnu en god familieforestilling, og utroligt nok er der stort set udsolgt, men hvis du kan få billetter så gør det. Hvis du har billetter, så glæd dig.

(Alle billeder er fra Aalborg Teaters eget promoveringsgalleri)

You may also like

2 Comments

    1. Jeg troede faktisk også først at det var den der var kommet til Aalborg, men det var det så ikke.
      Hvis den i Odense er lige så god som her i Aalborg, kan du kun glæde dig. 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *