365 Stories (James Robertson, 2014)

In 2013, James Robertson wrote a story every day. Each was exactly 365 words long. A year later, on a daily basis, the stories were published on the Five Dials website. Now the 365 stories are gathered together in one volume. Some draw on elements of ancient myth and legend, others are outtakes from Scottish history and folklore; there are squibs and satires, songs and ballads in disguise, fairytales, stories inspired by dreams or in the form of interviews, and personal memories and observations.

(Tekst fra goodreads)

IMG_3948

Det tog mig godt og vel 3-4 måneder at arbejde mig igennem et års tekster. James Robertsons kreative påfund at skrive en short story hver dag i et helt år betød at jeg kunne have valgt at læse den på et år, men det syntes jeg alligevel ville tage for lang tid. Jeg valgte derfor at læse en håndfuld historier om dagen, for til sidst at kulminere til Readathong for at læse den færdig. Ikke nok med at Robertson satte sig for at skrive en historie hver dag i et år, så skulle hver historie også være lige præcis 365 ord lang.

Jeg faldt helt tilfældigt over denne bog og det var netop denne beskrivelse og dette lettere skøre påfund der tiltrak mig. Jeg syntes ideen var så mærkelig, ærlig talt, at jeg ikke kunne lade være med ikke at købe den. De 365 små historier dækker mange forskellige genrer og jeg indrømmer at det ikke var dem alle sammen jeg fandt lige gode. Der var den gennemgående karakter Jack, der bliver udsat for alverdens ting, ikke mindst skæld ud fra sin mor igen og igen, men også møder med døden og talende fisk og andre væsner. Jacks små eventyr var rigtig fine og de skabte en usynlig rød tråd uden at man egentlig tænkte over det.

”I found this reassuring. It told me that all my years of reading had not been in vain: that through reading I had entered into other times and other worlds, experienced the lives of people separated from me by oceans and deserts and generations, and that they remained with me in my library.”

Der var også tankevækkende historier der satte vores livs beslutninger på højkant og tvang os til at tænke lidt mere over hvordan verden hænger sammen. Der var søde historier der fremtvang smil og nogle gange også nedadvendte mundviger. Nogle var skrevet på rigtig accenttung skotsk, som jeg til tider læste lidt hurtigere igennem, for selvom jeg elsker Skotland og de gæve skotter så er det noget sværere at læse skotsk end at snakke med en skotte.

Der var historier der gav genklang af virkelige begivenheder, selv Barack Obama gjorde en gæsteoptræden i de senere sider. Men det var de literære små historier som satte deres største indtryk hos mig, fordi de formåede at efterlade store tanker på kort tid. Tanker om bøger og litteratur som for mig gjorde mig glad fordi de siger noget om hvorfor folk i det hele taget vil læse bøger som denne.

”Books had the opposite effect on me: they liberated, delighted, attracted, informed me. (…) Did they know that a library was not dangerous, but a place of safety? That there they could make a start?”

Jeg syntes det var sjovt at jeg bogen igennem kunne mærke lidt af de forskellige årstider i historierne. Enkelte historier i januar og februar bar præg af sne og december måned hentydede lidt til noget jul. Det er måske ikke livsomvæltende historier, men de er alligevel et blik værd, for de formår at skabe noget helt særligt. På hver side er der en historie og et antal personer som får skabt en lille baggrundshistorie, og det, for mig, er gode short stories.

4-star1

You may also like

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *