The Intern

Forrige uge var Kæresten og jeg af sted endnu engang i biografen, denne gang var det i forbindelse med Biografklub DK. Det var filmen The Intern med Anne Hathaway og Robert DeNiro og i forvejen havde vi set trailers og gik lidt ind med forventninger om at vi skulle se en sjov film.

Det er historien om Ben der er pensioneret, men han kan simpelthen ikke få tiden til at gå. Han har prøvet alverdens ting og aktiviteter, men der er stadig som om der er noget der mangler i hverdagen. Så da han ser et opslag om et seniorpraktikprogram hos et nyt firma sender han en ansøgning og få dage senere er han ’ansat’ som den nye praktikant, og han bliver koblet på chefen for at hun kan vise et godt eksempel.

Det blev gjort tydeligt ret hurtigt at forholdet mellem Ben og Jules er et typisk udviklingsforhold som skal starte dårligt, men som igennem filmen skal udvikle sig til at blive et altafgørende vigtigt forhold for begge karakterers historie. Det i sig selv er ikke nogen dårlig ting, der findes mange gode film der omhandler et personligt forhold der starter dårligt, men ender med at være afhængigt af hinanden til sidst. Og det er skam også sådan forholdet mellem Ben og Jules udfolder sig. Bens karakter er skitseret som den mest sympatiske ældre mand, og alle holder af ham, bare ikke lige Jules der faktisk ser det som lidt en gene at skulle prakkes på denne ældre praktikant. Dog går der ikke lang tid inden Ben får sat sit præg på Jules’ liv.

Castingen i den her film er meget straight forward, der er ikke rigtig nogle overraskelser hvor man sidder tilbage og tænker at det er en fejlcasting. Robert DeNiro kan både spille de hårde, lidt farlige typer, men heldigvis kan han også spille den her rolige og rent ud sagt hyggelige bedstefar-type. For det er netop hvad han er i den her film, han bliver sat i den bås som den hjælpsomme og problemløsende ældre bedstefar, som man ikke kan undgå at holde af og selv ønske sig i sit eget liv. Forfatterne har nok skabt den mest sympatiske mand jeg længe har set på film, og måske bliver det for meget et par gange, men fordi hans karakter bliver opvejet med en god portion idioti fra de andre roller så passer det sammen.

Anne Hathaway er også flot (type)castet til den moderne firmakvinde som stadig kan være lidt fjollet, og til tider følsom. The Intern er måske ikke den typiske komedie, men den har klart elementer fra komediegenren som også Hathaways karakter udfolder sig i, blandt andet den simple ting som hendes måde at snorke på. Hathaway spiller den stærke kvinderolle som stadig kan være ekstremt følsom og sårbar, men også sjov, en rigtig fin balance som ikke tipper over i voldsom forstand.

Jeg syntes faktisk jeg blev positivt overrasket over den her film, selvom nogle måske vil mene den er al for typisk og stereotyp i nogle af sine detaljer. Jo, jo der er da nogle gængse scener som man næsten bliver nødt til at lave fordi det er en film med en ældre karakter, som skal lære at begå sig i den moderne virksomhedsverden der er forandret meget siden hans egen tid. Til gengæld har den også nogle scener som i hvert fald overraskede mig en hel del, for eksempel da Ben foreslår at de begår indbrud hos Jules’ forældre for at slette en forkert sendt mail. Dette var nok også en af de sjoveste scener i hele filmen, fordi den netop kombinerer det sofistikerede fra Bens karakter med det bøvede og knap så kloge fra de andre praktikanter.

The Intern er en dejlig let film at se, man skal ikke tænke særlig meget over tingene og det giver frihed til at sidde og grine let sammen med de andre bøvede bi-karaktere i filmen, eller græde spæde tårer med hovedrollerne når det ikke går som det skal. Det er nok ikke den næste Oscar film, men det gør heller ikke noget, for den præsenterer alligevel nogle relevante spørgsmål, som for eksempel problematikken i at det er kvinden der arbejder 50 timer om ugen mens manden er hjemmegående, og kvinden så bliver set ned på af sine venner og bekendte fordi de mener hun ofrer sit familieliv for karrieren. Lige præcis den problematik syntes jeg er ret så vigtig i den her film, og den bliver vendt og drejet et par gange som for mit vedkommende gjorde det til en særdeles interessant film.

You may also like

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *