Dr Jekyll and Mr Hyde (Robert Louis Stevenson, 1885)

Published as a shilling shocker, Robert Louis Stevenson’s dark psychological fantasy gave birth to the idea of the split personality. The story of respectable Dr Jekyll’s strange association with damnable young man Edward Hyde; the hunt through fog-bound London for a killer; and the final revelation of Hyde’s true identity is a chilling exploration of humanity’s basest capacity for evil.

(Tekst fra goodreads)

IMG_3890

Som så mange andre klassikere er Dr Jekyll and Mr Hyde en af dem hvor jeg kun kender til den overordnede historie, men ikke selve detaljerne ved den gamle fortælling. Derfor var det også ganske inviterende at se at bogen var kortere end 100 sider, og jeg begav mig glædeligt i gang med den gamle fortælling.

Historien om Dr Henry Jekyll der vil gøre sit ypperste for at passe ind i samfundet, han vil endda gøre så meget at han ender med at undertrykke en del af sin personlighed. Denne del af sin personlighed sætter han videnskabelig forsøg ind på at løsrive, og lade slippe til overfladen. Det skulle han dog bare aldrig have gjort. Det står klart allerede fra de første sider i bogen, at noget er galt i byen. Advokaten Mr Utterson som man følger og hører historien igennem, er gode venner med Dr Jekyll, men de ses efterhånden sjældent. Til gengæld er en mystisk mandsperson begyndt at dukke op i byen fra tid til anden.

”Presently her eye wandered to the other, and she was surprised to recognize in him a certain Mr Hyde, who had once visited her master and for whom she had conceived a dislike.”

På meget få sider formår Stevenson at skabe en meget dyster og mystisk historie omkring de to herrer Dr Jekyll og Mr Hyde, for det afsløres først i de allersidste kapitler at disse er en og samme person (selvom man sidder og er klar over det lige fra starten). Samtidig med at Dr Jekyll fremstilles som en meget respektabel herre, gøres det klart allerede fra første møde at Mr Hyde ikke blot er noget afskyelig i udseende, han er også delvis ond. Man må sige at Stevenson virkelig har splittet mennesket i godt og ondt, meget konkret.

”At that time my virtue; my evil, kept awake by ambition, was alert and swift to seize the occasion; and the thing that was projected was Edward Hyde.”

Jeg var en smule overrasket over at historien rent faktisk ikke blev fortalt fra Dr Jekylls synspunkt, men i stedet en af sine venner. Det var en smule skuffende lige til at starte med, fordi jeg nok havde forventet en dybdegående og ekstrems personlig fortælling om hvor horribelt disse transformationer ville være. Men hvis jeg tænker tilbage på selve historiens opbygning virker det ganske godt at det er Mr Utterson der fortæller historien, og hemmeligheden først afsløres til sidst. Det skaber en rigtig fin balance af suspense hele historien igennem.

Der var nok heller ikke så meget uhygge i bogen som jeg havde forventet, det var mere mystik der prægede siderne. Det gjorde nu ikke så meget, men hvis man forventer en uhyggelig bog er dette nok ikke den første man skal vælge. Nærmere er det en historie der skaber lidt omtanke for hvordan vi som mennesker er sat sammen, hvilket jeg tror var hvad Stevenson lidt forsøgte i splittelsen af Jekyll og Hyde karakteren. Man må sige at han gjorde det ganske godt, eftersom vi bliver ved med at læse hans historie selv flere hundrede år efter.

3 star

You may also like

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *