The Wild Girl (Kate Forsyth, 2014)

Dortchen Wild fell in love with Wilhelm Grimm the first time she saw him. Growing up in the small German kingdom of Hessen-Cassel in early Nineteenth century, Dortchen Wild is irresistibly drawn to the boy next door, the young and handsome fairy tale scholar Wilhelm Grimm.

It is a time of War, tyranny and terror. Napoleon Bonaparte wants to conquer all of Europe, and Hessen-Cassel is one of the first kingdoms to fall. Forced to live under oppressive French rule, the Grimm brothers decide to save old tales that had once been told by the firesides of houses grand and small all over the land.

Dortchen knows many beautiful old stories, such as ‘Hansel and Gretel’, ‘The Frog King’ and ‘Six Swans’. As she tells them to Wilhelm, their love blossoms. Yet the Grimm family is desperately poor, and Dortchen’s father has other plans for his daughter. Marriage is an impossible dream. Dortchen can only hope that happy endings are not just the stuff of fairy tales.

(Tekst fra goodreads)

IMG_3857

Indtil dags dato har jeg kun læst to af Kate Forsyths bøger, men jeg ser allerede frem til flere fra hende. Forsyth formår at skrive gribende historier der samtidig indfanger historiske begivenheder uden at det tager overhånd, og man sidder med en fornemmelse af et lille bitte stykke historie mellem hænderne, men uden at det bliver for tungt. I The Wild Girl har Napoleonskrigene taget baggrunden for den virkelige historie om Dortchen Wild og hendes familie, og ikke mindst deres naboer, Familien Grimm.

Det er tydeligt allerede fra start af at disse to familier er vidt forskellige, og det ligger op til en del konflikter hele bogen igennem. Dortchen er vores vilde pige og det er hendes historie vi følger, lige fra første dag hun møder Wilhelm Grimm og forelsker sig hovedkulds i ham. Desværre er der en sigende aldersforskel og Dortchens far er ikke mindst en sigende forhindring.

Forelskelsen fra Dortchens side er gennemtrængende igennem hele bogen og man sidder næsten selv og bliver en lille bitte smule forelsket i Wilhelm, dog uden at man falder så dybt som Dortchen er faldet. Alligevel kan man ikke lade være med måske lige at tage den ekstra indånding de sider hvor Dortchen møder og snakker med Wilhelm, som i starten er ganske uvidende om Dortchens følelser, hvilket bare gør det hele meget mere følelsesladet.

“Wilhelm turned and reached out his hand to her, clasping hers warmly. ‘You’re a good little soul, Dortchen. You always talk sense to me.’ She sat there motionless, her hand in his, unable to move or speak, unwilling to even breathe, in case it should break the spell of this moment.”

Jeg sidder tilbage med en lidt svær følelse for Dortchen. På den ene side er hun en rigtig stærk karakter og jeg holder meget af hende – og med hende. For det er utvivlsomt nogle voldsomme begivenheder hun bliver udsat for, og det familieliv der bliver beskrevet er så skræmmende virkeligt at det skærer lidt i hjertet. På den anden side har jeg ofte haft lyst til at ruske i Dortchen og få hende til at lade være med at være så selvmedlidende.

Man skal ikke så tvivl om det voldelige forholde hun har til sin far, for det er et barskt forhold der bliver beskrevet, og desværre tror jeg ikke at det hele er fuldstændig opdigtet (måske for familien Wild, men på den tid tror jeg ikke det er usandsynlig opførsel I familier). Men jeg kan heller ikke lade være med at have lyst til at give Dortchen en let lussing for at holde sig selv så meget tilbage hele sit liv. Hun er jo nærmest blevet hjernevasket til at tro hun ikke må være den mindste smule lykkelig, og det går mig utrolig meget på.

“The thought of seeing Wilhelm made her anxious. He knew her darkest secret, the thing she had kept hidden from everyone. It would have been so easy to deny him, to tell Herr Schmerfeld to send him away. Then Dortchen could have pretended her secret was still locked away.”

Jeg elsker den her bog for de følelser den frembringer med alle de karakterer der er i spil. Historien dækker over mere end 10 år og de ting der spiller historisk ind i historien vidner om enorme mængder research fra Forsyths side, hvilket er med til at gøre denne bog til noget ganske særligt. Desværre har jeg også disse øjeblikke hvor jeg har lyst til at slå protagonisten for tåbelig opførsel og det er nok derfor jeg fjerne en enkelt stjerne. Det skal dog ikke forstås som noget negativt, for på sin vis gør det også bare Dortchens karakter mere virkelig, at hun ikke bare er endnu en eventyrfigur som får lov til at leve lykkeligt til sine dages ende uden den mindste smule prøvelser.

The Wild Girl er ikke den typiske eventyrgenfortælling, men den er det værd alligevel hvis man er den mindste smule interesseret i eventyruniverset, som bliver fortalt ganske smukt igennem brødrene Grimm.

4-star1

You may also like

6 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *