Queen of Shadows (Sarah J. Maas, 2015)

Everyone Celaena Sardothien loves has been taken from her. But she’s at last returned to the empire—for vengeance, to rescue her once-glorious kingdom, and to confront the shadows of her past . . .

She will fight for her cousin, a warrior prepared to die just to see her again. She will fight for her friend, a young man trapped in an unspeakable prison. And she will fight for her people, enslaved to a brutal king and awaiting their lost queen’s triumphant return.

Celaena’s epic journey has captured the hearts and imaginations of millions across the globe. This fourth volume will hold readers rapt as Celaena’s story builds to a passionate, agonizing crescendo that might just shatter her world.

(Tekst fra goodreads)

IMG_3734

At vende tilbage til Celaenas historie var lidt som at vende tilbage til en gammel ven. Men så alligevel ikke, for meget er sket siden den tredje bog og Celaena er ikke længere Celaena, nu er hun jo Aelin. Det tog mig noget tid at vende mig til at min stærke hovedkarakter havde skiftet navn til Aelin, men efter de første ca 100 sider gav det hele jo mening, for Aelin har hele tiden været Aelin, som læser har man bare ikke været klar over det.

Bog nummer 4 ligger op til at der skal ske helt vildt meget, for der er mange ting der skal afsluttes inden Aelin virkelig kan gå i gang med at tage sin trone tilbage. Selvom det virker til at der skal ske rigtig mange ting, så trækkes nogle af dem ud til et punkt hvor man gerne vil i gang med handlingen, og ikke høre mere om planlægningen. Jeg havde det meget blandet med dele af bogen. For på den ene side elskede jeg al den karakterudvikling der skete i den her bog, og alle de ting vi lærte hen af vejen. På den anden side begyndte jeg til tider også bare at se frem til de store action-fyldte scener.

“What if we go on,’ he said, ‘only to more pain and despair? What if we go on, only to find a horrible friend waiting for us?’
Aelin looked northward, as if she could see all the way to Terrasen. ‘Then it is not the end.”

Den første halvdel af bogen er meget indledende med alle de ting der skal holdes skjult for at skabe spænding, hvilket som sådan er helt fint, men til tider blev det lidt for meget hemmelighedskræmmeri. Alligevel irriterede det mig ikke nok, for når overraskelsesmomentet så kom satte jeg bare endnu mere pris på al den viden der var blevet holdt tilbage. I forrige bog havde jeg også lidt problemer med nogle af de nye karakterer, som Manon. I den her bog får Manons karakter mere liv og hendes historie bindes mere sammen med den overordnede og jeg blev mere glad for Manon, som hun også udviklede sig. Jeg begyndte faktisk at have lidt ondt af Manon et par gange, og jeg satte mere pris på den side af historien som hun bidrog med.

“She was fire, and light, and ash, and embers. She was Aelin Fireheart, and she bowed for no one and nothing, save the crown that was hers by blood and survival and triumph.”

Hvor den første halvdel af bogen skal siges at være lidt sløv i forhold til den sidste halvdel, så havde den sine højdepunkter. Et bestemt plottwist efterlod mig bogstaveligt talt højtråbende i frustration sådan at Kæresten stirrede meget underligt på mig. Det plottwist var dog intet i forhold til det kæmpe plottwist der kom til sidst i bogen. Hold nu op, jeg sad med åben mund og polypper og kunne næsten ikke tro hvad jeg læste. Men det giver jo mening, for de næste bøger i serien skal også have meget mere at arbejde med.

Karaktermæssigt skete der en hel del i den her bog, vi lærte nogle af de nyere meget mere at kende, mens nogle af de i forvejen kendte personer tog helt nye drejninger. Chaol for eksempel kunne jeg slet ikke kende, og jeg ved stadig ikke helt om jeg bryder mig om den vej han er på vej ned af. For det første fordi den vej ikke indeholder særlig meget Celaena, jeg syntes altid deres forhold var så godt, indtil det altså blev ødelagt. Rowan voksede sig lidt mere ind til mig, jeg begyndte at syntes lidt mere om ham, jeg er stadig ikke helt aldeles overbevist om ham, men jeg kan bedre lide ham nu end tidligere. Jeg ved ikke helt endnu om jeg er glad for den forholdsudvikling han er med i, for den går lidt imod andre holdninger jeg har haft, men det er vel alt sammen i takt med at karaktererne udvikler sig. Det ville også være for kedeligt hvis de bare forblev de samme.

For at sammenslutte det hele så syntes jeg stadig af Maas formår at skrive helt absolut fantastisk. Hendes indsigt i sine karakterer er så imponerende at de næsten springer frem af siderne som virkelige personer. Få dage efter jeg havde læst bogen færdig fandt jeg også ud af nyheden at bogserien er blevet opkøbt til at skal optages som TV-serie! Holy Christ det glæder jeg mig vildt meget til! Nu skal jeg bare vente et helt år på at bog 5 skal komme, det er næsten ulideligt når jeg lever mig så meget ind i den her historie.

5 star

You may also like

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *