September Wrap-Up

September måned var lidt stressende, men også fyldt med rigtig mange gode ting. I september har jeg haft ufatteligt travlt på arbejdet, selvom det er intet i forhold til de næste par måneder der lurer lige rundt om hjørnet. Men på trods af det har jeg alligevel formået at læse hele 7 bøger, hvilket jeg faktisk er ret imponeret over, hvis jeg selv skal sige det. September var også måneden der bød på bogbloggertræf, en dag som jeg havde glædet mig til næsten lige så meget som juleaften, og en dag der bare var så fantastisk i al sin enkelhed.

IMG_3807

Jeg startede måneden ud i ungdommens tegn med Jeg henter solen ned, denne har jeg fået tilsendt af Gyldendal og den viste sig at overraske mig meget positivt. Jeg vidste ikke helt hvad bogen handlede om, kun at den skulle være lidt ligesom mange nyere ungdomsbøger og behandle nogle mere seriøse emner, hvilket den også gjorde, men på en rigtig fin måde. Herefter tog jeg lige en kort billedbog/illustreret af Neil Gaiman i form af The Wolves in the Walls. Desværre var den lidt en skuffelse i forhold til hvad jeg er blevet vant til fra Gaimans side. Ligesom sidste måned fortsatte jeg min deltagelse af The Lunar Chronicles Read-a-Long hvor det i denne måned var Scarlet der var på planen. Og ligesom sidste måned læste jeg den færdig langt før planen sagde vi skulle. Herefter havde jeg lidt brug for et spark eventyr af en art, så jeg slog mig sammen med September igen og drog til Fairyland i The Girl who Fell Beneath Fairyland and Led the Revels There. Det var lidt anderledes end den første bog, fordi den var noget mere seriøs og jeg kan stadig ikke finde helt ud af om jeg syntes bedre om det eller ej, men ikke desto mindre glæder jeg mig til at læse videre i serien. En af de bøger jeg nok har glædet mig mest til i løbet af de sidste par måneder, var den fjerde bog i Throne of Glass serien, nemlig Queen of Shadows. Det var stort set også lige med det samme efter at have hentet den på posthuset at jeg gav mig i kast med den, og slugte den så hurtigt mit arbejde ville tillade det. Nu er problemet bare at skulle vente et helt år på den næste bog i serien! Mit projekt med at færdiglæse serier går ikke helt så godt som forventet, for jeg begyndte endnu en ny i september, nemlig Spektrum serien af danske Nanna Foss. Hendes første bind Leoniderne er en rigtig god begyndelse til en serie der kan sparke rigtig højt, jeg kunne bare godt have brugt at det hele var lidt højere og vildere i den første, men jeg har ladet mig fortælle at det kommer i bog to, så det ser jeg frem til. Jeg nåede også lige en genlæsning af Harry Potter and the Half-Blood Prince, og som altid er det en fornøjelse at være i selskab med Harry, Ron og Hermione og jeg bog 6 er en af mine favoritter på grund af humoren i den.

Nu står oktober så og banker på døren, og med sig bringer den efterårsferien – hvilket jeg føler er hårdt tiltrængt efterhånden. Det giver nemlig også muligheden for at få læst lidt mere og slappe af samtidig. Derudover er det også i oktober at næste Readathon løber af stablen, og jeg har da tænkt mig at deltage endnu engang. Her i starten af måneden tager Kæresten og jeg også lige en sviptur til København; han skal på kursus og jeg skal bare med for at slappe helt og aldeles af – skønt! For som altid begynder arbejdet at presse lidt igen på den anden side af efterårsferien.

Serier afsluttet i år:

    • Marissa Meyer – Lunar Chronicles
    • Chris Colfer – Land of Stories
    • Sarah J. Maas – Throne of Glass
    • Catherynne M. Valente – Fairyland
    • Sarah J. Maas – A Court of Thorns and Roses
    • Claudia Gray – Firebird
    • Genevieve Cogman – The Invisible Library
    • Robin LaFevers – His Fair Assassin
    • Emma Newmann – Split Worlds
    • Nanna Foss – Spektrum

Hvordan har jeres september måned set ud? Og hvad planlægger I at læse i oktober måned?

You may also like

2 Comments

  1. Sikke en skøn og eventyrlig blanding! 🙂

    September har betydet studiestart for mig, så for-sjov-læsningen har været ret så nedprioriteret, desværre. Jeg fik færdiggjort All The Light We Cannot See, og så er jeg næsten færdig med den hylende morsomme Good Omens af Terry Pratchett og Neil Gaiman. Hvis man kun kan nå at læse en smule på en måned, så synes jeg nu det var en ret fantastisk smule 🙂

    // http://www.moonlitmadness.dk

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *