How to Build a Girl (Caitlin Moran, 2014)

My name’s Johanna Morrigan. I’m fourteen, and I’ve just decided to kill myself. 

I don’t really want to die, of course! I just need to kill Johanna, and build a new girl. Dolly Wilde will be everything I want to be, and more! But as with all the best coming-of-age stories, it doesn’t exactly go to plan…

(Tekst fra goodreads)

IMG_4183

Den her bog fangede mig fra første side, og det var også derfor jeg købte den. Jeg anede intet om den da jeg samlede den op, men bare fra at læse den første paragraf vidste jeg at den ville være sjov. Og der fik jeg ret. Historien om Johanna der gerne vil blive til noget andet end den u-cool person hun er var hylemorsom, og til tider en hel del overdreven, men jeg grinte højlydt flere gange.

Johanna er en meget særpræget person, det bliver gjort klar allerede i de første kapitler og det bliver mere og mere tydeligt jo mere man læser, og især humoren er med til at sætte hendes personlighed højt. Jeg elskede den britiske humor der skar igennem hele tiden, og hvor meget historien rent faktisk var præget af det britiske uden at det var i overkant.

”It seemed to me that this was the real reason people wanted to fuck so much. To get here. To get to this tiny, quiet place where there was nothing else to do bu be with each other. Just to be two humans who had – for a short while – stopped wanting. This is the beautiful, final destination. The end of things.”

Men først og fremmest så handler den her bog om Johanna/Dolly og den transformering hun gennemgår for at finde sig selv i den store vide verden. For det går hurtigt op for Johanna at man ikke bare sådan lige kan lave skøre tegnefilmsreferencer på live TV uden at det får konsekvenser, og så må man ty til andre midler. Jeg syntes det var gevaldigt underholdende at læse om Johannas begrundelser og de valg hun tog siden hen, og nogle gange kunne jeg endda se logikken i det, mens jeg andre gange sad og rystede gevaldigt på hovedet af flovhed over hvad hun nu begav sig ud i.

”So what do you do when you build yourself – only to realise you built yourself with the wrong things?”

En af de ting der nok har ramt mig mest efter at have læst den færdig, er hvor godt Moran har ramt den ansvarsfølelse og de bekymringer som teenagere render rundt med. Jeg fandt det både fascinerende og skræmmende at læse den slags tanker fra Johanna om hvor ansvarsbetynget hun følte sig i den lavklassetilstand i en økonomisk presset familie. Jeg kan kun forestille mig hvordan det må være at leve sådan, og på en eller anden måde kan jeg sagtens forstå trangen til at slippe væk fra det hele – som hun gør i karakter af Dolly Wilde.

Dolly Wilde byder på nogle helt andre oplevelser, og det er dem der efterlader dig med det største smil på læben og kluklatter flere sider senere, om det er af forargelse eller humor er som sådan lige meget for tit går de to ting hånd i hånd i denne historie. Så hvis du trænger til et godt grin, med et skvæt af realisme smidt oven i tilført lidt nostalgi om London, så skal du tage at læse How to Build a Girl.

4-star1

You may also like

1 Comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *