Mortal Heart (Robin LaFevers, 2014)

Annith has watched her gifted sisters at the convent come and go, carrying out their dark dealings in the name of St. Mortain, patiently awaiting her own turn to serve Death. But her worst fears are realized when she discovers she is being groomed by the abbess as a Seeress, to be forever sequestered in the rock and stone womb of the convent. Feeling sorely betrayed, Annith decides to strike out on her own. 

She has spent her whole life training to be an assassin. Just because the convent has changed its mind doesn’t mean she has.

(Tekst fra goodreads)

IMG_4108

Efter at have læst de to første bøger i denne serie, var det en smule mystisk pludselig at skulle læse en ‘stille’ bog tilbage I klosterets magelighed. Efter at have hørt om Anniths karakter i de to første bøger var jeg spændt på om hun kunne leve op til de store historier der allerede var blevet givet. Desværre viste det sig at historien, for mit vedkommende i hvert fald, ikke helt kunne leve op til de forventninger de første bøger havde skabt.

Historien om Annith var som sådan rigtig god; hendes kamp om at slippe fra klosterets greb om hende for at leve efter sit eget hoved ligger jo op til en god rebelsk historie. Annith som karakter var også ganske spændende at læse, selvom jeg må indrømme at hendes tankegang nogle gang fik mig til at ryste en smule på hovedet, men det var ganske lidt. Annith er lige så frygtsom som Ismae og Sybella fra de første bøger, og det bidrog til en hel del eventyr på den front. For der går ikke lang tid før Annith ser sit snit til at stikke af fra klosteret (som man stort set havde gættet fra begyndelsen af ville ske), for at finde sin vej til at tjene Mortain.

”My mind keeps going back to the choices before me and how to honor both my own desires and Mortain’s. I have always hoped to live in accordance with His will, but for the first time I begin to fear I will be forced to make a choice between His will and mine.”

Ligesom i de andre bøger var jeg også rigtig hurtig til at lure hvem der skulle ende med at blive kærlighedsinteressen for Annith, dog indrømmer jeg at jeg blev meget overrasket over det plot twist der kom med afsløringen af hvem han i virkeligheden var. Generelt var der et par plot twist i den her bog som jeg satte stor pris på, nogle kunne jeg aflure lige så stille som der blev lagt op til dem, mens andre overraskede mig helt og aldeles, og det er jeg fan af.

”As I take another deep breath to fortify myself, Balthazaar’s low deep voice rumbles out into the night. ”I wondered if you would ever return-” While his voice is teasing, I can hear the thread of true worry that underlies it.”

Ligesom i de andre bøger var der også en smule politik i den her bog, men det var i baggrunden for den egentlige konflikt mellem landende og regenterne som pludselig kom i fokus. Jeg måtte hele tiden minde mig selv om at The Duchess i historien faktisk kun skulle forestille at være 13 år gammel. Det er noget der imponerer mig, at LaFevers kan skrive karakterere på den måde og få mig til at glemme deres faktuelle alder og i stedet fokusere på handlingen i historien, som til sidst blev rigtig spændende.

Grunden til jeg ikke giver denne bog top-karakter er simpelthen historien. På den ene side kan jeg godt se at den afrunder hele historien rigtig fint og der bliver slået knude på mange åbne spørgsmål som beviser en god trilogi-slutning. Men på den anden side er action niveauet bare den smule mindre end de to første bøger. Derfor havde jeg også større action forventninger til den sidste, fordi det hele jo måtte ende med et brag næsten. For mig havde den tredje bog på nogle måder fungeret bedst som den første, for så blev der bygget op til en helt vild episk afgørelse i de næste to bøger.

4-star1

You may also like

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *