Ant Man

Det seneste skud på stammen fra Marvel og deres konstante bud på nye superhelte er lidt af en anti-helt, om man så må sige. Og ærligt talt så er det lidt af et frisk pust på de konstante superhelte der bliver skabt ved kemiske tilfælde eller lign.

Historien om Scott Lang, en nyligt løsladt tyv, som prøver på at vende sit liv tilbage på rette skinner tager udgangspunkt i det faktum at Lang bare gerne vil være den bedste far for den datter han næsten ikke må se, men som forguder ham. Desværre er det svært at få job som tidligere straffet og han bliver næsten presset til at udføre et sidste tyveri. Et tyveri som ubevidst leder ham til Dr Hank Pym og pludselig er Langs liv knap så kedeligt og desperat længere.

Jeg indrømmer gerne at Ant Man ikke lige umiddelbart virkede som en typisk Marvel superheltefilm, og jeg var derfor også lidt skeptisk da jeg hørte om premissen. Da jeg til gengæld fandt ud af at Paul Rudd var på rollelisten som selve titelfiguren blev jeg noget mere hooked. Og Paul Rudd gør også et fantastisk stykke arbejde som den desperate tyv, der bare så gerne vil gøre det hele godt igen, men alligevel er utrolig skeptisk for den plan han bliver draget ind i. Jeg blev også positivt overrasket over Michael Douglas, jeg har aldrig rigtig brudt mig meget om ham, men i rollen som Hank Pym var han næsten faderlig og jeg kunne som sådan godt lide ham.

Fordi historien tager udgangspunkt i en alm. mand, der bare får en rigtig fantastisk dragt, er der heller ikke overflod af effekter og det var også lidt befriende. De effekter der var i filmen virkede næsten naturlige fordi man egentlig bare fulgte Lang som Ant Man sammen med alle sine myrer, og ikke noget overdådigt tordenskrald eller en kæmpe grøn mand eller noget i den stil. Hvilket var en anden ting jeg godt kunne lide, at vi har med en almindelig mand at gøre, som bare får en stor opgave at løse med vilde hjælpemidler. Det er en lidt typisk underdog historie, hvor anti-helten selvfølgelig stiger til tops og bliver til helten, i følge af sine lettere tungnemme kammerater.

For hver Marvel film der bliver lavet for tiden bliver der også skruet mere og mere op for humoren, og især i denne hvor Paul Rudd selv har været med til at skrive manuskriptet – det ses/høres tydeligt. Samtidig bliver de ved med at linke og henvise til alle de andre Marvel film og superhelte, så intertekstualiteten spiller højt, og det er jeg helt vild med. På et eller andet tidspunkt forventer jeg næsten en stor superhelte film med dem alle sammen der arbejder sammen på kryds og tværs.

You may also like

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *