The Picture of Dorian Gray (Oscar Wilde, 1890)

Enthralled by his own exquisite portrait, Dorian Gray exchanges his soul for eternal youth and beauty. Influenced by his friend Lord Henry Wotton, he is drawn into a corrupt double life; indulging his desires in secret while remaining a gentleman in the eyes of polite society. Only his portrait bears the traces of his decadence.

(Tekst fra goodreads)

IMG_4132

For en del år siden så jeg den nyeste filmadaptation af Dorian Gray, det var primært på grund af Ben Barnes der spillede hovedrollen, og jeg kan ærlig talt ikke huske meget af den. Derfor var jeg også glad nok for at vi i bogklubben denne gang blev enige om at læse klassikeren The Picture of Dorian Gray, for det betød at jeg kunne lære den originale historie at kende, samtidig med at kunne sætte kryds ud for endnu en klassiker.

Det overraskede mig at det tog så lang tid før bogen egentlig syntes at komme i gang. Der gik lidt for mange kapitler før Dorian Gray endelig fremstod som den protagonist han skulle være. Der gik lige at par kapitler for meget med introduktion af diverse andre personer som kun skulle vise sig at være bipersoner. Derfor tog det også lidt tid før Gray trådte i karakter som den hovedperson han skulle være.

”Yes; there had been things in his boyhood that he had not understood. He understood them now. Life suddenly became fiery-coloured to him. It seemed to him that he had been walking in fire. Why had he not known it?!”

Historien var ikke så uhyggelig som jeg husker filmen lagde op til. Den var mere dyster i den forstand af det var menneskets natur der blev sat under lup, og hvor meget eller hvor lidt man ville gøre for personlige vindinger. Så historien var mere bare dyster end den var uhyggelig som mange andre gotiske fortællinger fra den tid, og det ærgrede mig faktisk lidt.

”Each man lived his own life, and paid his own price for living it. The only pity was one had to pay so often for a single fault. One had to pay over and over again, indeed. In her dealings with man Destiny never closed her accounts.”

Til gengæld var det spændende at læse de kapitler der rigtig havde Dorian Gray i fokus og satte ham på en spids. Hele kapitler der fokuserede helligt på de hobbyer han havde var ved at kede mig ihjel, men når man kom tæt på Dorian Gray som karakter, så var det spændende. For det var i de kapitler man virkelig så hvor meget han havde ændret sig igennem historien.

Så alt i alt var The Picture of Dorian Gray en udmærket historie, dog selvom den ikke var helt som jeg havde forventet. Der var ting der skuffede mig, men også ting der overraskede mig. Ikke mindst slutningen tog lidt fusen på mig, men ikke desto mindre var jeg vild med slutningen!

3 star

You may also like

4 Comments

  1. Hehe, ja mødet med Gray var også en blandet fornøjelse for mig første gang. Men for hver gang jeg læser den, holder jeg en smule mere af den – det virker som om, at Wilde har villet sige for meget på for få sider, så nogle gange mister man lidt tråden og fokus, fordi den er så overvældende.
    Og skønt med en bogklub! Det må være fantastisk 🙂

    1. Der var i hvert fald en del sider hvor jeg blev helt ør i hovedet af så mange ting han gerne vil fortælle. Nogle gange var det okay, andre gang sad jeg med en følelse af hvorfor jeg skulle vide de ting?

      Det er super herligt med en lille bogklub. Det giver lidt ekstra motivation. 😉

  2. Spændende at læse, hvad du synes om Dorian. Det er sådan en speciel roman og historie, som jeg holder ret meget af. En af de bøger, jeg skal læse igen, fordi den har så mange specielle detaljer 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *