Skammerkrigen (Lene Kaaberbøl, 2003)

Nico havde kaldt Carmian stærk, men jeg troede bare, hun var kold. Kold, hårdhjertet og falsk. Og hende have Nico valgt at stole på? Jeg har lagt mit liv i dine hænder, havde han sagt. Men hvis han absolut skulle lægge sit liv i nogens hænder, hvorfor kunne det så ikke være mine? Hvis Drakan skal standses, skal det være nu. Min Dina synes Nicos plan er mere farlig end klog – og kampen mod dragehæren er ikke en krig, der kan vindes med sværdet alene.

(Tekst fra goodreads)

– – – – – – – – – – – – – –

Så kom jeg til den sidste bog i serien om Dina, og endnu engang blev jeg herligt positivt overrasket. Igen var der ting jeg havde glemt i de små detaljer og jeg nød at blive mindet om de små ting som jeg kom igennem bogen. Jeg nyder at genlæse bøger hvor jeg kan huske alt, men det er nu også rart ikke at kunne huske alt, for så er det halvvejs som at læse den på ny igen.

Dina og Davin lever forholdsvis roligt igen, men Nico er rastløs og kan ikke holde meget mere til Drakans magtforbrug og det varer ikke længe før Nicos beslutninger har bragt både Dina og Davin i problemer endnu engang.

”Tanken trængte sig så meget på at jeg var tæt på at komme til at sige det højt. For det var slemt nok at skulle fortælle mor at Dina var forsvundet en gang til, sammen med Nico. Men hvis jeg også skulle sige at…”

Som i de andre bøger syntes jeg det er rart at læse fra begge synsvinkler, og de supplerer hinanden rigtig godt. Når Davins historie slutter får man baggrunden hos Dina og så videre som det skifter. Det er også rart at se hvordan de er vokset større dem begge, men det er nok mest Dina det er tydeligt hos. Hendes følelser kommer mere til overfladen i den sidste bog her, og det bringer noget lidt andet til historien.

”Selv med lukkede øjne kunne jeg mærke at det ikke var som jeg havde forventet. Jeg var så sikker på at det var Nicos spor jeg fulgte, at det var ham der ventede for enden af den skæbnetråd. Det var det ikke. Jeg blev så overrasket at jeg blev nødt til at åbne øjnene. Ikke Nico. Tano.”

Skammer-serien var nok en af de første store fantasy serier jeg kan huske at have læst, og nu hvor jeg har læst dem igen som ’voksen’ kan jeg kun sige, endnu engang, at Lene Kaaberbøl skriver formidabelt og hendes bøger kan læses af børn såvel som voksne, fordi historien er så om gribende som den er. Den spænder over flere forskellige emner og behandler dem så alsidigt.

Slutningen troede jeg også at jeg havde husket helt og aldeles, men det havde jeg alligevel ikke, og jeg opdagede at jeg sad og næsten kneb en tåre mod slutningen. Som jeg så læste videre blev jeg bare mindet om det, og jeg nød slutningen endnu mere. På en eller anden måde ville jeg næsten ønske der kom en bog 5.

6-star

You may also like

6 Comments

  1. Jeg bør altså også læse serien igen. Husker den ikke så godt fra da jeg læste den første gang, kun at jeg synes den var vildt god 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *