Paris for Two One (Jojo Moyes, 2015)

Planlagt indlæg imens jeg er på Roskilde.


Nell is twenty-six and has never been to Paris. She has never even been on a weekend away with her boyfriend. Everyone knows she is just not the adventurous type.

But, when her boyfriend doesn’t turn up for their romantic mini-break, Nell has the chance to prove everyone wrong.

Alone in Paris, Nell meets the mysterious moped-riding Fabien and his group of carefree friends. Could this turn out to be the most adventurous weekend of her life?

(Tekst fra goodreads)

– – – – – – – – – – – – – – – – – – – –

Ved et rent tilfælde faldt jeg over denne lille sag fra Jojo Moyes, og den er lidt i samme kategori som Honeymoon i Paris var. Historien her er også kun lige knap 100 sider, men alligevel sker der utrolig meget på de små 100 sider, lige fra vi møder Nell der skal til Paris for første gang til hun skal hjem igen bare 3 små dage senere.

På trods af at der er kort tid til at lære Nell at kende så gik der ikke lang tid før jeg hurtigt begyndte at genkende små ting af mig selv i hende. En slags afhængighed af andre mennesker før man næsten bliver presset til at blive impulsiv for at bevise overfor andre, at man i hvert fald ikke er kedelig. Det var lidt skræmmende næsten at se den del af mig selv i Nell. Den måde hun håndterer det hele på er måske ikke lige så meget mig, men det ville jo være at afsløre hvad der sker i bogen.

”She is in Paris, getting ready to go out with a strange man she has picked up in a gallery. She must be insane. This is the stupidest thing she has ever done in her life. This is more stupid than buying an expensive dress with pineapples on it. This is even more stupid than buying a ticket to Paris for a man who had told her he couldn’t decide if her face looked more like a horse or a currant bun.”

Endnu engang formår Moyes at skabe en Paris stemning på få sider som får en til at længes efter at tage på weekendvisit til den fantastiske by. Vi bliver introduceret til den typiske turistside af byen, men også den mere atypiske side, den side man skal have insiderviden for at få del i – næsten. Det, eller også skal man bare møde en rigtig sød fyr mens man er dernede ligesom Nell gør.

Historien er rigtig nem at læse og man bliver let fanget af Nells næsten paniske angst for hvad hun skal gøre, strandet i Paris. Det er næsten sødt som hun går så let i panik, og jeg kunne ikke lade være med at få ondt af hende enkelte steder. Men samtidig sad jeg også og håbede inderligt at hun ville få lidt mere ben i næsen som bogen skred frem, og heldigvis skete det bid for bid.

Det her er klart en eftermiddag værd, hvor man kan sidde og se på regndråberne løbe af vinduerne, mens man kan drømme sig til Paris’ gader og de indbydende cafeer og bare så inderligt ønske man var med Nell på weekend til kærlighedens by.

5 star

You may also like

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *