Bridget Jones, on the Edge of Reason (Helen Fielding, 1999)

The Wilderness Years are over! But not for long. At the end of Bridget Jones’s Diary, Bridget hiccuped off into the sunset with man-of-her-dreams Mark Darcy. Now, in The Edge of Reason, she discovers what it is like when you have the man of your dreams actually in your flat and he hasn’t done the washing-up, not just the whole of this week, but ever.

Lurching through a morass of self-help-book theories and mad advice from Jude and Shazzer, struggling with a boyfriend-stealing ex-friend with thighs like a baby giraffe, an 8ft hole in the living-room wall, a mother obsessed with boiled-egg peelers, and a builder obsessed with large reservoir fish, Bridget embarks on a spiritual epiphany, which takes her from the cappuccino queues of Notting Hill to the palm- and magic-mushroom-kissed shores of …

Bridget is back.

(Tekst fra goodreads)

– – – – – – – – – – – – – – – – – – –

Nu er det noget tid siden jeg læste/hørte den første bog om Bridget, men jeg føler ikke helt det tog voldsomt lang tid at sætte mig ind i Bridgets verden igen. Det var som om det var de samme problemer der havde overtaget i Bridgets verden, denne gang var de bare blevet en smule værre og en smule mere forskruede.

Bridget som person er som sådan ganske underholdende. Til tider kunne jeg ikke lade være med at ryste på hovedet af hende, fordi hun traf nogle vildt dumme beslutninger og hendes paranoide bagtanker løb helt af sporet, men det er vel det der gør hende til den Bridget vi holder af. Det er primært også den måde bogen er skrevet på, som gør at man kommer til at kende Bridget så godt som vi gør. Jeg syntes hele dagbogsideen er rigtig underholdende, selvom jeg flere gange satte spørgsmålstegn ved hvor detaljeret man rent faktisk er i sine dagbøger? Jeg syntes tidsmærkaterne også er en rigtig god ide, for det giver om noget et endnu bedre billede af hvor sindsforvirret Bridget nogle gange kan være. Jeg tror også bare det virkede som om det var det samme mandeproblem der kørte i ring hele bogen igennem, og desværre blev det lidt for meget for mig på nogle punkter. Så kan man sige at det var godt Bridgets forældre kom ind på sidebanen med endnu mere sindsforvirring og skruede en tand op for skørheden.

Selve historien var jo ikke overraskende, i hvert fald ikke når man har set filmene. Der var dog enkelte afvigelser hist og her, men det var ikke noget jeg rynkede på næsen af som sådan. Jeg syntes dog at detaljen med at Bridget skulle lave et kendis-interview med Colin Firth var brillant intertextualitet på højt plan, og det var nok en af de bedste ting fra bogen. At jeg samtidig med at høre/læse bogen også forestillede mig Colin Firth som Mark Darcy gjorde jo bare noget helt andet ved historien. Og det er en anden ting, bogens Mark Darcy er en helt anden en den der bliver portrætteret i filmene, og ærlig talt så foretrækker jeg den fra filmene. Bogens Darcy er lidt mere af en irriterende fodbold-elskende mand, som ikke helt kan følge vores side af sagen. Måske er det fordi filmen kun viser de gode sider, og bogen nok er mere realistisk på den måde, men det gør så også at jeg bare foretrækker film-Darcy.

I det hele taget må jeg også indrømme at jeg nok vil vælge filmene fremfor bøgerne i dette tilfælde. Det er sjældent jeg siger den slags, men lige i dette tilfælde er det (desværre) sandheden. Det har nok noget at gøre med at jeg har set filmene så mange gange igennem årerene inden jeg fik taget mig sammen til at læse bøgerne, og de billeder jeg så har af karaktererne bare ikke stemmede helt overens med sådan de var i bøgerne, selvom de jo er de oprindelige.

Alt i alt var det en okay oplevelse med Bridget, men som sagt så vil jeg nok altid foretrække film Bridget. Og derfor er det nok også dem jeg vil gense igen og igen, mens jeg nok ikke kommer til at genlæse bøgerne lige foreløbig. Men hvis man endnu ikke (hvorfor ikke?!) har set filmene, så er det jo altid en god ide at starte med bøgerne.

3 star

You may also like

2 Comments

  1. SÅ meget enig med dig i forhold til at vælge film frem for bogen. Bøgerne er ikke særligt velskrevede og skuespilleren (som jeg ikke kan huske navnet på og ikke gider Google :-p) gør på en eller anden måde karakteren noget mere believable end det er lykkedes for Hellen Fielding.

    1. Jeg tror også bare det er fordi jeg så filmene før jeg nogensinde tog mig sammen til at læse bøgerne, og derfor har filmene bare gjort deres indtryk meget stærkere.

Leave a Reply to Michelle Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *