Det frosne tempel (Sascha Christensen, 2012)

Tak til Rosenkilde og Bahnhof for anmeldereksemplaret.

Efter deres fald gennem det mystiske sølvspejl vågner Josephine og Liam i en dyster verden – og til en dyster situation: Josephines kæreste, Adam, er forsvundet; azynernes orden er i opløsning; tågen, der ødelægger folks sind, spreder sig med uhyggelig hast; og ingen ved, hvorfor guderne gådefuldt hævder, at den onde amulet Humaran er deres eneste håb.
Tiden er ved at løbe ud for Josephine og Liam til at finde sandheden –
Og den grå mand holder øje med dem …

(Tekst fra goodreads)

– – – – – – – – – – – – – – – – – – – –

Jeg havde sådan håbet at den sidste bog om Humaran og Josephine ville gøre op for den lidt træge 2er i serien, men desværre blev jeg blot lidt skuffet ligesom med bog 2. Det frosne tempel fortsætter direkte hvor bog 2 stoppede, og på den måde er man hurtigt tilbage i handlingen af hvad der foregår, hvilket jeg altid syntes er et plus i seriebøger, så man bedre kan forbinde dem.

Desværre følte jeg bare ikke rigtig at Josephine sagde mig noget igennem hendes historie, det samme med Liam eller nogle af de andre. Der blev præsenteret så mange forskellige karakterer hele tiden at det bliver lidt svært at holde styr på dem fordi de ikke alle sammen har en konkret funktion i forbindelse med historien. Det er så ærgerligt fordi der er utroligt meget i historien som sagtens kunne virke, det har bare ikke fanget mig som den burde.

Den kærlighedshistorie der bliver lagt op til mellem Josephine og Adam kan jeg slet ikke følge! De møder hinanden og snakker sammen over måske lige knap en uge, deler et enkelt kys og bang! så er de kærester og verden at ved at gå under fordi de bliver afskilt. I mit hoved kan det ikke hænge sammen i sådan en fortælling som den her, den slags kærlighed hører til i eventyr. Kærligheden mellem Nema og Kalden var på den anden side lidt mere realistisk, dog var den ekstrem, men i sidste ende var den mere troværdig.

Jeg har det faktisk lidt dårligt med ikke at kunne lide Humaran historien fordi som sagt så er der mange små gode ting som jeg godt kunne lide. Mit problem var bare at de små ting ikke hang sammen på tværs af det hele og jeg kunne ikke binde mig til historien som jeg tidligere har gjort, og det er ærgerligt.

2 star

You may also like

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *