Projekt Rosie (Graeme Simion, 2013)

Projekt Rosie

Professor Don Tillman skal giftes. Han ved bare ikke med hvem …
Det problem skal “Projekt Kone” hjælpe med at løse. Don har udformet et 16-siders langt spørgeskema for at finde den perfekte partner. Hun skal helt sikkert ikke være ryger, drikke alkohol eller komme for sent til aftaler.
Rosie Jarman gør alle disse ting. Hun har også temperament, er smuk og intelligent. Og hun er selv i gang med en eftersøgning, efter sin biologiske far – en eftersøgning, som Don, der er professor i genetik, måske kan hjælpe hende med.
“Projekt Kone” lærer Don en række uventede ting: at længden på en øreflip ikke er fyldestgørende parameter for seksuel tiltrækning, og at det ikke nødvendigvis giver mening at spise hummer hver tirsdag. Og vigtigst af alt – at man ikke nødvendigvis selv finder kærligheden – den finder en.

(Tekst fra goodreads)

– – – – – – – – – – – – – – – – – – – –

Hele ideen bag den her bog er jo som sådan ganske fint tænkt; et spørgeskema udtænkt til at finde den perfekte partner uden at spilde tiden. Eller sådan bliver det i hvert fald præsenteret af Don Tillman som grunden til hvorfor han udtænker dette projekt. At det hele falder til jorden kunne man næsten forudse, men det betyder ikke at jeg ikke nød at læse om det.

Karakteren Don Tillman betog mig lige fra starten, ikke på den romantiske måde – han er langt fra den drømmemand man lige umiddelbart tænker på -, men han var simpelthen bare så særpræget at man næsten ikke kunne andet end at holde af ham. Hans evige mani med at lave lister over ting kunne jeg kun relatere til, men ligefrem at planlægge alt ned til mindste detalje og ypperste sekund var måske lige i overkanten. Hans akavethed derimod var bare så underholdende at læse om.

”Det var dejligt vejr. Desværre betød det, at der var en hel del letpåklædte medlemmer af det modsatte køn, som enten sad i græsset eller kom gående, til at distrahere Gene.”

Der var noget underligt, men kært over Don Tillman som jeg ikke helt kunne stå for, dog uden at bliver forelsket på den måde. Jeg syntes det var så sjovt at læse om alle hans daglige rutiner, om end hvor mærkelige og stemplet de end var. Samtidig var det også sjovt at læse når disse så blev brudt.

Det er klart Don Tillman som protagonist der bærer historien, og det er en bedrift med så særpræget en karakter han er. Jeg kunne forestille mig at en sådan karakter ville virke alt for mærkelig for nogle, mens han for andre – såsom mig selv – bare vil virke rar og en man bare har lyst til at hjælpe og måske ruske lidt op i. Og det skal jeg love for der sker for Don med introduktionen af Rosie. Som bogen indikerer, er hun alt det som han netop ikke leder efter, så selvfølgelig skal deres veje krydses for at skabe kaos og derefter ro i det efterladte kaos.

”På under et kvarter var hele min ugeplan blevet flået i småstykker, fejet til side og overflødiggjort. Rosie havde taget over.”

Projekt Rosie er lidt af en feel-good bog efter min mening. Jeg blev i hvert fald i godt humør af at læse den, og de langt ude situationer som Don ender i, om det er på flugt ud af badeværelsesvinduet eller hans succesoplevelse om bartender for en aften. Hans talenter er åbenbart mangfoldige, så længe der er en guide-bog han kan nærstudere på forhånd. Netop derfor syntes jeg denne bog er anbefalelsesværdig, det er måske ikke den næste stor prisvinder af en bog, men om ikke andet så får man sig en glædelig oplevelse.

4-star1

You may also like

4 Comments

  1. Den bog synes jeg simpelthen var så sød, fin og hyggelig. Jeg glæder mig virkelig til, at kunne komme til at læse den næste om Rosie 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *