Shopaholic i medgang og modgang (Sophie Kinsella, 2002)

Shopaholic Ties the Knot (Shopaholic, #3)

Life has been good for Becky Bloomwood: She’s become the best personal shopper at Barneys, she and her successful entrepreneurial boyfriend, Luke, are living happily in Manhattan’s West Village, and her new next-door neighbor is a fashion designer! But with her best friend, Suze, engaged, how can Becky fail to notice that her own ring finger is bare? Not that she’s been thinking of marriage (or diamonds) or anything . Then Luke proposes! Bridal registries dance in Becky’s head. Problem is, two other people are planning her wedding: Becky’s overjoyed mother has been waiting forever to host a backyard wedding, with the bride resplendent in Mum’s frilly old gown. While Luke’s high-society mother is insisting on a glamorous, all-expenses-paid affair at the Plaza. Both weddings for the same day. And Becky can’t seem to turn down either one. Can everyone’s favorite shopaholic tie the knot before everything unravels?

(Tekst fra goodreads)

– – – – – – – – – – – – – – – – – –

I den tredje bog om Becky Bloomwood påstår hun at der skal gå mange år før hun nogensinde vil giftes, men da Luke så frier er det en helt anden sag, og pludselig er der bryllupsforberedelser en masse over det hele og det går ikke længe før tingene løber løbsk for Becky, som de nu gør.

Efter 3 bøger har man efterhånden lært Becky rigtig godt at kende og derfor er der heller ikke alt for meget der kan overraske en når man læser om hendes hverdag. Alligevel kommer Becky ud for ting der i mit hoved og min verden er fuldstændig usandsynlige og yderst vanvittige. Om det er impulsindkøbet af det antikke barskab hun forsøger at slæbe 2 gader for at spare leveringsomkostninger, eller problemet med ikke at være inviteret til sin egen fest og må skændes med dørmanden for at komme ind, eller den over-entusiastiske bryllupsarrangør der grænser til det maniske. Uanset situationerne er det utroligt hvordan Becky formår at få det bedste ud af det hele, på sin helt egen måde – og den metode er total at ignorere det indtil det ordner sig selv. Det lyder måske ikke som den bedste løsning, men på mystisk vis løser det sig for Becky.

Det var sjovt som en bog der handler så meget om bryllupper kan få en til at frygte at planlægge et bryllup. Men det er nok også kun fordi det er Becky Bloomwood der formår at rode sig ud i de problemer hun  nu engang gør. Og måske også fordi hendes pigede side nemt lader sig overtale af skinnende ting – på den måde er hun lidt som en krage, hun lokkes af alt hvad der er pænt og prangende. Det er ikke lige noget jeg har tænkt over før, men hun fremkommer lidt på denne måde. Lige indtil alt ramler ned om hovedet på hende, for det er først der hun begynder at tage sig sammen og rendt faktisk for alvor at forsøge at finde en løsning på de problemer hun har rodet sig ud i.

På trods af alt var bog 3 her stadig en sjov fornøjelse at læse, men efterhånden kan jeg også forudse at ting skal gå galt før de kan gå godt for Becky – det er bare et spørgsmål om hvor galt det skal gå før hun får tingene fikset.

4-star1

You may also like

2 Comments

  1. Jeg har endnu ikke læst noget af Sophie Kinsella, da jeg ikke rigtig syntes at Shopaholic-bøgerne lød som noget for mig. Men jeg fik alligevel lyst til at prøve en af hendes romaner og har lige bestilt “Remember Me” af hende, til lidt let sommerlæsning.

    1. Den har jeg også læst, den er også ganske sjov.
      Jeg har også været lidt forbeholden for Shopaholic bøgerne, men efter at have hørt meget godt om besluttede jeg at give dem en chance. 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *