The Girl You Left Behind (Jojo Moyes, 2012)

The Girl You Left BehindFrance, 1916. Sophie Lefevre must keep her family safe whilst her adored husband Edouard fights at the front. When she is ordered to serve the German officers who descend on her hotel each evening, her home becomes riven by fierce tensions. And from the moment the new Kommandant sets eyes on Sophie’s portrait – painted by Edouard – a dangerous obsession is born, which will lead Sophie to make a dark and terrible decision.
Almost a century later, and Sophie’s portrait hangs in the home of Liv Halston, a wedding gift from her young husband before he died. A chance encounter reveals the painting’s true worth, and its troubled history. A history that is about to resurface and turn Liv’s life upside down all over again . . .

(Tekst fra goodreads)

– – – – – – – – – – – – – – – – – – – – –

Hvorfor har jeg ikke læst den her bog noget før? Den her bog var simpelthen så smuk og rørende på så vidt forskellige måder at jeg næsten ikke kunne slippe den. Der var flere gange hvor jeg tilbragte tid med venner og familie hvor jeg tænkte at jeg meget hellere ville tilbringe min tid med at finde ud af hvad der skete med Sophie og Liv.

Historierne om Sophie og Liv er vidt forskellige, men hjerteskærende på hver deres måde. Sophie lever under første verdenskrig og savner sin mand, som hun ikke ved om han er levende eller død, alt i mens hun er tvunget til at stå til rådighed for de tyskere der har besat hendes fødeby. Små 100 år senere forsøger Liv stadig at ’komme videre’, som hendes venner så forhippet siger, efter døden af hendes mand i alt for ung en alder. På væggen hjemme hos hende hænger et billede af en rødhåret kvinde, som får stor betydning for begge kvinders liv på tværs af årerne.

Bogen starter med at fortælle Sophies historie og jeg blev så grebet af den, og jeg følte så meget med Sophie og de hjertekvaler hun oplevede, alt imens hun bare forsøgte at få hverdagen til at gå uden der kom flere dårlige nyheder. Hendes kamp med at holde sammen på familien, og samtidig forsøge at holde tyskerne glade var en skrabet affære og jeg satte mig meget ind i Sophies dilemmaer (lidt a la Sophie’s Choice). Da fortælleren så skifter til Liv blev jeg så oprørt fordi jeg havde desperat brug for at vide hvad der skete med Sophie, for jeg var jo begyndt at holde af hende og med hende.

“My fears for her mother mixed with my fears for my husband. I spent my days in a silent vortex of worry and exhaustion. Little news came into the town, and none went out. Somewhere out there he might be starving, lying sick with fever or being beaten.”

Livs historie blegnede lidt ved siden af Sophies til at begynde med. Men som man lærte mere om Livs hverdag begyndte jeg også at kunne lide hende og sætte mig ind i hendes tankegang – eller rettere desperate forsøg på at undgå enhver form for tankegang. For selvom hendes historie ikke var nær så dramatisk som Sophies, så var den stadig rørende om hendes kamp om at komme videre og de forhindringer dette medbragte sig.

“She remembers a day, in the early weeks after his death, when she had raised her head dully from her damp pillow and Sophie had seemed to be looking straight at her. This, too, is bearable, her expression had said. You may not know it now. But you will survive.”

Des mere jeg læste des mere sad jeg næsten på nåle for at finde ud af hvad der ville ske – hvad skete der med Sophie og hvordan ville Livs sag udvikle sig? Det var to dramatiske begivenheder som begge var livsomvæltende for de involverede og jeg blev så betaget af jeg ikke kunne ligge bogen fra mig. Visse begivenheder i bogen overskyggede andre, men i det store hele generede det mig ikke spor, for jeg var så opsat på at læse hvad der skete at jeg ikke tænkte mere over det.

Jeg var også rigtig glad for de forskellige point of views i fortælleren, det var med til at skabe denne dramatik igennem historien fordi den afslørede bider af historien uden at give det hele væk lige med det samme. Det er super teknik. Jeg græd ikke til den her som jeg gjorde til Me Before You, men det er også helt okay, jeg satser ikke på at skulle græde til alle Moyes’ bøger selvom mange af dem ser ud til at behandle emnet døden. Derfor syntes jeg alligevel man skal tage at læse i hvert fald den her af hendes historier.

6-star

You may also like

2 Comments

  1. Åh jeg vil virkelig også bare så gerne læse “The Girl You Left Behind” snart. Jeg har hørt så uendeligt meget godt om den, men af en eller anden grund er den bare endnu ikke nået hjem på min bogreol. Forhåbentligt får jeg snart mulighed for at ændre på det, for den lyder jo ganske fantastisk. Din fine anmeldelse her giver mig i hvert fald ikke mindre lyst til at læse den (:

    Din blog er intet mindre end skøn. Glæder mig til at følge med fremover!
    // http://www.moonlitmadness.dk

    1. Mange tak 🙂

      Jeg har i hvert fald kun haft positive oplevelser med Moyes, og har næsten lige indkøbt min tredje bog af hende, The Last Letter from Your Lover, så jeg er spændt på hvornår jeg får den læst og hvordan den er. 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *