Monster (Patrick Ness, 2015)

MonsterMONSTER er en ekstraordinært rørende fortælling om at acceptere tab. Forfatteren Patrick Ness og illustratoren Jim Kay har begge vundet priser for denne hjerteskærende roman baseret på en idé af forfatteren Siobhan Dowd, hvis alt for tidlige død forhindrede hende i at skrive den selv.

Monsteret kom lige efter midnat. Som de jo gør. Men Conor er ikke bange. Han har frygtet et helt andet slags uhyre. Uhyret fra det mareridt, han har haft næsten hver nat, siden hans mor blev syg. Mareridtet med mørket, vinden og skrigene.
Men monsteret uden for vinduet er noget andet, noget vildt. Og det vil have det farligste af alt: Det vil have sandheden.

(Tekst fra goodreads)

– – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – –

Jeg var blevet advaret på at have lommetørklæder klar til at læse den her bog, og den advarsel kom i god mening. Det var stort set lige fra starten af tårerne sad og pressede lige så stille på bag øjnene og gjorde det svært at læse fra tid til anden. Jeg opdagede at jeg blev nødt til at tage små læsepauser for ikke at bryde helt sammen i læsningen, hvilket jeg tror var godt. Pauserne gjorde det en smule nemmere at læse og fik mig til at tænke over tingene på en anderledes måde.

Historien om Conor hvis mor er meget syg rammer en lige i hjertet fra starten af. Utroligt nok er Conor ikke bange for det monster der begynder at hjemsøge ham nat for nat, for som han siger, så har han set det der er værre. At et barn ikke er bange for et monster så voldsomt som det der bliver præsenteret her, fordi barnet har set det der er værre, er en skræmmende ting i sig selv. For allerede der begynder man at tænke på hvad det værre er barnet har set.

”Historier er det vildeste af alt, buldrede monsteret. Historier forfølger og jager og bider.”

En fortælling om det at håndtere sorg er i sig selv meget sørgelig, men når man så tilføjer at det er et barn der skal håndtere denne sorg, bliver det hele bare en smule mere ekstremt. Jeg syntes de metaforer der blev brugt igennem hele historien var utrolig sigende og de ramte bare helt plet. De humørsvingninger som Conor gennemgår er ret spot-on. Noget af det der forfærdede mig en hel del, var den mobning Conor blev udsat for i skolen, for helt ærligt, hvem finder på at mobbe en klassekammerat med en dødeligt syg mor?

Hele historien bringer nogle følsomme emner på bane og behandler dem meget fint. Der er aldrig noget der bliver sagt direkte, for ingen tør tale om det der konkret kommer til at ske. Alle går og håber på det bedste, og det er nok den bedste skildring af hvordan vi alle håndterer så grel en sygdom – vi håber altid på at situationen vil vende og personen vil få det bedre. At forestille sig det andet ske er så alvorligt og skræmmende at vi benægter den sandhed fuldt og helligt.

Alt i alt, hvis jeg ikke skal komme til at gentage mig selv alt for meget er det jeg prøver at sige at Monster er en fantastisk emotionel bog, og jeg vil varmt anbefale den. Imens jeg læste den sad jeg febrilsk også og tænkte på metoder hvordan jeg kan få den vinklet til at bruge den i undervisningen, bare fordi jeg rigtig gerne vil dele historien med andre, og især unge fordi emnet er så sigende. Så det er også kun det jeg kan sige her, læs den, men sørg for at have lommetørklæder med når du sætter dig til det.

6-star

You may also like

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *