Far from the Madding Crowd (Thomas Hardy, 1874)

Far from the Madding Crowd

Hardy’s powerful novel of swift sexual passion and slow-burning loyalty centres on Bathsheba Everdene, a proud working woman whose life is complicated by three different men – respectable farmer Boldwood, seductive Sergeant Troy and devoted Gabriel – making her the object of scandal and betrayal. Vividly portraying the superstitions and traditions of a small rural community, “Far from the Madding Crowd” shows the precarious position of a woman in a man’s world.

(Tekst fra goodreads)

– – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – –

Dette var mit første bekendtskab med Thomas Hardy, men det bliver bestemt ikke mit sidste. Historien og dramatiske Bathesba Everdene tog måske lidt tid for mig at komme i gang med og at fange mig helt og aldeles, men da først dette var sket kunne jeg slet ikke glemme Bathesba og hendes vanvittige trekantsdrama.

Noget af det første ved den her roman der slog mig var hvor utrolig beskrivende en stil Hardy har. Jeg har læst et par andre anmeldelser her og der, hvor andre mener at han kan tendere i at blive for beskrivende, og til tider kan jeg give dem ret. Samtidig nyder jeg også at læse nogle af de længere beskrivelser, fordi jeg virkelig føler jeg bliver bragt tilbage til datidens England og den verden Bathesba lever i. Det er uomstrideligt at Bathesba er omdrejningspunktet i denne historie, og hendes karakter var også den der sagde mig mest. Jeg kunne rigtig godt lide at dette var en historie med en kvindelig protagonist som ikke hungrede efter ægteskab, bare for at kunne validere sig i samfundet. Jeg syntes hendes viljestyrke til at ville bevise at hun kunne påtage sig de samme opgaver som en mand var helt igennem fantastisk. At hun pludselig tog en personlig drejning og blev voldsomt ramt af kærligheden, i en sådan grad at den ændrede hendes personlighed, hev hende lige en tak ned af piedestalen.

”The only superiority tolerable in women, as a rule, is that of the unconscious kind, but a superiourity which recognizes itself may sometimes by suggesting at the same time posibilities of impropriation to the subordinated man.”

Af de tre mandlige karaktere var de godt nok vidt forskellige, men jeg må sige jeg holdt med Gabriel Oak lige fra starten. Han virkede for mig til at være den mest jordnære og sandfærdige af de tre, og han var konstant ærlig og loyal overfor Bathesba, i modsætning til de andre to som gjorde alverdens mærkelige handlinger for at vinde Bathesbas hånd. Sergeant Troy kunne jeg slet ikke lide på noget tidspunkt, og det faktum at han rent faktisk får sig sneget ind til at blive gift med Bathesba var mig en gåde. Farmer Boldwood havde jeg det lidt blandet med, for på den ene side var han den perfekte gentleman, men som historien udfoldede sig blev han desværre mere og mere sindsforvirret, efter min mening.

Jeg kunne rigtig godt lide udfoldelsen af denne historie, hvordan den langsomt skred frem, men at der alligevel skete en hel masse. Og jeg absolut elskede sproget med de kringlede accenter, det giver så meget mere til de forskellige personer i historien, og det skaber virkelig en stemning i de dystre kroer hvor mændene sidder og udveksler drukhistorier. Overordnet set syntes jeg bare at Hardy har en vis evne med ord, til at beskrive personer og omgivelser på en måde der gør at man bliver lidt fanget. Til tider kunne jeg godt føle at omgivelsesbeskrivelserne kom i vejen, men det var kun fordi jeg blev så opslugt af karaktererne at jeg bare gerne ville høre mere om dem.

”Troy turned to Batehsba. The poor girl’s wretchednes at this time was beyond all fancy or narration. She had sunk down on the lowest stair, and there she sat, her mouth blue and dry, and her dark eyes fixed vacantly upon him, as if she wondered whether it were not all a terrible illusion. The Troy spoke. ‘Bathesba, I come here for you.’”

Da jeg kom til slutningen sad jeg med en lidt flad fornemmelse. For mens jeg elskede slutningen – i mine øjne kunne den ikke ende på andre måder – syntes jeg den var en smule forhastet. Jeg kunne godt have tænkt mig et par kapitler mere der virkelig slog slutningen rigtig godt fast. Det har nok mest med at gøre hvor meget jeg endte med at holde af de to personer.

Efter at have læst bogen glæder jeg mig bare endnu mere til filmen kommer denne måde. Skuespillerlisten til denne film er også bare helt igennem forbløffende, og jeg glæder mig gevaldigt til at se Carey Mulligan inkarnere Bathesba Everdene i sin viltre kvindelighed.

4-star1

You may also like

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *