Treats for the Eye and the Mind #013

Sidste ‘glemte’ portion af ‘nye’bøger er hvad jeg vil kalde min danske portion., både af gaver, anmeldereksemplarer og gevinstpræmier.

Først er der min gave fra min secret-santa, fra Sabina selv bag legen, som lige akkurat nåede frem til mig inden jeg tog hjem på juleferie. Det var Fredrik Backmans En mand der hedder Ove, som jeg stort set kun har set rigtig gode anmeldelser på rundt omkring i blogland, og de fleste siger at den er endnu bedre end Den hundredeårige der kravlede ud af vinduet og forsvandt, som jeg var stor fan af, så jeg forventer mig store ting af den her. Derudover var Rosenkilde & Bahnhof så venlige at sende de sidste to af Sascha Christensens Humaran trilogi til mig, i forbindelse med mit forfatter besøg for en del uger siden.

IMG_2352

Jeg har også været så heldig at vinde en enkelt bog hos Birgitte, men den blev beskadiget i posten, men forlaget Turbine var så kundevenlige at de sendte mig et helt nyt eksemplar, helt uden ekstra beregning. Det er en slags krigskrimi som hedder Vintermænd, og jeg ved ikke helt endnu hvad jeg skal tænke om den. Sidste men ikke mindst, en lille rest fra Bogbloggertræffet i efteråret, Ind i Labyrinten, endnu en krimi.

IMG_2351

Det var min lille rest af bøger der bare har ligget og kigget på mig i løbet af de sidste par måneder. Men nu er det sådan at jeg for nogle dage siden var i København, og der kom selvfølgelig også nogle bøger med hjem. Derudover fik jeg penge tilbage i SKAT, og det resulterede i en ret hurtig shoppingkurv på diverse nethandel, så om ikke så længe kommer der nok endnu en bogfremvisning.

You may also like

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *