Honeymoon i Paris (Jojo Moyes, 2014)

Honeymoon i ParisFin lille kærlighedsfortælling fra byernes by om to nygifte par, hvis historier på overraskende vis griber ind i hinanden, selvom næsten et helt århundrede skiller dem.

2002. Liv Halston har noget impulsivt giftet sig med arkitekten David, som hun kun har kendt i tre måneder. Nu er de taget til Paris på bryllupsrejse, men det er på ingen måde den romantiske tur, som Liv havde glædet sig til.

Halvfems år tidligere er et andet par netop blevet gift i Paris: provinspigen Sophie har forelsket sig i Edouard, en talentfuld kunstner uden sans for penge, og Sophie opdager, at livet som kunstnerhustru er noget mere kompliceret, end hun havde forestillet sig. Begge kvinder må sande, at lykken er lunefuld, og at jalousien og tvivlen ligger på lur, lige når man tror sig allermest lykkelig

(Tekst fra goodreads)

– – – – – – – – – – – – – – – – –

Da jeg lånte den her med hjem fra biblioteket var det mest af alt bare fordi der stod Jojo Moyes på den. Jeg har set den ligge rundt omkring i boghandlerne, men har ikke været fristet nok til at købe den med hjem. Så da jeg så den, tænkte jeg hvorfor ikke prøve. Og det vidste sig at være en rigtig sød historie, lige passende til en lørdag eftermiddag på sofaen mens de grå skyer langsomt passerede forbi udenfor.

Historien om Liv og Sophie var som sådan ikke sindsoprivende spændende eller livsændrende, men der var alligevel noget utroligt virkeligt og følsomt over begge karakterer. Jeg havde en smule ondt af Liv og brød mig ikke synderligt om hendes mand David, mens jeg syntes Sophie overreagerede måske bare lige en smule og syntes hendes mand Edouard bare var vanvittig sød. Begge par lever i nyforelskelsen og nyligt gift rusen, og det er tydeligt at denne rus er vidt forskellige blandt alle 4 personer. Det var lige præcis det jeg syntes var godt ved denne historie, for jo det er jo lidt af en kliché historie med kærlighed og par på den måde, men den tvivl og usikkerhed der næsten var udtrykt på hver side ved dette nye ægteskab syntes jeg var rigtig spændende at læse.

Måden de hver især håndterer det på gjorde bare hele scenariet interessant at læse, for jeg kunne se usikkerheden afspejlet i alle 4 karakterer på hver deres måde, og det syntes jeg var med til at gøre dem til virkelige personer, alt taget i betragtning. Derfor glæder jeg mig også endnu mere til at The Girl You Left Behind som forsætter de 2 kvinders historie adskilt i tid. Den har nemlig også stået og luret lidt på mig fra bogreolen af, og nu har jeg et godt afsæt til at gå i gang med den.

4-star1

You may also like

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *