Når jeg siger “Hej”, siger I…….. Intet.

I løbet af de sidste par måneder har jeg oplevet…. Ja, stilhed kan jeg vel kun kalde det.

Jeg hører tit at forlag rigtig gerne vil samarbejde med bogbloggere og hjertens gerne sende anmeldereksemplarer fordi det jo giver gratis reklame på den måde, både for dem som forlag og for den enkelte bog. Og i teorien lyder det også helt fantastisk og som bogblogger sidder man og tænker at det da kun kan blive til noget herligt samarbejde i fremtiden med en masse gode bøger, for det er jo det os bogbloggere allerhelst vil; læse bøger og dele vores mening om dem.

Men, men, men når det så kommer til praksis udført af denne ’teori’ så får tonen en helt anden lyd. Ja, nærmest bedre sagt får det ingen lyd. Siden slut-december har jeg pt sendt (hvad jeg selv mener er) ydmyge og søde forspørgelser på enkelt bøger med henblik på at læse og anmelde dem på bloggen. Jeg syntes selv at jeg ikke var for anmassende eller for ’fræk’ til at spørge om disse bøger, og i sidste ende har jeg altid været forberedt på at forlagene i værste tilfælde ville skrive tilbage med et nej. Men hvad der reelt set er sket er absolut stilhed. Fra de tre forlag (som skal forblive navnløse, for jeg har ikke i sinde at klandre nogle med dette indlæg) jeg har kontaktet har jeg ikke modtaget hverken et ja eller et nej eller et vi har modtaget din mail som det mindste.

I det hele taget syntes jeg det er lidt dårlig kommunikation, for det billede forlagene åh så gerne vil formidle til bogbloggere landet over, eller også har jeg bare misforstået noget. I det mindste ville jeg bare gerne have et eller andet svar på at min mail er blevet modtaget. Og jo, fair nok det kan være de ryger i spam-folders diverse steder, men jeg syntes efterhånden at det er lidt voldsomt med spam-folders der opsluger al den post man ikke vil kendes ved (i værste tilfælde).

For når man på den anden side kan se diverse forlag allerede have fine samarbejdsaftale med andre bogbloggere kan jeg heller ikke lade være med at tænke om ens bogblog skal opnå en eller anden form for prestige for at enkelt (store) forlag kan se sig nedlaget til at samarbejde med den pågældende bogblog. Jo, jeg ved godt min blog måske ikke når voldsomt mange mennesker endnu, men jeg når da en fin portion som alle sammen har en mening og som måske deler min mening. Hvorfor hvis jeg i sidste ende ender med at afskrive disse forlag mister de potentielt ikke bare mig som fremtidig ’kunde’, men måske også en håndfuld andre mennesker.

I sidste ende handler det principielt bare om at jeg syntes det image man gerne vil have udadtil skal stemme overens med det man rent faktisk også har tænkt sig at opretholde, og ikke udøve forskelsbehandling hvis det er tilfældet. For hvis man forskelsbehandler skal man gøre opmærksom på det så man som ’lille’ bogblogger ikke sidder og sender mails på mails der bare forgæves aldrig når frem. Ultimativt handler det om kommunikation som alle parter gerne vil opretholde og få positive resultater af. Det er desværre bare ikke helt det resultat jeg har oplevet hos alle endnu.

 

Dette indlæg skal ikke opfattes som nedtalende på nogen måde om konkrete forlag – deraf ingen navne – for jeg har også haft rigtig gode samarbejder med forlag. Det er blot et indlæg for at ytre min mening og måske skabe lidt debat hos os ’små’ bloggere.

You may also like

14 Comments

  1. Rigtig godt indlæg!

    Jeg har også selv startet samarbejde op med forskellige forlag, ved at jeg aktivt har kontaktet dem, hvoraf ét forlag (en af de store) pænt skrev nej tak, hvilket jeg kan (og må) acceptere, men jeg har også oplevet slet ikke at få svar på en mail jeg sendte før jul, til en “lille” forlag, og det undrer mig! Jeg må nok ærligt indrømme at jeg synes det er meget uprofessionelt når et forlag ikke svarer tilbage på de henvendelser de får, hvad enten det er bogbloggere eller andre.

  2. Du har så evigt ret.
    Jeg var længe frustreret over, da jeg havde sendt mails ud til diverse forhold med udtryk for interesse i at anmelde bøger, hvis de altså lige stod og manglede én som mig.
    Det viste sig at kun omkring 35% svarede tilbage på de mails.. og det synes jeg er rigtig dårlig stil! Så hellere sige “Nej desværre”, “Vi har modtaget din mail, kontakter dig hvis det bliver til noget” eller “Vi kigger på det”.. Alt andet er altså bedre end stilheden synes jeg!

    Men ja, jeg tror generelt mange forlag (især de store) helst ser at man har en del views og følgere før de vil ‘investere’ i et samarbejde med bloggen,.

    1. Jeg vil også langt hellere have et pænt nej tak (som jeg tit forudser alligevel) end slet ingenting, det andet er så frustrerende, for man ved ikke hvad der er sket og det er en teknisk fejl (som det sagtens kan være) eller om det bare er ren og skær selektion fra forlagets side.

  3. Det er ekstremt grænseoverskridende at skulle henvende sig til et forlag og bede om gratis bøger. Derfor tror jeg også vi bliver lidt overfølsomme på det område og begynder at tro, at det er personligt, hvis der ikke svares på vores e-mails.

    Der kan være mange grunde. Jeg har for eksempel flere gange oplevet udskiftning af personale, så den adresse jeg sender til, ikke længere er i brug eller at de simpelthen har så meget andet forlagsarbejde, at e-mailen går i glemmebogen. Jeg har også et par gange måttet rykke for et par bøger, jeg havde fået lovning på, men som aldrig dukkede op. Jeg tror også efterhånden, som der bliver flere bogbloggere, at forlagene begynder, at stille nogle krav til de bloggere de vil sende til, men så synes jeg også de skal melde det klart ud.

    Jeg har flere gang selv oplevet at få afslag eller slet ikke at få svar på en henvendelse, for så efterfølgende at se andre bloggere anmelde lige præcis, den bog jeg forespurgte på, det er da frustrerende og meget nedslående. Det skal dog også nævnes at jeg altså også har haft mange gode oplevelser og modtager mange gode bøger fra meget gavmilde forlag både store og små. Men jeg kan altså også godt nikke genkendende til det du beskriver.

  4. Det er en stor problematik, du hiver frem her. Og jeg tror, der er rigtig mange ting i det.

    Som udgangspunkt er det nok vigtigt at huske på, at forlag er virksomheder, og bøger er varer.
    Forlag elsker bloggere der vil skrive om bøger, men det er som sådan ikke nødvendigvis ‘nok’. Den pågældende blogger bliver nok også nødt til at have en vis volume, før det kan betale sig for forlaget at sende en bog. Der er nødt til at ske en sortering, og der bliver nødt til at være en skillelinje.
    Så, hvor hårdt det end kan lyde, så tror jeg, at der sker en systematisk prioritering mange steder – for hvordan skal forlagene ellers skelne mellem dem, der kan få deres bøger ud til et større publikum?
    Et kig på sidevisninger, følgere og aktivitet er nødvendigt for at finde ud af, hvor pengene bliver bedst tjent ind. Der er ganske enkelt ikke resourcer til at sende bøger til alle de (dygtige) bloggere, der beder om det.

    Fordi bogbloggerverdenen er så forholdsvist smal, tror jeg, vi oplever denne udvælgelse tydeligere end andre bloggere. Der er mange bloggere, der får tilsendt bøger fra mange forlag, men blandt modebloggere er det f.eks. ofte et krav med 10.000 unikke sidevisninger om måneden, før man får tilsendt noget som helst. Ganske enkelt fordi deres blog-genre er langt større.
    Efterhånden som bogblogger-feltet vokser, tror jeg, man vil se flere og flere af disse krav her også. Og selvom det er en skam at udelukke nogen, tror jeg også, at det er en logisk udvikling.

    Når det er sagt, er det selvfølgelig vigtigt at der er en åben kommunikation med besvarelse af mails. Jeg er overbevist om, at de fleste forlag ønsker gode bloggerrelationer, og at forespørgsler skal besvares. Det er uheldigt, at du har oplevet stilhed som svar.
    Det kan selvfølgelig også skyldes flere ting: udskiftning af kontaktpersoner, ombytning af ansvarsområder, SPAM-filtre eller travlhed. For forlag er store organisationer med mange daglige mails. Og fordi blogs er så nyt et medie, er det måske ikke noget, som forlagene er vant til at bruge.

    Men, uanset hvad har du været slemt uheldig med udeblivende svar. Det er aldrig rart at sidde tilbage og undres.

    1. Jeg kan også sagtens forstå at forlag er en virksomhed, det er de jo! Og at de skal forholde sig selektivt til bogbloggerverdenen som har udvidet sig gevaldigt i DK i løbet af kort tid, det er jeg fuldt ud enig. Jeg kunne bare godt tænke mig at forlagene gjorde opmærksom på det, hvis det er tilfældet, så man vidste hvilke forlag det kan ‘betale sig’ at skrive forespørgsel til og hvilke man skal vente med, hvis de vælger at være selektive.
      Og det handler som du også siger om kommunikation, om det er kommunikation om afslag er som sådan lige meget, bare at man snakker med sine kunder (for det er jo også hvad vi potentielt er), hvad end det er positiv eller negativ kommunikation. 🙂

  5. Det er selvfølgelig virkelig træls, når man ikke får svar. Og det burde alle (også forlagene) sørge for at give – også selvom det er et nej.

    Men jeg tror dog også, at Rikke og Birgitte har ret i det, de skriver. I løbet af de sidste par år er der kommet rigtig mange nye bogblogs, og jeg tror simpelthen også, at noget af det bunder i, at forlagene pludselig får mange flere forespørgelser, end de tidligere har fået – og dermed måske ikke helt kan følge med. Desuden tror jeg også, at det gør, at de også bliver nødt til at sortere lidt i, hvem de egentlig sender ud til.

    Som Rikke skriver er de jo virksomheder, og nogle forlag har også kun et bestemt antal af eksemplarer, de kan sende ud til anmeldelse/bruge til konkurrencer, og bliver derfor måske også nødt til at være lidt mere kritiske overfor, hvem de vælger at sende ud til. De bruger det jo netop som reklame – og hvis bloggen f.eks. ikke har særlig mange følgere (eller noget andet), så kan det måske være svært for forlagene at se, hvad de egentlig vil kunne få ud af, at sende til lige præcis den blogger.

    Med hensyn til det med svar, støder jeg dog også ofte på det med, at der er skiftet kontaktpersoner (forlagsverden rykker åbenbart en del rundt), og e-mailadresser pludselig ikke virker. Og jeg har da også haft en mail, hvor forlaget havde set den, men simpelthen bare glemt alt om den igen – det er jo trods alt almindelige mennesker, der arbejder der, og som sagtens kan komme til at glemme forskellige ting.

    1. Som alle nævner er bogbloggermiljøet i DK sprunget helt i flor på det seneste, som ny kan selv jeg se det, og det er da herligt. 🙂

      Man kan næsten forestille sig en udvikling der gør at det bliver en mini-industri i sig selv, så man må bare vente og se og følge med udviklingen.

  6. Jeg er ikke helt med på kommentarerne om, hvorfor du ikke får anmeldereksemplarer. Som jeg læser det, så er du helt okay med det, du vil bare gerne have respons.
    Det vil vi vel alle. Jeg synes også stilheden er noget, jeg oplever oftere og oftere. Der bliver simpelthen bare ikke reageret. Jeg har også oplevet stor udskiftning i ansatte, og jeg må ærlig indrømme, jeg synes det er sjusket, at man så ikke laver en “denne mail eksisterer ikke længere, skriv til xxxxxx” eller lignende. Det giver ikke mig et særlig professionelt billede af virksomheden – og så er det uanset om det er forlag, skobutikker eller svømmehaller. Kundekontakten bør man prioritere – her tænker jeg ikke i bloggere, men generelt. Hvis en kunde kontakter en virksomhed, forventer kunden også et svar i en eller anden udformning.

    Gad vide om nogle forlag er i tvivl om, hvordan de skal afslå en forespørgsel? Det virker pudsigt, men vi var vel også alle i tvivl om, hvordan man spurgte pænt om bøger da vi var nye i det her. Den kan måske også gå den anden vej, jeg ved det ikke. Hvis ikke man ved, hvad man skal sige, så er det i hvert fald lettere bare at være helt tavs.

    1. Det er klart der sker tekniske fejl og folk skifter arbejde, det sker jo. Når man så arbejder med kommunikation på denne måde burde det bare gøres klart, med den slags mails du nævner, det er trods alt bedre end ingenting.
      For når alt kommer til alt, så er kundekontakten som du siger det vigtigste for alle parter. Og selvom vi modtager forholdsvis mange anmeldereksemplarer køber vi jo også en masse selv, så vi er stadig kunder.

  7. Uanset om de enkelte forlag har en form for standart, som de er nødt til at tage udgangspunkt i af økonomiske årsager (præcis som Rikke pointerer det længere oppe), så kan man i det mindste være bekendt at svare.Om ikke andet er de altid berettiget til at takke nej.

    Da jeg startede som bogblogger for flere år siden, fik jeg også et nej hist og her, fordi jeg var ny, fordi bogbloggerverdenen var ny og fordi den forsat er lille i forhold til mode, hverdagsbloggere og skønhedsbloggere. Jeg forstår godt, hvis et forlag vælger at sige, at en blog skal have så og så mange unikke visninger for at de kan betale sig for dem at sende en bog, men igen går der ikke noget af dem at skrive et nej. Uanset hvad så er kommunikationen vigtig at holde – også af fremtidsmæssige årsager.

    Har du tjekket om dine kontakt personer forsat sidder bag skærmen? Du kan altid prøve at skrive til en pressemail og fortælle, hvem du har været i kontakt med, men at du i så og så lang tid ikke har hørt tilbage. Det kan også skyldes, at det er en heftig periode – det er efteråret altid på grund af bogforum, og nu kommer der fantasy festival for mange forlag her i næste måned. Ellers får man på et forlag rigtig, rigtig mange mails, og man er kun menneske, så de kan smutte i mængden.

    1. Du siger det præcist; kommunikationen er vigtig at holde! Det er sådan set bare det jeg gerne ville opnå. 🙂
      Om det er godt eller skidt, for jeg er også nu og kan godt forstå hvis forlag ser min blog som for lille og takker nej til reklame hos mig, det accepterer jeg fuldstændig. Så kan jeg altid prøve at spørge dem igen en anden gang på et senere tidspunkt.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *