Den fredløse (Carina Evytt, 2014)

FredløseAnmeldereksemplar fra Tellerup

Storbondens datter, Anna, og den unge tater, Rham, har begge svært ved at affinde sig med de forventninger som omgivelserne stiller til dem. Anna vil ikke giftes og have børn, og Rham vil ikke underkaste sig autoriteterne.
Et moderløst enhjørningeføl knytter bånd imellem dem, og på tværs af race og klasseskel oplever de for første gang forståelse og accept.

Men samtidig kommer en veltalende politiker til magten ved at sprede had og frygt blandt sine tilhængere med beskrivelser af taterne som tyve, mordere og hekse, som skal holdes nede med hård hånd. Dette bringer Rham i problemer med myndighederne, og Anna i problemer med naboerne da hun vælger at tage afstand fra fremmedhadet.
Snart må de begge indse at selv en drøm har sin pris, og deres forhold får så vidtrækkende konsekvenser at det trækker spor, ikke kun i Anna og Rhams liv, men i hele landsdelen det følgende årti.

(Tekst fra goodreads)

– – – – – – – – – – – – – – – – – – –

Igen en bog jeg forelskede mig i baseret på forsiden, og det er jeg glad for jeg gjorde. Bogens beskrivelse lagde som sådan ikke op til meget direkte så jeg vidste ikke helt hvad jeg gik ind til, men det var jeg faktisk ret glad for. På den måde blev jeg noget så positivt overrasket over hele denne historie. Jeg var vild med hvordan den spændte sig over flere årtier, og det formåede den at gøre på så fin vis uden at man sad tilbage med huller i historien fordi den sprang i tid. Det hele er skrevet så sammentørnet på den måde at man hægter sig fast i de to karaktere, Anna og Rham, og det er deres oplevelser der udgør at man sagtens kan følge med selvom man hopper 5 år frem i tiden.

Begge karakterere er også beskrevet så fantastisk godt at jeg følte med Anna fra kapitel et, og jeg blev ved med at holde med hende, også selvom hun tog nogle dumme beslutninger somme tider, men det var jo også kun fordi jeg vidste lidt mere end hvad hun gjorde i visse situationer. Alligevel var hun den der bar historien hele vejen igennem, og i sådan en historie kræver det noget af en karakter.

”Et billede flakkede gennem Annas hoved. Et billede af en ondskabsfuld gendarm. Eller bøddel. Måske endda en præst. Med et rødglødende kors for enden af en tang. Hun kunne se det sadistiske, selvretfærdige blik i hans øjne. Lugte det brændte kød. Høre den uskyldiges klageskrig.”

Selve problematikken historien læner sig op af var utrolig fascinerende. Hekseproblematikken har jeg altid syntes var rigtig spændende at læse om, mest af alt fordi hele konceptet om frygt for hekse er så universelt et tema at man kan spinde så mange historier om den frygt på kryds og tværs at man stadig vil finde det interessant. Frygt har altid skabt et godt element i enhver historie, men den skjulte eller forbudte frygt er altid den mest spændende, og det er hvad Evytt har formået at spille på i denne historie.

Det gør jo også at historien udspiller sig i en ubestemt tidsalder for x antal år siden, og det afspejler sproget. Men jeg syntes aldrig det tog overhånd så man sad og følte sig overbelastet med gammelmandssprog. Det passede bare sammen fordi den verden der blev skabt hang så godt sammen at man bare fulgte med strømmen så at sige i det man læste det.

”En skygge gled over Rhams ansigt, men så nikkede han og rejste sig. Anna undrede sig kort over hans sammenbidte mine, da han lagde flasken tilbage i sadeltasken og kom hen til hende. Så fik hun andet at tænke på da han ugenert lagde den ene hånd højt på hendes lår, den anden på Tigans kryds og kastede sig op bag hende.”

Det her er en bog jeg klart vil anbefale til alle der har en forkærlighed for historiske romaner med et strejf af det overnaturlige. Det er en bog der vil overraske i karaktererne, i handlingen, i følelserne og i forholdene. Det er en bog som tager dig med på en rejse, både fysisk, men også sjæleligt i de emner der bliver bragt på banen. Det er en bog du vil finde letlæselig fordi du bliver ’swept away’ i eventyret. Det eneste minus jeg har omkring bogen er det eventyrlige element i enhjørningerne. Efter min mening var deres rolle lidt for lille, jeg havde gerne set en hel del mere med enhjørninger, men på den anden side stod de enkelte karakterer så stærkt frem at de alligevel ville blive overskygget.

5 star

You may also like

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *