All-Inclusive

Lørdag bød på en lille biograftur, denne gang i følgeskab med min mor. Da jeg så reklamen for Hella Joofs nye film blev jeg næsten med det samme interesseret i den skæve humor der blev indikeret til, og Kæresten opfangede også meget hurtigt at det var en film han ikke havde interesse for at tage ind og se (”Mon ikke det er en du burde tage ind og se sammen med din mor?”). Så det var hvad jeg gjorde, vi trodsede stormen Dagmar og tog først ud at spise en hyggelig brunch inden vi begav os ind i biografens hyggelig mørke – med en meget lille portion popcorn, for selvom vi var meget mætte kan man ikke tage i biografen uden at spise biografpopcorn.

All-Inclusive fortæller historien om en lille familie der skal på ferie til Malta, mor Lise tager af sted med sine to døtre Sigrid og Ditte efter hun opdagede manden med sekretær Jonna et par uger inden ferien blev skudt i gang. Den nyhed bliver dog først sprængt idet de rent faktisk er på vej ombord på flyet for Ditte, som tydeligvis er lidt af en outsider for familien. Det bliver hurtigt gjort klart at mor Lise skal opmuntres godt og grundigt og de to søstre har tydeligvis vidt forskellige ideer om hvordan det skal udspille sig.

Hella Joof har skabt endnu en skæv komedie der ikke er bange for at tale meget åbent om mange ting man måske ikke ville tale så åbent om selv, til hverdag. Som samtalen mellem mor og døtre om hvordan sex bare bliver bedre med årerne og hvis man tørrer ud et vist sted kan man få nogle bestemte piller, som nok skal hjælpe på det. Bodil Jørgensen i rollen som mor Lise formår igen at trænge helt igennem lærredet på godt og ondt, som jeg tror få mennesker vil være i stand til at gøre i sådan en rolle. Hun kan både være den skrøbelige ældre dame, man bare har lyst til at spise varme boller med, mens hun også formår at spille den flamingo dansende kvinde der har fundet glæden ved det modsatte køn igen. Og hun gør det så godt, på begge måder. Jeg fik både lyst til at give hende et kæmpe kram og tage en god svingom med hende.

Det gik ret hurtigt op for mig at det var et klogt valg at se den her film med min mor, det er en rigtig tøsefilm som indbyder til nogle gode grin i det manuskript. Der var flere gange hvor jeg grinede højlydt eller spruttede lidt indvendigt af grinagtig forargelse over visse scener. Oveni al humoren ligger der også den skjulte besked i at erkende din familie præcis som den er, warts and all, og accepter dem for du får ikke andre, og så nyd livet i fulde drag – også selvom din mand leger lidt for meget doktor med sin sekretær, eller måske lige netop på grund af det.

Det er bestemt en film jeg vil anbefale at tage ind at se med en god flok veninder. Den har både humoren og de skarpe replikker, og ikke mindst en rolleliste med mange gode og fantastiske kendte ansigter (Mia Lyhne, Rasmus Bjerg og Carsten Bjørnlund) og Danica Curcic og Maria Rossing som de to søstre, to skuespillerinder som jeg ikke har set før, men som bare virker perfekte i de her to roller.

https://www.youtube.com/watch?v=mLQuI5GapPQ

 

You may also like

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *