Den ydmyge amulet (Sascha Christensen, 2009)

Læst via Mofibo

Humaran1Den unge magiker Josephine Teller er rejst med sin faster og onkel til den nordengelske Haselby, hvor de vil åbne et hotel i et gammelt, forladt hus. Josephine glæder sig ikke til at skulle tilbringe sommeren med hotelarbejde, men da husets høloft afslører en uhyggelig hemmelighed, bliver hun med ét draget ind i et årtier gammelt mysterium, som truer med at ødelægge hotellet og hendes families forretning.

Med sin egen magi og med hjælp fra den hemmelighedsfulde Nell fra landsbyen, tager Josephine fat på at løse gåden, der trækker spor til en langt større sag om et forsvundet, magisk relikvie: Humaran – den ydmyge amulet.

(Tekst fra goodreads)

– – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – –

De her bøger har længe stået på min to-read liste, men jeg har bare aldrig fået taget mig sammen til det, mest af alt fordi de er på dansk. Desværre er det altid en faktor der gør at jeg trækker det ud at læse visse bøger, af den simple grund at jeg foretrækker de engelske. Men i julen fik jeg endelig læst den første af dem færdige.

Josephine Teller er ikke nødvendigvis den typiske heltinde, mest af alt fordi hun dybest set ikke rigtig har lyst til at indfinde sig i den rolle. Hun ser mest af alt sit ophold hos sin onkel og tante som et midlertidig stop indtil hendes forældre kan vende tilbage fra deres nuværende uhelbredelige tilstand. Og forholdet mellem hende og hendes onkel og tante er noget af et besynderligt forhold må jeg indrømme, det er pakket med sarkasme og humor – mest af alt fra Josephines side, og det viser bare hvor mere skarpsindig hun er i forhold til resten af hendes lille familie.

”Hvad siger du søde? Kvidrede Helenna. ”Vil du ikke være kær at gå ud og hjælpe kokken med morgenmaden? Den skal være klar klokken ti.” Josephine skumlede.
”Ja, herskerinde,” sagde hun og lukkede bogen med et smæk. ”Jeg er din slave, jeg vil arbejde, til jeg segner.”

Selve historien syntes jeg var lidt langsom om at tage fat. Det hele startede meget godt med et mystisk skelet på det gamle høloft, men der gik bare alt for lang tid syntes jeg inden der rigtig skete noget i forbindelse med det skelet. Der var for mange mellemting, som på daværende tidspunkt virkede mig lidt ligegyldige, selvom de til sidst gav mening. Generelt var der en del ting jeg syntes stadig mangler en del forklaringer, men det hænger nok sammen med at det er første bog af en trilogi og der skal være materiale til de næste to bøger, som jeg stadig har i sinde at læse.

På trods af nogle ting der gik mig lidt på eller virkede en smule ligegyldige var det stadig en god historie med nogle gode karakterer. Det jeg ser mest frem til i næste bog er hvordan forholdet mellem Josephine og Liam vil udvikle sig med den ændring bogen her tog som slutning. Jeg syntes deres forhold var alt for anspændt i den første bog her, så det glæder jeg mig til at læse mere om, fordi jeg kan faktisk godt lide Liam som person.

3 star

You may also like

2 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *