Slut på Året – Status

Året er ved at gå på hæld og hvis jeg ser tilbage på året der er gået, så er der mange ting værd at tænkte tilbage på. Det har været mit første år i den danske bogbloggerverden, og jeg syntes allerede at bare på et år har jeg vundet så meget ved at være en del af den verden.

2014 var året hvor jeg overgik min læsestak til dato med lige knap 70 bøger. Jeg læste mange rigtig gode bøger, men også nogle der desværre er blevet glemt lidt hurtigt igen. På toppen af kransekagen vil står Sarah J. Maas Heir of Fire stærk ud, mens Longbourn af Jo Baker og The Secret Diary of Lizzie Bennet genvækkede mig kærlighed til Pride & Prejudice. Det var året hvor jeg fik læst en hel del flere eventyrgenfortællinger, og hylden stadig bugner af den slags bøger til at varme 2015 med.

Skærmfull

Det var også året hvor jeg oplevede mit første bogbloggertræf i Aalborg, og det er en dag der stadig står skarpt i min hukommelse med gode minder og mange nye mennesker som jeg ser frem til at se noget mere til i fremtiden. Det var en dag i bogens og litteraturens tegn og morskaben strakte sig fra start til slut. Når jeg tænker tilbage kan jeg stadig blive overvældet over hvor mange bloggere der er af os i det ganske lille land Danmark, og jeg er noget så glad for at jeg selv er blevet en del af det.

Med året næsten ved at være ovre er det tid til at se lidt fremad, og derfor har jeg været lidt i tænkeboks for nogle mål jeg har i sinde for næste år. Det skal endelig ikke ses som nytårsfortsætter, for dem overholder jeg aldrig – og det ved jeg at jeg ikke er ene om -, men i stedet skal det betragtes som en håndsrækning til hvad jeg gerne vil opnå i forhold til hvad jeg har nået i år i forhold til læsning og blogging.

Når det kommer til at læse tror jeg at jeg vil presse mig selv en smule mere end i år. Jeg havde i starten af året sat min goodreads challenge til 50, men måtte hæve den af flere omgange. Så næste år satser jeg på70 som mit endelig mål. Til at nå det mål vil jeg forsøge at gøre et kæmpe indhug i nogle af alle de bøger der stadig står ulæst på hylden. Jeg har ikke i sinde at deltage i nogle af TBR challenges, men jeg vil sætte mig selv den begrænsning at jeg først må købe 1 ny bog for hver 5 bog jeg får læst fra hylden, i håb om at det kan mindske det lidt (dog er nytårets sidste bestilling ikke medregnet i dette). Derudover vil jeg forsøge at færdiglæse nogle af alle de serier jeg har gang i, så vidt og således at bøgerne selvfølgelig er udkommet.

    • Lev Grossman – The Magicians
    • Marissa Meyer – Lunar Chronicles
    • Lene Kaaberbøl – Skammerserien
    • Lene Kaaberbøl – Vildheks
    • Sascha Christensen – Humaran
    • Chris Colfer – Land of Stories
    • A.G Howard – Splintered
    • Sarah J. Maas – Throne of Glass

Jeg vil også forelske og fordybe mig i mine elskede eventyrgenfortællinger noget mere, og har derfor besluttet at deltage i en challenge. Jeg har en del eventyrgenfortællinger stående på hylden der bare venter på at jeg kan fordybe mig i dem, og The Daily Prophecy sætter næste år en Fairy Tale challenge i stand, som jeg har i sinde at smide mine kræfter i. Med alle de bøger jeg får læst vil jeg forsøge at lave et bedre system til anmeldelser; både personligt med min lille notesbog med lidt flere detaljer end hidtil, men også til lidt andet brug end personligt. Det håber jeg gør det nemmere at lave anmeldelser i det hele taget. Og så vil jeg i sidste ende forsøge ikke at lade mig påvirke alt for meget af andre bloggere derude. Med det mener jeg at jeg vil læse bøger fordi jeg vil læse dem, og ikke nødvendigvis bare fordi alle andre himler op om dem og roser dem til skyerne.

The Daily Prophecy

Når det kommer til blogging har jeg ikke decideret lavet nogle alt for specifikke planer endnu, og jeg har heller ikke i sinde at planlægge alt for meget. Måske vil jeg forsøge at planlægge et par uger frem i tiden for at lette det lidt for mig selv, men jeg kan godt lide friheden (og panikken!) ved ikke altid at vide hvad der skal frem på bloggen. I perioder har jeg forsøgt at blogge dagligt, men kan godt mærke at det ikke altid er lige til i alle perioder. Derfor vil jeg bestræbe mig i første omgang at komme med indlæg 3 gange om ugen, i håb om at det vil kunne passe ind i mit arbejdsskema og til tider travle hverdag. Jeg vil gerne forsøge at komme med nogle flere indlæg om specifikke emner, til dels både om bøger men også om film og TV-serier, og ikke mindst bare alle de sjove ting i håb om at vække lidt debat og diskussion derude i blogland. Slutteligt vil jeg begynde at lave månedlige opsummeringsindlæg. Jeg syntes det er rigtig fint at kunne holde styr på både læste bøger og andre ting ved slutningen af hver måned, så det satser jeg på at opnå næste år.

Udover ovenstående håb og ønsker har jeg i sinde at få det bedste ud af alt, på hver sin måde. For i sidste ende handler det jo bare om at have det sjovt her i tilværelsen og at skabe de bedste minder man altid kan se tilbage på.

Hvordan har jeres år været, og hvordan håber I næste år kommer til at se ud for jer?

You may also like

6 Comments

  1. Godt nytår. Det der med at læse serier færdige er ikke en hel dum ide. Jeg skal i første omgang bare finde ud af hvilke serie jeg rent faktisk har lyst til at læse fordig og hvilke der bare skal blive liggende ulæst.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *