The House at Pooh Corner (A.A. Milne, 1928)

Pooh 2

Pooh and Piglet are adventuring again with their friends in Hundred Acre Wood. Tigger finds out what Tiggers like, Piglet does a Very Grand Thing and Christopher Robin and Pooh discover a wonderful Enchanted Place.

(Tekst fra goodreads)

– – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – –

Anden bog om den plyssede bjørn er ligeså hyggelig og lige så barndomlig som den første, og den bringer en tilbage til sin barndom på samme vis. Det er de genkendelige historier med de samme elskelige karatkere, og så er der det plus at Tigerdyr, Kængu og Kængubarn bliver tilføjet til 100meter Skoven.

“Wherever they go, and whatever happens to them on the way, in that enchanted place on the top of the forest, a little boy and his Bear will always be playing.”

Historien der introducerer Tigerdyr er måske en af de bedste, fordi jeg så godt kan lide Tigerdyr. Men noget af det jeg rigtig godt kunne lide var hans konstante overbevisning om at alt er hvad Tigerdyr bedst kan lide, bare for så at blive modbevist i næste øjeblik. Jeg syntes også det var herligt at læse at Tigerdyr rent faktisk flytter ind hos Kængu og Kængubarn, og jeg kunne ikke lade være med at tænke på ham som en slags papfar for Kængubarn, om end en meget dårlig indflydelsesrig papfar, med de ting han får Kængeubarnet med på.

Æsel var en af de karakterer jeg syntes godt om, lige indtil jeg læste bøgerne. For hold nu op hvor er han noget mere dyster end hvad godt er. Jeg må indrømme jeg blev noget irriteret på ham et par gange fordi han da bare var for dyster og deprimeret. Grisling blev jeg bare endnu mere glad for, for hans skræmte lille gemyt og det at være et meget lille dyr, han er bare kær og trænger til et kram.

“Owl explained about the Necessary Dorsal Muscles. He had explained this to Pooh and Christopher Robin once before and had been waiting for a chance to do it again, because it is a thing you can easily explain twice before anybody knows what you are talking about.”

Det jeg bliver ved med at elske ved de her bøger er sproget og fortællingerne. For uden tvivl, så har Milne skabt nogle hjertevarme historier der alle vil berige på hver deres måde. Hans måde at fortælle på er så dejlig barnagtig og logisk for børn at man kun kan smile af det.

Jeg ser frem til den dag jeg kan introducere den kære plyssede bjørn uden megen hjerne til mine børn.

5 star

You may also like

2 Comments

    1. De var så hyggelige og underholdende at læse. Det sjove var at man samtidig kunne side og se fortællingerne for sit indre øje med den gule bjørn man kender fra Disneys univers.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *