The Hobbit

For en uge siden var jeg inde og se den sidste film med Hobitten. Kæresten og jeg var begge meget spændt på hvordan Peter Jackson ville forvandle de sidste ca 70 sider til næsten 3 timers film. Her må jeg sige til Peter Jacksons ros at han forstår at underholde, det kan godt være der er forskel på den kvalitet han underholder med, men han forstår at skabe fantastiske billeder og lave en episk film. Som helhed er filmen en ganske god film, og den binder nogle gode sløjfer på en masse ting fra de forrige to film, for samtidig at åbne op for de ting vi godt ved sker i den anden trilogi.

Med det sagt så er der altså også nogle ting der ikke helt spiller overens. Jeg sad et par gange og måtte lægge bånd på mig selv for ikke at være hende den trælse alle andre sad og tænkte om hun ikke snart ville holde kæft.

Jeg havde lidt forventet en ret storslået kamp med dragen Smaug, men denne kamp syntes overstået inden for den første halve time, på en sådan måde at jeg sad tilbage med en følelse af ’var det det?’ Jeg fik alt for lidt Smaug og alt for lidt kamp med ham, fordi der netop var lagt op til meget mere i slutningen af film 2, og det ærgrede mig en hel del for det virkede så antiklimatisk at Smaug ikke skulle være med mere derefter.

Martin Freeman var som i de andre film lige så god som altid. Han er en herlig skuespiller og jeg er vild med den selvironi han ligger i Bilbo og den selvsikkerhed han alligevel formår at fremvise samtidig. Bilbo er på sin vis blevet en ret meget favorit karakter efter de her film, og har gjort at jeg har fået lidt mere lyst til at læse bogen. Mest af alt også bare for at se hvor megen frihed Jackson rent faktisk har taget sig til hele trilogien.
Mange af de andre skuespillere gjorde også et rigtig godt stykke arbejde, men nogle skilte sig selvfølgelig ud end andre. Orlando Bloom var måske lidt flad i de her film i forhold til Ringenes Herre trilogien, men det er nok bare fordi han i princippet bare er meget mere med Ringenes Herre. For i Hobitten virker han meget som en ekstra birolle. Der er selvfølgelig utrolig mange biroller i den her slags film, men nogle formår at gøre deres lille birolle til meget mere end det. Og her må jeg selvfølgelig fremhæve Aidan Turner som Kili, for hold nu op han gjorde den rolle til noget særligt (og så vil jeg ikke komme mere ind på den akavede romance der blev skabt mellem ham og Tauriel)!

Filmisk er den jo en rigtig flot lavet film, men der var også en del små detaljer hvor jeg sad tilbage med en følelse af at det overhovedet ikke passede ind. Jo, jo det er en fantasy/eventyr film, men tingene skal da også hænge sammen og kunne lade sig gøre i det univers. Så samlet set er det en rigtig flot film, men den har altså også nogle ting der måske lige skulle været overvejet et par gange, og nogle ting der godt kunne være gået en smule mere i dybden med, for nogle ting virkede bare til at være overstået alt for hurtigt. Jeg har selvfølgelig ikke læst bogen, så kan ikke holde den op i mod det, men for sig selv er det bare nogle småting der alt i alt kunne have gjort det hele bare en smule bedre.

You may also like

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *