Winnie-the-Pooh (A. A. Milne, 1926)

pooh 1

Join Christopher Robin and all of his friends—Piglet, Rabbit, Eeyore, Owl, Kanga, Little Roo, and, of course, Winnie-the-Pooh himself—in the magical Hundred Acre Wood. Pooh, the sweet and simple Bear of Very Little Brain, finds no end of trouble, but, along with all of his friends, is able to turn every problem into a wonderful adventure.

(Tekst fra goodreads)

– – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – –

Vi kender jo alle sammen den plyssede gamle bjørn med meget lille hjerne, men i løbet af det sidste par år gik det op for mig at jeg jo egentlig ikke kender ham rigtigt. Mange minder fra barndommen er præget af den gule bjørn, men de har alle sammen været foran Tvet eller med en plysset form i armene, så i år besluttede jeg mig for at lære den rigtige Plysbjørn at kende, som han startede ud inden Disney fik deres fingre i ham.

“It is more fun to talk with someone who doesn’t use long, difficult words but rather short, easy words like “What about lunch?”

Det viser sig dog at Disney-koncernen har fanget meget af Plysbjørnen, I hvert fald som jeg kender ham. Alligevel blev jeg forelsket i den barndom der er lagt i Hr Bjørn og det sprog som A.A. Milne formidler gennem barn og voksen. Jeg er vild med den måde han forenkler mange ting og tilføjer en voksen humor til barnlige ting, og fremviser visse karaktere til vigtigere personer, mindre end de selv tror de er (Ugle, hvis man skulle være i tvivl). Og så syntes jeg det forhold der bliver vist mellem dem alle sammen er så uskyldigt og smukt at opleve, at jeg ønsker jeg selv kunne opleve 100 Meter Skoven.

“Now then, Pooh,” said Christopher Robin, “where’s your boat?”
“I ought to say,” explained Pooh as they walked down to the shore of the island, “that it isn’t just an ordinary sort of boat. Sometimes it’s a Boat, and sometimes it’s more of an Accident. It all depends.”
“Depends on what?”
“On whether I’m on the top of it or underneath it.”

Hele vejen igennem var jeg vild med Plysbjørnens logik; hans made at resonere på var barnagtig, men alligevel korrekt på mange måder. At den eneste grund til at han kan høre summen er fordi der er en bi, og den eneste grund til der er en bi er fordi de laver honning, og den eneste grund til de laver honning er for at Plys kan spise den. Det giver jo sig selv hele vejen igennem. Derudover rimer Plysbjørnen meget mere end jeg var klar over hvilket godt kunne irritere mig til tider. Han kommer med rigtig mange små nynnende rim og hvor en del af dem var rigtig søde, var der også en del der efter min mening blev en smule for lange.

Med det sagt er det også det eneste negative jeg kan sætte på bogen. Slutteligt vil jeg anbefale af hvis man vil læse bogen skal man gøre det i en udgave der har de originale tegninger af Ernest H. Shepard, for de er absolut fantastiske.

6-star

You may also like

1 Comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *