A Christmas Carol (Charles Dickens, 1843)

15994514

With A Christmas Carol Charles Dickens created a modern fairy tale and shaped our ideas of Christmas. The tale of the solitary miser Ebenezer Scrooge, who is taught the true meaning of the season by a series of ghostly visitors and given a second chance, was conjured up by Dickens during one of his London night walks, who “wept and laughed” as he composed it. Taken to readers’ hearts for its humour, compassion and message of redemption, it remains its best-loved book.

(Tekst fra goodreads)

– – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – –

Mit første mode med Dickens kan jeg godt sige var et rigtig hyggeligt et. Jeg har jo set utallige versioner af juleeventyret i TV gennem årene så jeg kendte jo godt historien, men derfor var der alligevel noget helt særligt ved selv at læse Dickens’ egne ord om den skeptiske Ebeneezer Scrooge.

”There is no doubt that Marley was dead. This must be distinctly understood, or nothing wonderful can come of the story I am going to relate.”

Selve sproget er jo smukt I sig selv, for Dickens forstår jo at male et billede for enhver. Hans beskrivelser er ufattelige og så præcise, at da jeg sad og læste kapitlet om nutidens juleånd og han beskrev julemaden sad jeg næsten og savlede fordi det hele blev beskrevet i så fantastiske detaljer. Min mave begyndte næsten at rumle. Man kan godt argumentere for at hans beskrivelser sikkert godt kunne blive for lange, men i en historie som denne syntes jeg det er helt okay. Historien er jo ikke synderlig lang så de smukke beskrivelser forlænger bare levetiden man kan nyde den her fantastiske julefortælling.

”It is enough that by degrees the children and their emotions got out of the parlour and by one stair at a time, up to the top of the house; where they went to bed, and so subsided.”

Jeg syntes hver af de tre ånder var herlige I deres forskellighed, men den jeg nok syntes bedst om var måske nok ånd nummer to, fordi den mindeoplevelse var den muntreste og den der for mig er mest julet. Den sidste fremtidsånd var endnu mere skræmmende i bogen end hvad jeg husker den fra diverse TV udgaver.

I år var mit første år med en decideret julebog i december og at begynde med A Christmas Carol var for mig en herlig start på julebogstraditionen. Det eneste der for mig trak bogen lidt ned i værdi er nok en meget personlig ting; netop fordi jeg har set så mange udgaver på TV og på film. Jeg sad konstant og blev ved med at forstille de forskellige scener for mig enten med Joakim Von And eller Michael Caine og det tog lidt af originaliteten af historien for mig. Men med det som det eneste minus kan man altid selv bedømme hvor meget man har i sinde at ligge i læsningen.

5 star

You may also like

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *