Interstellar

I weekenden fik vi os endelig taget sammen til at komme ind og se Interstellar. Nu havde vi efterhånden hørt så ufatteligt meget godt om den film at vi bare måtte se den.

Jeg vidste faktisk ikke så meget på forhånd om den her film, andet end at de skulle ud i rummet på et eller andet tidspunkt for at finde ud af et eller andet. Derfor brugte jeg også den første halve time på rent faktisk at finde ud hvad vi havde med at gøre, og hvad byggestenen for de her rumrejser ville være, jeg mener man tager jo ikke bare ud i rummet for at tage ud i rummet. Her syntes jeg det fungerede rigtig godt med opbygningen af problemet og det behov der blev præsenteret. Jeg kunne også rigtig godt lide at der ikke på noget tidspunkt blev sat et datostempel, så på sin vis kan filmen forestille at foregå hvornår det end skal være i en hvilken som helst fremtid.

Jeg har lige måtte bruge et par dage på at formulere den her anmeldelse, for Interstellar er jo ikke nogen dårlig film, så absolut ikke. Jeg havde bare ladet mig påvirke af for mange mennesker om at det bare var det bedste jeg længe ville komme til at opleve jeg nu skulle se. Derfor sad jeg hele tiden og ventede på at blive blæst omkuld, for sådan havde jeg jo ladet mig fortælle jeg ville blive – men det blev jeg bare aldrig rigtig. Jo, den er super fantastisk lavet filmisk og den har nogle enormt flotte scener og skuespillet er i topform (især Matthew McConaughey, den Oscar var så absolut fortjent, og jeg gætter på en mere til ham baseret på den her præstation), men mere var der heller ikke i det for mig.

Selve plottet er ganske godt, den fremtidige dystopiske verden hvor vi søger ny jord fordi den gamle er ved at udleve sin udløbsdato er efterhånden tidløs og alle vil give deres bud på den ulykkelige fremtid. Buddet i den her film syntes jeg var god, og som sagt kunne jeg godt lide at vi aldrig fik at vide præcis hvor i fremtiden vi var. Rumrejserne var fantastisk lavet og der var virkelig blevet tænkt over tingene. Spænding var der nok af hele vejen igennem, jeg sad og havde lidt ondt i maven bagefter fordi jeg ubevidst havde været så meget grebet af filmen og historien. Følelserne bliver der også spillet en hel del på, og det rammer mig jo altid, der er jeg lidt en tudeprinsesse, men det var ikke fordi jeg havde den store tudetur, det var mere nogle små rørte tårer over handlingen og karaktererne.

Det lyder måske som om jeg ikke syntes om filmen, men det gjorde jeg helt bestemt! Jeg blev bare ikke mind-blown som jeg lidt havde en forventning om at jeg ville blive. Jeg må være ærlig og sige at jeg nok sad lidt med en følelse bagefter at nu har jeg efterhånden set nok rumfilm. Ovenpå Gravity, syntes jeg snart vi skal vende tilbage til jorden og fokusere på hvad vi rent faktisk har med at gøre, og på samme tid komme lidt tilbage til hvad skuespillet handler om; at agere overfor hinanden og ikke en kæmpe grøn skærm, som jeg er ret sikker på har været godt brugt i den her film.

Så ja, Interstellar er en glimrende film og jeg kunne da også godt se den igen, men den levede bare ikke op til de tydeligvis enorme forventninger der var blevet smidt i hovedet på mig. Jeg kunne sige mange flere ting, men jeg vælger at holde kaje nu, for at I selv skal have muligheden for at bedømme filmen, hvis I allerede har set den, eller har planer om at se den.

You may also like

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *