Mockingjay (Suzanne Collins, 2010)

mockingjay-jacket

Katniss Everdeen, girl on fire, has survived, even though her home has been destroyed. Gale has escaped. Katniss’s family is safe. Peeta has been captured by the Capitol. District 13 really does exist. There are rebels. There are new leaders. A revolution is unfolding.

It is by design that Katniss was rescued from the arena in the cruel and haunting Quarter Quell, and it is by design that she has long been part of the revolution without knowing it. District 13 has come out of the shadows and is plotting to overthrow the Capitol. Everyone, it seems, has had a hand in the carefully laid plans–except Katniss.

The success of the rebellion hinges on Katniss’s willingness to be a pawn, to accept responsibility for countless lives, and to change the course of the future of Panem. To do this, she must put aside her feelings of anger and distrust. She must become the rebels’ Mockingjay–no matter what the personal cost.

(Tekst fra goodreads)

– – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – –

Jeg har efterhånden læst hele Hunger Games serien en del gange, sådan går det når man vælger at skrive projekt om dem. Men modsat så mange andre gange hvor emnet kommer til at blive træls og man aldrig gider det igen, så blev jeg bare mere og mere fascineret af det dystopiske univers Collins har skabt, og jeg gyser og græder stadigvæk når jeg genlæser bøgerne for jeg ved ikke hvad nummer gang.

Som de fleste af jer sikkert ved så er Mockingjay den sidste i trilogien, og så kan man spørge hvorfor jeg lige vælger at genlæse den uden af læse de 2 første også? Og det er af den simple grund at første del af filmen lige har fået premiere i biografen og jeg følte en trang til at blive opfrisket på nogle ting.

Der var også ting jeg havde glemt, lykkeligt må jeg nok erkende, for hold nu op det oprør er blodigt og livsfarligt. Jeg sad flere gange og måtte holde tårerne tilbage i Katniss’ kamp for at overvinde de manipulerende magtkampe mellem distrikt 13 og Capitalen. For sidste bind er en kæmpe magtkamp, det er bare svært at holde styr på hvem der kæmper for hvad, for der sker så mange ting på kryds og tværs og vi ved stadig kun hvad Katniss ved, hvilket ikke altid er nok, men det fungerer fantastisk til at skabe de dramatiske overraskelser.

“”So, what do you think they’ll do to him?! I ask.
Prim sounds about a thousand years old when she speaks.
“Whatever it takes to break you.””

I Catching Fire var jeg ikke synderligt begejstret for Finnick, men her i Mockingjay elsker jeg ham, og jeg næsten spurtlæste mig frem til de kapitler hvor jeg vidste han var med. Måske er det hans skrøbelighed der kommer til overfladen i den her bog der gjorde at jeg blev mere glad for ham. Det er et træk ved mange af karaktererne generelt i den her bog, som gjorde at jeg begyndte at syntes mere og mere om dem. Det samme sker for Johanna som var tæt på ulidelig i Catching Fire, men her er hun sårbar og næsten menneskelig.

Det jeg gang på gang formår at forbløffes over ved de her bøger er deres skræmmende forholdsvis korrekte billede af et samfund der er så manipulerende at det ikke virker fuldkommen uvirkeligt. Kombinationen af påtvungen TV og propaganda er så velkendt et emne at det bare er så meget mere uhyggeligt. Dertil er der de store diskussioner om hvem skal styre hvad, som bare tilføjer med en ekstra skræmmende dimension, at en verden kan være så påvirkelig og at en enkelt person kan vælte eller redde det.

“A single word. Echoing throughout the tunnels. One word. One name. Repeated over and over again. Katniss.”

Jeg har som I sikkert kan se, kun rosende ord til overs for Suzanne Collins og det hun har skabt med Katniss Everdeen og sine Hunger Games. Jeg elsker at de er så handlingstvungne, selv når der ikke sker noget. Jeg elsker de forskellige sider af Katniss’ personlighed og hendes desperate kamp for overlevelse om ønsket om bare at ville beskytte sine kære. Jeg elsker magtspillet som udfolder sig, på trods af dets voldelige natur. Jeg elsker de mange lag der kan lægges over historien og give det en helt anden betydning. Og så elsker jeg (men det er også lidt ærgerligt) at jeg ikke kan løsrive mig fra bøgerne (for så er de jo læst færdige så meget hurtigere) for al den spænding. Så hvis du endnu ikke har læst bøgerne, men kun har set filmene, så tag og gør dig selv den tjeneste at få bøgerne læst. Du vil ikke fortryde det.

6-star

(I aften vil jeg så lade mig forføre af biografens mørke og se Katniss udfolde sig på det store lærred i første halvdel af Mockingjay.)

You may also like

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *