Svanesøen

I mandags var jeg af sted med min lille skare af elever inde og se en meget moderne udgave af Svanesøen. Det var eleverne selv der havde valgt det, og det i sig selv var jeg ret imponeret over. Jeg har aldrig før set en produktion af Svanesøen, udover de forskellige udgaver der er lavet af tegnefilm (som for eksempel den gamle Svaneprinsessen, som jeg ikke syntes var helt dårlig), så den helt konkrete historie kendte jeg faktisk ikke meget til, udover de grove træk.

Vi var først inde og høre en kort introduktion om hvad det var vi gik ind til, og på trods af at manden der fortalte i store grove træk fortalte næsten alt hvad vi skulle se bagefter, så var det nok alligevel en god ting. For denne udgave var meget ulig originalen, selvom den stadig var der.

I stedet for en troldmand, prins og prinsesse har vi en forholdsvis sindssyg psykiater der kontrollerer en sindssyge hospital hvor han i desperation vil forsøge at transformere sine patienter om til svaner. Det i sig selv lyder jo ret vanvittigt. Tilføj to skræmmende, kvindelige kontrollører der hiver i strengene og stemningen er ligesom sat.

314ed163a5264f98aa7b1cfc6520896a

Musikken var den klassiske musik af Tjajkovskij, dog på bånd, så man sad flere gange og kunne nikke genkendende til melodien og rokke ligeså stille med. Der var også enkelte stykker der mindede mig om scenerne fra Fantasia, og det syntes jeg var lidt hyggeligt, for det viser også hvor meget man kan fortolke på den her slags.

Det var heller ikke ballet som den traditionelle på tå-spids ballet som man kender, men mere en kombination af moderne og kunstnerisk dansk, hvilket skabte nogle til tider sjove fugle-lign. Bevægelser hos danserne, hvilket fungerede rigtig godt til musikken. Det gav også det ekstra lag at danserne blev forvandlet til fugle, eller rettere svaner.

Alt i alt var det en meget anderledes oplevelse som jeg ikke havde forventet. Ikke desto mindre har jeg nu fået lidt lyst til at opleve en decideret ballet opsætning af Svanesøen for at se den i sin originalitet og skønhed. Jeg ville gerne anbefale at se denne udgave, opsat af det portugisiske kompagni Quorum, men det var kun en enkelt forestilling, i hvert fald i Aalborg. Så kan det være de spiller et andet sted i landet så man kan opleve det andetsteds.

You may also like

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *