When Audrey Met Alice (Rebecca Behrens, 2014)

17814086

 

First daughter Audrey Rhodes can’t wait for the party she has planned for Friday night. The decorations are all set and the pizza is on its way. But the Secret Service must be out to ruin her life, because they cancel at the last minute-citing security breach and squashing Audrey’s chances for making any new friends. What good is being “safe and secure” if you can’t have any fun?

Audrey is ready to give up and become a White House hermit, until she discovers Alice Roosevelt’s hidden diary. The former first daughter gives Audrey a ton of ideas for having fun…and more problems than she can handle.

 

(Tekst fra goodreads)

– – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – –

 

Da jeg læste beskrivelsen af denne bog, blev jeg straks fanget. Jeg var ikke klar over i første omgang at det faktisk var en børne-ungdomsbog i sin brede forstand. Hovedkarakteren er kun 13 år, og på vej til at have sin første kærlighed, sit første crush. Alligevel gik jeg i gang med en positiv indstilling, for bare fordi noget måske er uden for ens egen målgruppe er det jo ikke nødvendigvis dårligt, og præmissen var netop hvad der havde fanget mig.

Audrey bor i Det Hvide Hus efter hendes mor er blevet præsident for USA og pludselig arbejder helt vildt meget, samtidig med at hendes far er top- akademiker inden for cancer forskning. Ergo, som enebarn, er livet i det hvide hus meget ensomt for Audrey, hvor selv det at bestille en pizza fra det lokale pizzeria skal sikkerhedsgodkendes. I skolen er tingene ikke meget bedre, for som præsidentens datter er det svært at vide hvorfor ens venner gerne vil være venner med en, er det på grund af ens egne kvaliteter eller bare fordi man er præsidentens datter? Dertil bliver det selvfølgelig svært at få sig nogle venner i det hele taget, og Audrey længes tilbage til deres lille forstadsby hvor hun har sine gamle veninder.

En aften i sin ensomme vandring gennem de lange gange finder hun en løs plade i bunden af et skab hvor der gemmer sig en skjult skat. Det viser sig at være Alice Roosevelts dagbog fra flere årtier siden, og pludselig har Audrey fundet sig en ven som hun kan relatere til og som forstår hvad Audrey gennemgår, på tværs af de næsten 100 år mellem de hver har boet i det hvide hus.

Audrey som karakter kunne jeg egentlig godt lide og jeg følte tit medlidenhed med hendes, mens jeg også syntes hun var lidt for egoistisk somme tider, men det tilskrev jeg at hun kun skulle forestille at være 13 år. Alle hendes udfoldelser ender ikke altid godt, men hun gør tingene i bedste mening altid i håb om at få lidt opmærksomhed fra sine forældre eller den ene kammerat hun har på skolen.

Jeg syntes de fiktive indslag fra Alice i form at hendes dagbogsindlæg var ganske fine. Efterskriftet lagde meget vægt på at dagbogen var fiktion, men selvfølgelig lagde sig op af hvordan Alice i virkeligheden var, og det syntes jeg fungerede rigtig godt. Jeg fik i hvert fald et ganske fint indblik i hvordan tingene kunne have været dengang for næsten 100 år siden, som så blev sat op imod hvordan tingene er for Audrey i dag. Tingene udvikler sig ikke altid som de burde og Audrey får da også en del problemer på bagen, men hun opnår aldrig rigtig hvad hun rent faktisk gerne vil.

Jeg syntes overordnet at den her bog er rigtig fin, det er en typisk bog om at råbe på opmærksomhed fra sine forældre. At den ene forældre så lige er USA’s præsident gør tingene en smule mere komplicerede, men det er også med til at gøre Audrey det mere sympatisk, for som hun siger, hun har ikke bedre om noget af det. Sproget gør også at bogen er letlæselig og hurtig at komme igennem, jeg læste den som en del af Read-a-Thon og fandt det som en let bog at komme igennem for overskuelig tid.

Jeg vil anbefale den her bog til piger i samme alder som Audrey, som har lidt svært ved at finde deres plads i familien og svært ved at finde ud af det med den første kærlighed. Samtidig vil jeg også anbefale den til alle andre, for den giver et rigtig fint indblik i den her verden og der er mange sjove situationer som man sagtens kan sidde og fnise af hvad enten man er 14 eller 34 år gammel.

4-star1

You may also like

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *