Frankenstein (Mary Shelley, 1818)

9780141198965

The scientist Victor Frankenstein, obsessed with possessing the secrets of life, creates a new being from the bodies of the dead. But his creature is a twisted, gruesome parody of a man who, rejected for his monstrous appearance, sets out to destroy his maker.

Mary Shelley’s chilling Gothic tale, conceived after a nightmare in 1816 when she was only eighteen, became a modern myth. It is a disturbing and dramatic exploration of birth and death, creation and destruction, and one of the most iconic horror stories of all time.

(Tekst fra goodreads)

– – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – –

Sidste år læste jeg Dracula i min bestræben på at læse mig igennem klassikere en efter en, i år kom turen så til Frankenstein. Jeg havde som sådan ikke nogle forventninger til Frankenstein, udover at sproget ville være lige så kringlet som Dracula og andre gamle klassikere fra den tid. Og den forventning blev da også indfriet i sproget der var lige så gammelt og forlænget i flere tilfælde; hvor fem linjer bliver brugt på at sige hvad vi i dag kunne bruge 2 linjer på.

Historien i sig selv var faktisk meget fint. Jeg har ikke rigtig set nogle af de gamle Frankenstein film, kun parodier osv. så det var kun de basale ting ved historien jeg kendte til. Modsat hvad mange tror, er det jo faktisk doktoren der hedder Victor Frankenstein, og monstret har som sådan ikke noget navn, men bliver kun betegnet som monstret. Men som historien skrider frem er det interessant at begynde at tvivle på hvem der rent faktisk er et monster.

“Remember , that I am thy creature; I ought to be thy Adam; but I am rather the fallen angel, whom thou drivest from joy for no misdeed.”

Victor Frankenstein skaber monstret i sin iver på at besejre videnskaben, uden decideret at tænke over konsekvenserne af hvad det er han beskæftiger sig med. Monstret bliver skabt uden helt at vide hvad det skal i verden eller hvor det hører til, og det lykkedes sågar at jeg begyndte at have ondt af monstret på et tidspunkt. Da monstret fortæller sin historie om hvordan det forsøgte at finde sin plads i verden og hvordan han blev så glad for denne ene familie som i sidste ende afviser ham på grund af hans monstrøsitet, følte jeg at det var enormt synd for monstret. For på daværende tidspunkt søgte han jo kun efter sin plads i verden, og havde ikke på noget tidspunkt gjort noget ondt. Det var først da han blev afvist at han begyndte at reagere negativt. Men selv der kommer han til den løsning at det er en partner han har brug for.

Frankenstein indvilliger modvilligt i at skabe endnu et monster i det håb at de så vil forlade ham og sin familie for evig tid, men halvvejs igennem skifter han mening og her er det så at alt begynder at gå galt og monstret påtager sig rollen som monster.

Jeg var overordnet positivt overrasket over Frankenstein, og endnu mere at Mary Shelley ikke var synderlig gammel da hun skrev bogen. Jeg havde som sagt ingen konkrete forventninger til historien, men jeg blev overrasket over hvor lidt monstrøsitet der rent faktisk er i historien. Den monstrøsitet der er i historien ligger skjult i gerningerne, både hos monstret og hos Frankenstein og det er interessant at begynde at finde ud af hvem der er monstret af de to.

Alt i alt syntes jeg at Frankenstein er en udmærket bog, og betydeligt bedre end Dracula så trak det hele ud i en køre. Det gør Frankenstein ikke, her udfolder historien sig flot og der er en rigtig god udførelse af handlingerne som hænger sammen. Jeg sad ikke rigtig på noget tidspunkt og tænkte ”kom nu videre!” med de lange sætninger og det var en fornøjelse.

4-star1

You may also like

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *