Dumplin’ (Julie Murphy, 2015)

Self-proclaimed fat girl Willowdean Dickson (dubbed “Dumplin’” by her former beauty queen mom) has always been at home in her own skin. Her thoughts on having the ultimate bikini body? Put a bikini on your body. With her all-American beauty best friend, Ellen, by her side, things have always worked…until Will takes a job at Harpy’s, the local fast-food joint. There she meets Private School Bo, a hot former jock. Will isn’t surprised to find herself attracted to Bo. But she is surprised when he seems to like her back.

Instead of finding new heights of self-assurance in her relationship with Bo, Will starts to doubt herself. So she sets out to take back her confidence by doing the most horrifying thing she can imagine: entering the Miss Clover City beauty pageant—along with several other unlikely candidates—to show the world that she deserves to be up there as much as any twiggy girl does. Along the way, she’ll shock the hell out of Clover City—and maybe herself most of all.

(Tekst fra goodreads)

fullsizeoutput_f44

Bogen får 4 ud af 5 stjerner.

Jeg blev faktisk positivt overrasket over Dumplin’ og det har nok at gøre med jeg ikke helt vidste hvad jeg skulle forvente. Den har fået rigtig meget god omtale, for at være en vigtig ungdomsbog fordi den omhandler det sarte emne omkring vægt og selvværd, hvorfor jeg også syntes den lød interessant. Det er historien om Willow Dean der umiddelbart lader til at have selvtilliden i orden, på trods af at hun – ifølge sig selv – vejer noget mere end de andre piger på skolen. Og måske netop på trods af dette, vælger at stille op i den lokale skønhedskonkurrence.

Præmissen bag historien på denne facon lyder som sådan rigtig god, og den gør op med en masse stereotyper, og det hele starter ganske godt i den forstand. Desværre holder Willow Dean den bare ikke kørende hele vejen fra start til slut. For som sagt så er det umiddelbart kun udadtil at hun har selvtilliden i orden, i hvert fald sådan som det skal forestille sig. I sidste ende så er hun lige så usikker som alle os andre. Det gjorde mig ikke rigtig noget på nogle punkter, for det gjorde hende også mere virkelig og troværdig. Jeg tror en overvægtig teenager med stor selvtillid hører til de sjældne, hvorfor Willow Dean også ville virke lidt søgt. Desværre ødelagde det bare lidt af historien, for stort set hele affæren med den overvægtige pige i skønhedskonkurrencen blev båret meget af den selvtillid der skulle følge med der.

På en del småpunkter irriterede Willow Dean mig, mens hun på andre vandt mig tilbage. Det lyder forkert, for på mange punkter reagerede hun bare som jeg tror enhver anden teenager, der er lidt usikker på sig selv, vil gøre. Desværre går det bare lidt imod den facade hun får sat op omkring sig selv, eller retter den facade som Murphy får skabt omkring Willow Dean. Og det er synd, for hvis Willow Dean bare havde taget imod den kærlighed og det venskab som hun tydeligvis er værd, uden at brokke sig over det, og lade være med at tro hun ikke er god nok, og i stedet stå ved den selvtillid der bliver vist i de første kapitler, så havde bogen været lige den tand bedre.

På nogle punkter er det derfor en solid ungdomsroman, med et godt budskab, men jeg vil også sige at man ikke skal følge Willow Deans overbevisning hele vejen igennem. På den anden side, så gennemgår Willow Dean også en udvikling, som enhver ungdomsroman også skal, og det viser at hun ikke er perfekt, selvom hun gerne vil lade som om – i starten i hvert fald. Lige på det punkt viser bogen at vi skal lære at acceptere os selv, inden vi kan lære at tage imod kærlighed og venskab fra andre – hvilket i sig selv er et smukt budskab.

Continue Reading

Wild (Cheryl Strayed, 2012)

Cheryl Strayed var 22 år, da hun mistede alt. Hendes mor døde af kræft, hendes ægteskab gik i opløsning, hun droppede ud af college, begyndte at tage heroin … Fire år senere havde hun nået bunden og tog så den mest impulsive beslutning i sit liv: Helt alene begav hun sig ud på ekstremt krævende vandrerute, Pacific Crest Trail, der strækker sig i et 4000 km langt bælte fra Californien til Canada.

Først da den unge kvinde står i vildmarken, med en rygsæk der er så tung at hun ikke kan løfte den, går det op for hende hvad hun har indladt sig på. Hun er for stolt til at opgive, så hun trodser sin angst – og begynder at gå! Her i den rå natur med klapperslanger, bjørne, pumaer bliver hun konfronteret med sig selv på godt og ondt. Mens hun tilbagelægger kilometer efter kilometer, lader hun i sit indre sit eget splintrede liv passere revu. Langsomt finder hun tilbage til den person hun engang var, og hendes historie samler sig i et nyt og sandere billede.

(Tekst fra goodreads)

fullsizeoutput_f1f

Bogen får 3 ud af 5 stjerner.

At læse om Cheryl Strayed historie var en meget blandet oplevelse for mig. Meget af det skyldes nok også det faktum at jeg hørte den som lydbog, og at oplæseren af denne gik mig grundigt på nerverne en hel del gange i løbet af historien.

For hvis jeg bare ser på Cheryls historie som en enkelt ting, så kan jeg ikke lade være med både at være forbløffet over hendes bedrift – på flere måder. På den ene side er jeg forbløffet over at hun rent faktisk turde tage på den tur, og at hun rent faktisk gennemførte den. På den anden side er jeg forbløffet over hvor naiv hun var i sin mangel på planlægning, men at hun stadig formåede at gennemføre det med alle de forhindringer hun kom igennem. Hendes baggrundshistorie, eller bare historie kan man vel kalde det, sagde mig måske ikke nær så meget som resten af historien. Brudstykkerne kom meget blandet hele vejen igennem, og det hang egentlig fint sammen, men de bidder sagde mig måske bare ikke nær så meget som hendes komiske møder med elge i bjergene.

Det negative kommer som sagt fra det faktum at jeg hørte den som lydbog. Hvis nu jeg havde hørt den som engelsk lydbog frem for dansk, havde det måske ikke gjort mig så meget. Nu var det bare sådan at oplæserens udtale af amerikanske bynavne og steder irriterede mig grænseløst, fordi hun konsekvent udtalte dem forkert. Jeg var flere gange på nippet til at stoppe lydbogen, men blev ved med at give den en chance, bare for endnu en gang at skære tænder over udtalelsen. Og desværre påvirkede det nok også min opfattelse af Cheryl som karakter. Og det er nok også med til at påvirke min endelig bedømmelse.

Der er ingen tvivl om at det er en imponerende historie, men en dårlig oplæser af en lydbog kan altså have en meget klar indvirkning på hvordan man som læser/lytter kommer til at opleve så imponerende en historie.

Continue Reading

Series of Unfortunate Events #8-13 (Lemony Snicket, 2001-06)

Dear Reader,

You are presumably looking at the back of this book, or the end of THE END. The end of THE END is the best place to begin THE END, because if you read THE END from the beginning of the beginning of THE END to the end of the end of THE END, you will arrive at the end of the end of your rope.

This book is the last in A Series of Unfortunate Events, and even if you braved the previous twelve volumes, you probably can’t stand such unpleasantries as a fearsome storm, a suspicious beverage, a herd of wild sheep, an enormous bird cage, and a truly haunting secret about the Baudelaire parents.

It has been my solemn occupation to complete the history of the Baudelaire orphans, and at last I am finished. You likely have some other occupation, so if I were you I would drop this book at once, so THE END does not finish you.

With all due respect,

Lemony Snicket

(Tekst fra goodreads)

img_5421

Bøgerne får et gennemsnit af 3 ud af 5 stjerner.

Den sidste halvdel af historien om Baudelaire søskende tager heldigvis en lidt anden drejning end de forrige bøger. I at høre dem som lydbøger, var det lidt svært i og med at der var skiftende oplæser, godt nok de samme to, men det varierede lidt hvem der læste hvilke bøger. Det påvirkede ikke historien voldsomt meget, men det var alligevel et lille irritationselement. Som sagt så tager historien sig en lille drejning fra bog til bog, nu er det ikke længere en værge der skal tage sig af børnene. Nu er det op til børnene selv at tage sig af dem selv, heldigvis har alle tre børn deres særlig evner; Violet kan opfinde næsten alt, Klaus kan lave al form for research til at finde ud af alt muligt, og Sunny kan bide i næsten alt (og alle) for at redde dem ud af enhver form for knibe.

Bog 8, 9 og 10 fokuserer mest på af børnene pludselig skal lære at stå på egne ben og må finde ud af hvordan de skal begå sig i verden, samtidig med at grev Olaf selvfølgelig stadig er på jagt efter dem, og ikke mindst deres formue. Det var faktisk meget rart at høre om børnenes eventyr på denne måde, for pludselige sad man ikke og rullede nær så meget med øjnene over de voksne, der bare ikke havde nogen ide om hvad der foregik omkring dem. Til gengæld fik børnene lov til at træde i kraft og kæmpe for dem selv. Selvom Olaf til tider virker til at have fået skovlen under dem, så finder de altid en eller anden form for løsning på problemet så de tre børn samles igen. Det store mysterium om deres forældre og alle de bekendte børnene støder på igennem bøgerne, begynder også at lække flere og flere oplysninger.

De sidste bøger, 11, 12 og 13 afslører flere og flere ting og børnene møder et par personer der skal hjælpe med at besvare de store spørgsmål, samtidig med at der også kommer et par personer fra tidligere bøger for at opklare et par ting og hjælpe børnene. Desværre, går det hele jo aldrig helt som det skal, for det er trods alt Baudelaire børnene det handler om. Lige i det de tror de har fundet et par nye venner, der kan hjælpe dem, sker der et eller andet som ’stjæler’ de venner fra dem, og de er alene igen, og må kæmpe for egen overlevelse.

Slutningen på hele serien, i den sidste bog ”The End”, så jeg lidt frem til, for jeg så frem til at få løsningen på det store spørgsmål om forældrenes fortid og hvordan alle tingene hang sammen, og hvordan Lemony Snickets historie passede ind i det hele. For igennem alle bøger har den ukendte forfatter Mr Snicket smidt små brødkrummer om hvordan hans historie linker sig ind i børnenes. Men desværre må jeg indrømme at jeg blev en anelse skuffet over slutningen. For selvom nogle af tingene kom for dagens lys, så er der stadig en hel del spørgsmål jeg ikke fik besvaret. Det var en lidt flad fornemmelse jeg sad med til sidst, som om jeg manglede punch linjen.

Alt i alt er A Series of Unfortunate Events en rigtig fin børneserie, for børnene vokser også op lidt for lidt for hver bog. Jeg tror den vil fungere godt for børn i alderen som de tre Baudelaire søskende, for hvem kunne ikke tænke sig at kunne opfinde alverdens ting, eller vide næsten alt, eller have tænder der kan bide i stort set alt (og alle). Bøgerne har humor og alligevel lærer man lidt af dem, for der er altid et eller andet der også bliver forklaret, enten et ord eller ordsprog eller noget helt andet.  Det eneste de mangler er måske en mere konkret slutning hvor alt er blevet opklaret.

Continue Reading

Emmy & Oliver (Robin Benway, 2015)

Emmy’s best friend, Oliver, reappears after being kidnapped by his father ten years ago. Emmy hopes to pick up their relationship right where it left off. Are they destined to be together? Or has fate irreparably driven them apart?

Emmy just wants to be in charge of her own life. She wants to stay out late, surf her favorite beach—go anywhere without her parents’ relentless worrying. But Emmy’s parents can’t seem to let her grow up—not since the day Oliver disappeared.

Oliver needs a moment to figure out his heart. He’d thought, all these years, that his dad was the good guy. He never knew that it was his father who kidnapped him and kept him on the run. Discovering it, and finding himself returned to his old hometown, all at once, has his heart racing and his thoughts swirling.

Emmy and Oliver were going to be best friends forever, or maybe even more, before their futures were ripped apart. In Emmy’s soul, despite the space and time between them, their connection has never been severed. But is their story still written in the stars? Or are their hearts like the pieces of two different puzzles—impossible to fit together?

(Tekst fra goodreads)

img_5422

Bogen får 5 ud af 5 stjerner.

Emmy & Oliver er endnu en super sød, og rigtig fluffy – ja, jeg bruger ordet fluffy om bøger – ungdomsroman, der bare gerne vil være lige netop det. Den handler både om at finde sig selv, men også om at indse hvordan verden til tider kan hænge sammen, og bare fordi man elsker nogen, bliver man også nødt til at give slip og lade dem være, fordi ens kærlighed måske kan være for meget. Men fremfor alt så er det også en bog om at finde hinanden igen, efter at have været skilt ad of tro man aldrig ville finde hinanden igen.

Bogen følger Emmy, som er enebarn, og som konsekvens efter hendes bedste barndomsven blev bortført, har fået det mest overbeskyttende forældre man kan forestille sig. Alligevel ser det ud til at Emmy lever et nogenlunde normalt lidt; hun går i skole og er sammen med sine venner, hvor de laver normale teenager-ting, hun tænker på hvor hun skal gå på college, hun tjener sine lommepenge ved at babysitte for naboen. Men hun tænker også stadigvæk meget på Oliver, for lige inden han blev taget af sin far, havde han skrevet at han godt kunne lide Emmy. Og måske som mere end en ven, og den tanke har siddet fast i Emmys minder i al denne tid. Da det pludselig går op for Emmy at Oliver er fundet, og vil vende hjem, begynder det straks at sætte en masse tanker i gang.

Emmy som fortæller af den her historie fungerer rigtig godt. På en eller anden mærkelig vis er hun i stand til at sætte sig i flere forskellige sko, og se sagen fra flere vinkler, ud over sin egen, som i forvejen er kompliceret af hendes følelser. Det hele kommer til udtryk i de samtaler og til tider mærkværdige situationer som Emmy kommer til at befinde sig i, og jeg kunne ikke lade være med at have en smule ondt af hende til tider. For som vi alle godt ved, så kan børn virkelig være onde, og ikke mindst teenagere. Man skulle tro at det at være blevet ’kidnappet’ af sin far, ville give lidt frirum fra mobbere og drillerierne, men tværtimod er det bare som om det inviterer til mere af den slags, og som tidligere ven til Oliver, bliver Emmy også trukket ind i det.

I det hele taget kommer Emmy til at fungere som mellemmand hele tiden. Jeg syntes det var lidt synd for hende, men så igen, det fungerede, og fordi hun netop kunne se det hele fra alles vinkler, gav det også god mening. Alle scenerne med Oliver var simpelthen de bedste, det kan jeg lige så godt indrømme. Det var de typiske, akavede scener hvor man skulle tro de mødtes for første gang, og ikke genmødtes efter 10 års adskillelse. På mange punkter begyndte de hvor de slap, hvilket mærkedes i kemien mellem dem, og deres samtaler, mens på andre punkter skulle de begynde helt forfra, hvilket afspejlede sig i de ting deres samtaler drejede sig om.

En af de finere ting ved den her historie, som jeg syntes den kom elegant om, var hele det faktum at det ikke kun er personen der bliver ’kidnappet’ som skal tilpasse sig til en ny/gammel hverdag. Det kan godt være det er denne person det er hårdest for, men alle andre involverede har det næsten ligeså hårdt, og det var noget jeg syntes den her historie skildrede rigtig fint. Og det var flere personer dette blev illustreret igennem, så man ikke kun så det fra familiens, men også venner og skolekammerater. Det var også fint hvordan bogen skildrede at forældre kan træffe nogle virkelige dårlige valg, som Olivers far i det her tilfælde har gjort. Hvad jeg syntes var godt ved slutningen, var at Olivers far stod ved sine fejl, og ikke forsøgte at fralægge sig sit ansvar. Alt i alt er det en rigtig sød ungdomsbog, som alligevel behandler er ret alvorligt emne.

Continue Reading

A Study in Charlotte (Brittany Cavallaro, 2016)

The last thing Jamie Watson wants is a rugby scholarship to Sherringford, a Connecticut prep school just an hour away from his estranged father. But that’s not the only complication: Sherringford is also home to Charlotte Holmes, the famous detective’s great-great-great-granddaughter, who has inherited not only Sherlock’s genius but also his volatile temperament. From everything Jamie has heard about Charlotte, it seems safer to admire her from afar.

From the moment they meet, there’s a tense energy between them, and they seem more destined to be rivals than anything else. But when a Sherringford student dies under suspicious circumstances, ripped straight from the most terrifying of the Sherlock Holmes stories, Jamie can no longer afford to keep his distance. Jamie and Charlotte are being framed for murder, and only Charlotte can clear their names. But danger is mounting and nowhere is safe—and the only people they can trust are each other.

(Tekst fra goodreads)

IMG_5372

Bogen får 5 ud af 5 stjerner.

Vi kender vist alle sammen til historien om Sherlock Holmes, hvad enten vi har læst bøgerne eller set den ene eller den anden form for filmudgave af de ikoniske historier om den ikoniske detektiv. Da jeg tilfældigvis faldt over A Study in Charlotte, som samtidig også blev beskrevet som perfek til fans af Veronica Mars, kunne jeg jo ikke sige nej. Den blev jeg nødt til at stifte bekendtskab med, og det fortryder jeg ikke på noget tidspunkt. Den kendte historie om Holmes og Watson er sat i det 21. Århundrede og rollerne er en smule anerledes fordelt, ikke mindst det faktum at Holmes er en teenagepige.

Som titlen lidt indikerer, så læner historien sig en hel del op af de originale Sherlock Holmes historier, og de kendte figurer bindes ind i historien ved at vores 2 hovedpersoner nedstammer fra de rigtige Holmes og Watson; det er altså grand-børnebørn, som, hvis de valgte at lytte til deres familier, skulle holde sig fra hinanden. Men ingen historie uden lidt oprør, og Watson opsøger Holmes for at få stillet sin nysgerrighed om alle rygterne om hende. Der ville ikke været noget mysterium eller historie hvis ikke de begyndte at tilbringe tid med hinanden, og der opstår hurtigt en helt bestemt dynamik mellem de to.

”They way we were with each other wouldn’t have made sense to anyone else if I’d tried to explain it. I had a habit of volleying any riddiculous statement she’d make back over the net with stop spin, and we’d ramp ourselves up into fierce arguments that way about beetles and Christmas plays and the color of Dr. Watson’s eyes.”

Jamie Watson virker til at begynde med en smule nørdet, med brug for lidt for meget hjælp fra sin familie, hvad enten han vil det eller ej. Men som historien skrider frem blev jeg mere og mere hooked på ham. Det er ham der fortæller historien, ligesom det er Watson der fortæller om sine eventyr med Sherlock, og det fungerer bare rigtig godt. Jamie tilføjer en del baggrundshistorie både om deres to familiers fejder igennem årerne, men også om hele verdens fascination omkring deres forfædre, og selvom man godt ved at begge karaktere er fiktive, så bliver de pludselig meget virkelige på den her facon.

IMG_5370

Charlotte Holmes er en helt igennem besværlig karakter at gennemskue, og det gør hende bare mere interessant. På mange punkter ligner hun den ’gamle’ Holmes, men på mange måder er hun helt sin egen. Hun overraskede mig også et par gange, og det syntes jeg er fantastisk, at der rent faktisk kan være overraskelser i en karakter, som man tror man kender rigtig godt. Dynamikken mellem hende og Jamie er også helt sin egen. Og alligevel minder den på nogle punkter om de gamle versioner, og så alligevel ikke. For det første er der det faktum at Jamie er rimelig meget forelsket i Charlotte, og et eller andet sted tror jeg godt hun er klar over det, og måske udnytter hun det endda også engang imellem. Den spænding og akavede boble der hele tiden ligger under overfladen hos dem, giver en helt bestemt følelse til hele bogen, og jeg blev grebet af det!

”The world slowed to a standstill, as it does when things go so wrong, the bad news closing in like a lowering ceiling. I should have been thinking up a solution. A way out. Deciding if I should grovel for her forgiveness, or if I should tell Detective Shepard that she and I should be pulled from the case. But I didn’t. I curled up against her in the cold and listened for her breathing.”

Mysteriet i historien starter ret brutalt, og skurken viser sig også at være ret skingrende sindssyg, men som enhver anden Sherlock Holmes historie skal vores helte jo sejre til sidste, hvilket de også gør, selvom jeg på et tidspunkt var i tvivl om begge ville komme helskindet igennem. Det var først da jeg var nået til den sidste fjerdel at jeg fandt ud af at det er en planlagt trilogi, så jeg blev klar over at vores hovedpersoner selvfølgelig ikke ville dø, men det var alligevel en smule nervepirrende for en stund.

Det her er en af de bøger, hvor jeg glæder mig enormt meget til at få lov til at læse de næste bøger i serien, og jeg ærgrer mig en smule over at der kun er planlagt 3 bøger. Jeg glæder mig til at læse mere om hvordan Moriarty familien kommer til at spille en rolle, og hvordan forholdet mellem Holmes og Watson vil komme til at udvikle sig, og så håber jeg lidt at Cavallaro ombestemmer sig og vil skrive mere en 3 bøger, for det kunne der sikkert godt være til. Trilogien kan fungere rigtig godt som supplement til de originale Holmes historier, men man behøver heller ikke kende dem for at få noget ud af de nye her. Uanset om man kender de originale eller ej, så er den her ungdomsfortolkning værd at læse.

Continue Reading

Things we Know by Heart (Jessi Kirby, 2015)

When Quinn Sullivan meets the recipient of her boyfriend’s donated heart, the two form an unexpected connection.

After Quinn loses her boyfriend, Trent, in an accident their junior year, she reaches out to the recipients of his donated organs in hopes of picking up the pieces of her now-unrecognizable life. She hears back from some of them, but the person who received Trent’s heart has remained silent. The essence of a person, she has always believed, is in the heart. If she finds Trent’s, then maybe she can have peace once and for all.

Risking everything in order to finally lay her memories to rest, Quinn goes outside the system to track down nineteen-year-old Colton Thomas—a guy whose life has been forever changed by this priceless gift. But what starts as an accidental run-in quickly develops into more, sparking an undeniable attraction. She doesn’t want to give in to it—especially since he has no idea how they’re connected—but their time together has made Quinn feel alive again. No matter how hard she’s falling for Colton, each beat of his heart reminds her of all she’s lost…and all that remains at stake.

(Tekst fra goodreads)

IMG_5015

Bogen får 4 ud af 5 stjerner.

Den her bog er den perfekte bog til din sommerlæsning, hvis du lige har brug for noget sukkersødt og ekstremt fluffy. Og ja, jeg kan godt omtale bøger som fluffy, det er jo ikke fordi de er behårede i sig selv, men fordi indholdet bare er så ekstremt kærlighedssødt at det til tider kan være for meget, med mindre man lige er i humør til den slags – og til det, er den her bog lige perfekt. Det lyder måske ikke helt sådan ud fra bogens om-handlings-tekst; en pige der ikke kan komme sig helt over sin kærestes død og begynder at opsøge de personer som kærestens organer blev doneret til. Jep, det er en sikker katastrofe in the making. Og der kommer skam også en hel del dårlige følelser igennem Quinn, som vi får indblik i, men der er også rigtig mange søde ting at tage fat på.

Jeg må nok indrømme at jeg til at starte med var lidt irriteret på Quinn, for jo, det er utroligt synd for hende at hun har mistet sin kæreste, men hele ideen med at opsøge organdoner-modtagerne var til at starte med den dummeste ide hun kunne få. Jeg syntes også hun var alt for hård ved sig selv i den første halvdel af bogen, og lidt den sidste halvdel, men det var trods alt bedre. Hun giver ikke sig selv nok tiltro, og hun bliver ved med at tvinge sig selv til at have dårlig samvittighed over at hun kommer videre i sit liv, til trods for at det er hvad alle i hendes familie og omgangskreds bliver ved med at sige til hende at hun skal. Hendes måde at komme videre på kan vi så også diskutere.

Da Quinn og Colton begyndte at lære hinanden at kende, gik der ikke mere en et kapitel – som også var et af de første kapitler – før man sagtens kunne forudsige hvor det skulle bevæge sig hen, også til trods for Quinns konstante selvmedlidenhed og dårlige samvittighed. Hvis man ser bort fra det faktum at Colton har hendes ekskærestes hjerte, så er det den helt almindelige ungdommelige forelskelse, som enhver YA bog behandler. Men sådan er det jo ikke, for det der hjerte spiller bare en eller anden rolle, hvad end de to vil det eller ej. Det gjorde historien det lige mere interessant at læse om, også selvom det stadig var en smule forudsigeligt.

Der var dog også et par enkelte ting der irriterede mig, foruden Quinns hårde selvmedlidenhed fra tid til anden. Hele scenen med solsikken syntes jeg var lige i overkanten. Den blev en tand for meget for mig, og jeg blev lettere irriteret på forfatteren på at være så, ja cheasy kan jeg vist kun sige. Det var der slet ikke behov for, og slet ikke den måde Colton og ekskæresten lige pludselig blev sammenlignet som de gjorde, det var lidt for søgt i mine øjne.

I sidste ende er det alligevel en rigtig sød bog. Den har den perfekte mængde af sommerromance, så man sidder og bliver lidt blød i knæene, og måske kan tænke tilbage på sin egen første forelskelse, eller en sommerforelskelse på sidste års ferie, og hele den intense del der består i at lære hinanden at kende og opdage at begge parter så småt er ved at blive forelsket. Men der er også hjertesorg og heling af denne i bogen, for det at miste nogen er også hårdt, og at komme ovenpå igen kan være ekstremt svært. Det handler bare om at finde den rette vej til overfladen igen, så at sige. Der kan det muligvis diskuteres om vejen i denne historie er den rette, men om ikke andet så udgjorde det for en rigtig sød sommerhistorie.

Continue Reading

Simon vs. The Homo Sapiens Agenda (Becky Albertalli, 2015)

Sixteen-year-old and not-so-openly gay Simon Spier prefers to save his drama for the school musical. But when an email falls into the wrong hands, his secret is at risk of being thrust into the spotlight. Now Simon is actually being blackmailed: if he doesn’t play wingman for class clown Martin, his sexual identity will become everyone’s business. Worse, the privacy of Blue, the pen name of the boy he’s been emailing, will be compromised.

With some messy dynamics emerging in his once tight-knit group of friends, and his email correspondence with Blue growing more flirtatious every day, Simon’s junior year has suddenly gotten all kinds of complicated. Now, change-averse Simon has to find a way to step out of his comfort zone before he’s pushed out—without alienating his friends, compromising himself, or fumbling a shot at happiness with the most confusing, adorable guy he’s never met.

(Tekst fra goodreads)

IMG_5002

Bogen får 5 ud af 5 stjerner.

Den her bog har floreret en del i bloggerverden et stykke tid, og jeg var lidt i tvivl om den ville være noget for mig. Den lød fin nok i sig selv, men da den lige kom frem var der lige lovlig meget fremme i YA genren, så den bed ikke rigtig på mig. For nylig opdagede jeg den så som lydbog og tænkte at jeg ville give den en chance, og det er jeg godt nok glad for at jeg gjorde.

I det hele taget er jeg glad for at have stiftet bekendtskab med Simon Spear. Simon er en meget særlig dreng, for at sige det mildt. Han kæmper med high school og det faktum at han er bøsse, men har ikke fortalt det til nogen, selvom de nok allerede ved det alligevel. Alt imens han kæmper med alt det her, så har han et fristed i sine mails med hans ukendte ven, Blue, som også er bøsse, og som han ret hurtigt forelsker sig i.

Bogen er fortalt i første persons-fortæller, men mellem hvert kapitel kommer der også bidder af deres mails, og det syntes jeg passede rigtig godt. For det giver et helt bestemt indblik i det forhold Simon opbygger med Blue, og det er simpelthen så sødt, i de historier og hemmeligheder de deler med hinanden. Når Simon fortæller om sit liv, så fortæller han hudløst ærligt, og det er bare fantastisk! Han ligger ikke skjul på noget, og han kommer med vittigheder der er virkelig sjove, og de passer bare til hans karakter. Der er en bestemt joke om, at nogle gange skal man lære at vaske sine egne sokker, som jeg stadig kan grine meget højlydt af.

Det forhold der udfolder sig mellem Simon og Blue var bare så sødt. Jeg kunne virkelig forstille mig hvordan Simon ville sidde og vente nervøst ved computeren for at få den næste email fra Blue, og hans nervøse blikke til alle på skolen, for at finde ud af hvem der gemmer sig bag Blue bag skærmen. I det hele taget var der rigtig mange ting ved den her historie, som er utrolig fængende. Den her historie skal læses fordi den er noget så sød, og fordi det er en af de få LGBT YA romaner, som belyser emnet at være teenager, der lige finder ud af hvem de er, ret godt.

Til bonusinfo kan jeg fortælle at Høst & Søn udgiver den danske oversættelse i næste måned.

Continue Reading

The Rosie Effect (Grame Simsion, 2014)

Forty-one-year-old geneticist Don Tillman had never had a second date before he met Rosie.

Now, living in New York City, they have survived ten months and ten days of marriage, even if Don has had to sacrifice standardized meals and embrace unscheduled sex.

But then Rosie drops the mother of all bombshells. And Don must prepare for the biggest challenge of his previously ordered life – at the same time as dodging deportation, prosecution and professional disgrace.

Is Don Tillman ready to become the man he always dreamed of being? Or will he revert to his old ways and risk losing Rosie for ever?

(Tekst fra goodreads)

IMG_5018

Bogen får 4 ud af 5 stjerner.

Sidste år læste jeg den første bog hvor man mødte Don Tillman og hans sære tilgang til livet. Eller måske er den ikke nødvendigvis sær, den er bare meget lige til og helt vildt logisk, hvilket måske gør den underlig for os der ikke er helt så logiske og lige til. Utroligt nok formåede han at finde en hustru, og som bogen her indleder så venter de sig pludselig deres første barn.

Det kan kun gå galt. Spørgsmålet er bare hvor galt det vil komme til at gå. Jeg sad flere gange igennem lydbogen og tænkte ’Nej! Nej! Nej!’, det går slet ikke. Men det gjorde det alligevel, på den lille skala. Don er umiddelbart ikke helt indfundet med tanken om at skal være far, men ikke desto mindre sætter han gang i Projekt Baby for at uddanne sig selv i alt hvad han kan om småbørn inden hans og Rosies barn kommer til verden.

Selvom Don ikke er den perfekte partner – på flere punkter end et – så syntes jeg stadig han er bedårende i hans iver for at tilfredsstille sin hustru. Jeg syntes det er vildt søde den måde han sætter Projekt Baby i gang i forsøget på at blive en bedre far, når den tid kommer. At han så angriber visse ting på helt forkert vis, resulterer bare i komiske situationer som Don selvfølgelig slet ikke forstår er forkerte.

På et tidspunkt sad jeg og var bange for at bogen ville ende sørgeligt, og jeg var faktisk ret nervøs for hvordan den ville ende. Heldigvis skete det ikke, den endte forholdsvist godt og Don kunne sige hej til sit nyfødte barn.

Selvom The Rosie Effect er ganske fin, så er den ikke nødvendig. Man kan god undvære den, for slutningen på den første bog var så fin i sig selv at man godt kan forestille sig at Don og Rosie vil leve sammen i et godt parforhold. Ikke desto mindre var det alligevel underholdende at læse om det næste kapitel i deres liv.

Continue Reading

Series of Unfortunate Events #4-7 (Lemony Snicket, 2000-01)

You have undoubtedly picked up this book by mistake, so please put it down. Nobody in their right mind would read this particular book about the lives of Violet, Klaus, and Sunny Baudelaire on purpose, because each dismal moment of their stay in the village of V.F.D. has been faithfully and dreadfully recorded in these pages. I can think of no single reason why anyone would want to open a book containing such unpleasant matters as migrating crows, an angry mob, a newspaper headline, the arrest of innocent people, the Deluxe Cell, and some very strange hats. It is my solemn and sacred occupation to research each detail of the Baudelaire children’s lives and write them all down, but you may prefer to do some other solemn and sacred thing, such as reading another book instead.

(Tekst fra goodreads)

IMG_5019

Hver bog får 3 ud af 5 stjerner.

Baudelaire søskende bliver ved med at blive sendt til uduelige værger, og de bliver ved med at blive jagtet af grev Olaf, som altid på meget forunderlig vis finder ud af hvor de er, uanset hvor de bliver sendt hen. Mysteriet og søskendes forældre og forbindelsen til bogens forfatter løftes ganske let, men intet er endnu afsløret.

Det kan godt blive en smule trægt at læse/høre sig igennem den næsten samme historie med Baudelaire søskende i hver eneste bog. Man ved godt hvad der kommer til at ske i hver bog, uanset hvordan man sætter den op. Det eneste man rent faktisk kan se en smule frem til, er hvor meget der bliver afsløret af det store spørgsmål om forbindelsen mellem børnene og forfatteren Snicket.

I den fjerde bog bliver børnene sendt på en tømrerfabrik, hvor de bliver sat til at skære træstammer og slibe dem til. Det er hårdt arbejde, men måske nok også en okay forberedelse til deres triste liv i den femte bog hvor de bliver sendt i skole som trist forældreløse børn og kommer ud for alverdens mobning, både fra de andre elever, men også fra lærerne. Der er dog et lille lyspunkt på skolen, og det er Quagmire søskende de møder og bliver rigtig gode venner med. Desværre er Olaf også ude efter dem og deres formue, og så ved man godt hvad det ender med.

I den sjette bog bliver børnene sendt afsted til hvad der virker som de perfekte værger, der bog i en kæmpe lejlighed hvor børnene ikke kommer til at mangle noget. Desværre er der det, at den påståede beskyttende kvinde viser sig at stå i ledtog med Olaf, og pludselig har Baudelaire børnene endnu en skurk i hælene. Olaf og hans nye kæreste følger da også efter børnene i den syvende bog, hvor de bliver opdraget af en hel landsby med en forfærdelig masse regler. Dog går det endnu mere galt end før, for det lykkedes Olaf at få børnene falsk anklaget for mordet på ham selv.

De er næsten alt for nemme at komme igennem i den her serie, fordi de ligner hinanden så meget. Heldigvis bliver der i slutningen af den syvende bog her lagt op til at de næste i serien ikke følger helt samme mønster som alle de forrige. Der bliver også afsløret flere små detaljer om deres forældres fortid og forbindelsen mellem dem og den såkaldte forfatter Lemony Snicket, som jeg håber at finde mere ud af i den sidste halvdel af serien. Hvis ikke det var fordi jeg nu er kommet så langt i serien, så kunne jeg godt finde på at stoppe nu, men på den anden side; jeg er over halvvejs, nu kan jeg lige så godt gøre dem færdige og håbe at de sidste bøger er lidt mere spændende og afslørende om det store mysterium.

Har du læst/lyttet til dem, og hvad syntes du i så fald om dem?

Continue Reading

How to Be a Woman (Caitlin Moran, 2011)

Though they have the vote and the Pill and haven’t been burned as witches since 1727, life isn’t exactly a stroll down the catwalk for modern women. They are beset by uncertainties and questions: Why are they supposed to get Brazilians? Why do bras hurt? Why the incessant talk about babies? And do men secretly hate them? Caitlin Moran interweaves provocative observations on women’s lives with laugh-out-loud funny scenes from her own, from adolescence to her development as a writer, wife, and mother.

(Tekst fra goodreads)

IMG_4507

Bogen får 4 ud af 5 stjerner.

Den udvalgte bog til april måneds Our Shared Shelf var et feministisk rant uden lige. Caitlin Moran kommer i sin bog ind på alverdens emner, lige fra problematikken i at vælge undertøj til det komplicerede i at opretholde den perfekte facade som forældre der har styr på alt i verden. Det hele bliver fortalt hudløst ærligt og med en god dosis humor for at give det hele et pust af sandhed, uden at det bliver for deprimerende.

Moran bruger personlige eksempler til at understrege en hel del pointer, og der var flere gange hvor jeg grinte højlydt over de situationer hun præsenterer. Jeg har også læst hendes How to Build a Girl, og hvor nogle mennesker siger at hvis man har læst den ene, har man læst den anden. Den påstand vil jeg ikke melde med helt og holdent enig i. Jovist, der er nogle ting der bærer tydeligt præg af at have været brugt i begge tilfælde, men måden de er brugt er jo vidt forskellige. Hvor How to Build a Girl er en fiktionshistorie (som dog er baseret tæt på Morans eget liv), så er How to be a Woman en langt mere diskuterende og debaterende bog. På den måde syntes jeg de er vidt forskellige; her præsenterer Moran det store spørgsmål hvorfor bh’er skal gøre så vanvittigt ond nogle gange, og sætter det op imod det store undertøjsspørgsmål kvinder skal igennem for at virke korrekte feminine. Hvorimod hendes ungdomsroman fremstiller en humoristisk situation hvor emne bliver sat på en spids.

Generelt set var jeg godt underholdt af Morans bog. Der var da enkelte passager der sagde mig mindre end andre, men jeg kunne rigtig godt lide hvordan hun belyser visse emner fra begge synsvinkler. Som kapitlerne om hvorfor du skal være mor i forhold til hvorfor du ikke skal være mor. Hun kan både belyse det romantiske og idylliske aspekt af at være blevet forældre, men også det vildt skræmmende og forvirrende ved at være ansvarlig for et andet menneske. For ikke at tale om det meget ømtålelige emne af abort; som i Morans tilfælde var et spørgsmål om overlevelse. For når man har fået 2 børn, og været tæt på at forbløde begge gange, så kan det altså være mere forsvarligt at få en abort en at gennemføre en graviditet og potentiel livsfarlig fødsel, og der må jeg være helt enig. Selvom jeg intet har at holde det i, for jeg er endnu ikke blevet mor, men måden Moran forklarer situationen giver mening, og jeg bebrejdede hende ikke noget på trods af at mange andre gjorde netop det.

Selvfølgelig er der også lettere og knap så alvorlige emner der bliver behandlet. Ud over undertøjsproblematikken, kan man vel ikke komme uden om det store spørgsmål om sko! Jeg kluklo hele vejen igennem kapitlet om hvor mange forskellige par sko alle kvinder har, også dem som man aldrig vil komme til at bruge, men som man skulle have bare fordi de var så pæne.

Uanset om Moran snakker om seriøse emner eller overfladiske trivielle emner, så summer de af humor. Jeg vil ikke sige at jeg har lært mere om feminisme eller hvad dertil hører, men jeg har fået et godt grin og et solidt indspark i at jeg ikke er den eneste der ikke altid kan finde ud af at være kvinde. Der er mange store spørgsmål der stadig mangler besvarelser, og hvis de kommer til at være bare halvt så sjove som Moran har oplevet dem, så kan jeg kun glæde mig.

Continue Reading