Almost Midnight (Rainbow Rowell, 2017)

Midnights is the story of Noel and Mags, who meet at the same New Year’s Eve party every year and fall a little more in love each time . . .
Kindred Spirits is about Elena, who decides to queue to see the new Star Wars movie and meets Gabe, a fellow fan.
Midnights was previously published as part of the My True Love Gave to Me anthology, edited by Stephanie Perkins and Kindred Spirits was previously published as a World Book Day title.

(Tekst fra goodreads)

Bogen får 5 ud af 5 stjerner.

Denne lille bitte bog er faktisk to af Rowells tidligere udgivet noveller samlet i en fin lille glitterpakke. Da jeg fandt ud af at den første af novellerne er i samlingen My True Love Gave to Me (som jeg har i forvejen), havde jeg faktisk ikke i sinde at købe denne bog. Men efter lidt grublen overvandt jeg mig selv, og bestilte den hjem, med henblik på at læse den anden novelle i håb om at kunne bruge den til noget undervisning. Og hvor er jeg glad for at jeg har fået den til min lille samling. Udover at den er utrolig flot at kigge på – come on, it sparkles! – så er de to noveller også bare så fine.

Den første novelle, Midnights, kunne jeg faktisk slet ikke huske, så det var enormt rart at genlæse den. Historien om Mags og Noel og deres fine venskab, som bare skjuler så meget mere var rigtig hjertevarm, og jeg tror det er et sådant venskab mange af os gerne ville have. De mange nytårsfester fik mig til at tænke tilbage på min egen ungdom, ikke fordi jeg selv deltog i den slags fester med mange mennesker på den måde, men fordi jeg kan mindes de sjove nytårsfester jeg selv har været med til, om end de har været meget anerledes end disse. Mags og Noel fungerer rigtig godt som hovedpersoner, og personligt vil jeg da gerne være med i deres lille klike af venner, eller være en flue på væggen til deres nytårsfest. Man kan næsten ikke finde en sødere slutning på novellen end denne, eller en sødere begyndelse på et nyt år. Den passer perfekt til den melankolske følelse man kan få omkring nytårsskiftet, men også den opløftende følelse man kan føle lige i det klokken slår 12.

Den anden (og sidste) novelle i bogen, Kindred Spirits, har ikke nødvendigvis voldsomt meget med jul at gøre, andet end at den foregår i december måned. Ikke desto mindre var jeg faktisk ret begejstret for den, især fordi den er vanvittigt tæt på hvad jeg ledte efter til undervisningsbrug, og jeg har tænkt mig at bruge den uanset hvad. Den fortæller så meget om hvordan man kan have svært ved at stå 100% ved den person man er, i frygt for at blive udpeget som nørd. Og alligevel holder man fast i den ene specielle ting man elsker fordi det er så stor en del af ens personlighed. Jeg kunne også rigtig godt lide hvordan Elenas holdninger bliver afprøvet i forhold til hvem hun tror hun kender fra sin omgangskreds, og bliver præsenteret for nye mennesker og derigennem nye holdninger, som hun skal forholde sig til. I sidste ende syntes jeg også den er så fin med al sin fokus på Star Wars og spørgsmålet om hvad der gør en nørd til en nørd.

Almost Midnight er en rigtig fin lille julebog, selvom historierne egentlig ikke handler om jul som sådan. Alligevel får man en lidt varm følelse i brystet af at læse dem, og det er vel også lidt hvad julen handler om

 

Continue Reading

Skyggeporten (Lene Kaaberbøl, 2006)

Det er syv år siden Annas mor forsvandt. Nu hører Anna hende kalde og råbe om hjælp. Men stemmen lyder kun i Annas hoved. Er hun ved at blive skør? Eller er hendes mor virkelig fange et sted og har brug for hendes hjælp? Sporene fører gennem Skyggeporten og lige ind i det mørke Anna er så bange for. Det mørke man kan dø af.

(Tekst fra goodreads)

Bogen får 3,5 stjerne ud af 5.

Jeg læste Skyggeporten første gang for nok 10 år siden, eller deromkring. Måske lidt mindre, for den var forholdsvis ny da jeg læste den første gang. Jeg kan huske jeg var høj på Kaaberbøl og hendes Skammer-serie, og ville forfærdeligt gerne læse mere af hende. Skammer-serien er noget af det bedste hun har skrevet, og det kan Skyggeporten bare ikke helt leve op til. Og nu tænker du sikkert, at det ikke er fair at jeg sammenligner de to, for de har ikke noget konkret med hinanden at gøre, og det har du på sin vis ret i. Men når det er af samme forfatter, kan man ikke lade være med at sammenligne bare en lille smule.

Skyggeporten er historien om Anna, hvis mor forsvandt for nogle år siden, og Anna har ikke talt et ord siden da. Hun er selvvalgt stum, om man så må sige, for hun ved godt at hun kan tale, hun har bare valgt ikke at gøre det. Som alle andre ungdomsbøger starter vi næsten lige på og hårdt, og Anna bliver smidt ned i skolens kælderrum, som hun går helt i panik over, for hun er mega ræd for mørke. Ikke bare mørke, men Mørke! Som historien skrider frem, får man mere og mere at vide om hvorfor hun er bange for mørke, men den store afsløring deraf kommer faktisk først helt til sidst i bogen, hvilket jeg syntes var godt gemt, som en lille afsløring til sidst.

”Tit var jeg mere bange i mørke rum end i mørket udenfor. Huset derhjemme, for eksempel, kunne gøre mig helt lam af skræk, mens det var sjældent jeg var bange ude i haven. Det her var anerledes. Det her var ikke bare en sovende skov der duftede af bladmuld og grannåle. Den her skov var et monster.”

Som hovedperson er Anna ikke den stærkeste, jeg sad et par gange og tænkte at hun faktisk var en smule selvisk, og enkelte gange også en smule pivet. Det kan man ikke klandre hende for, men det var bare meget atypisk for den stereotype hovedperson, der skal finde sin styrke til sidst og redde alt og alle. Det er som om Annas styrke kommer som en overraskelse for hende, og dermed også for læseren, og det virker bare ikke nær så overbevisende. Hele bogen igennem har Anna fået hjælp fra den ene eller den anden på enhver vis, og hun har faktisk ikke gjort synderligt meget selv; indtil til sidst, hvor hun tvinger sig selv til at gøre noget af ren og skær frygt. Jeg savnede i hvert fald noget mere gåpåmod hos Anna, og noget mere aktiv deltagelse, fremfor bare at lade andre styre løbet for hende.

Skyggeporten har sine styrker og sine svagheder på godt og ondt. Jeg syntes under alle omstændigheder at den var bedre her anden gang jeg læste den, og det selvom jeg ikke kunne huske noget som helst fra første gang jeg læste den. Derfor formåede jeg også at bliver overrasket over nogle ting undervejs i historien, og det syntes jeg var fedt. Jeg syntes der var en pæn håndfuld af små plottwists smidt løst i historien, som bare fungerede så godt. Og plottwists som twistede de første en gang mere, det var fedt. Alt i alt er Skyggeporten en ganske god bog, om end det ikke er Kaaberbøls bedste bog. Og man bør ikke sammenligne den med hendes andre stærkere bøger, selvom man ikke kan lade være. Som enkeltstående bog fungerer Skyggeporten rigtig fint, og det er faktisk befriende at læse en enkeltstående bog, som ikke nødvendigvis hænger sammen med en serie på 12 andre bøger.

Continue Reading

Decembers udvalgte

Til den sidste måned i året har jeg også udvalgt en lille stak bøger, som jeg håber på at få læst. Jeg ved udmærket godt at jeg ikke på nogen måde vil nå at få læst dem alle sammen, men det er rart at have noget at vælge i mellem. Ikke mindst fra lidt forskellige genrer, for selvom jeg har forsøgt at finde en masse julebøger, så har jeg bare ikke formået at få købt synderligt mange nye julebøger til i år. Heldigvis er der nogle stykker på Mofibo, som jeg har i sinde at kigge lidt nærmere på også.

Jeg har fundet 2 fysiske julebøger som kunne være rare at læse her i julemåneden. Christmas at the Cupcake Cafe er en engelsk sødsuppe bog, som sikkert vil varme dit julehjerte. Jeg mindes at høre en kort julelydbog fra samme genre sidste år, så tænkter den her vil være ganske fin. En helt anden slags julebog er P.S Trænger til risalamande (og adventsdiller), som måske vil få mig til at grine, eller også bare rynke på næsen over hvor latterlig den måske er.

Outlander er jeg stadig i gang med, og der læser jeg et kapitel fra tid til anden, men jeg tror nu ikke jeg får den læst færdig inden året er omme. De sidste 2 bøger jeg har udvalgt er nogle jeg glæder mig meget til at læse, af forskellige årsager. Alias Alex har fået så mange gode anmeldelser og sammenligninger med You’ve Got Mail filmen, at jeg allerede på forhånd næsten elsker den, og jeg ser meget frem til at finde ud af hvor god den rent faktisk er. Tower of Dawn er nyeste/seneste skud på stammen af Sarah J Maas, og alt hvad hun skriver er fantastisk, og jeg er ret sikker på den her ikke er nogen undtagelse, selvom den ikke er helt som hendes andre bøger karaktermæssigt. Ikke desto mindre er det bøger jeg rigtig gerne vil læse, og måske kommer de endda til at trumfe de få julebøger jeg har udvalgt.

Selvom jeg godt ved jeg ikke får læst dem alle sammen, så er det rart at tænke frem og have noget at glæde sig til. Det hører sig lidt til i juletiden. Hvad med jer, hvilke bøger eller begivenheder ser I frem til i december måned?

Continue Reading

Efterårs Wrap-Up

I morgen går vi ind i december, og efteråret er vist ved at være ovre. Det har det måske nok været i en måneds tid, men tiden flyver jo, som man siger, og jeg har først nu fået taget mig sammen til at se tilbage på hvad jeg har fået læst siden jeg sidst skrev et indlæg som dette. Dertil hvad der ellers er sket i løbet af den sidste tid. Barselslivet går stadig sin gang, men jeg tror det vil passe bedre i et separat indlæg med de ting vi har oplevet på den front. Hvilket nok også gør sig mere passende, som min barsel nærmer sig sin afslutning og jeg skal tilbage på arbejdsmarkedet igen, yikes! Så altså, tilbage til det det virkelig handler om i dag, nemlig bøger. I løbet af de sidste 3 måneder har jeg forbløffet mig selv lidt, ved at finde tid og mulighed til at læse hele 14 bøger! Som det ser ud lige nu, så tror jeg faktisk også at jeg når mit mål for i år, at læse 50 bøger, som er halvdelen af det jeg har formået de sidste par år. Det i sig selv syntes jeg selv er ret godt gået, med baby og alt muligt andet der nu har været at se til i år; hvis jeg selv skal sige det.

Tilbage i starten af september skrev jeg om hvilke bøger jeg godt kunne tænke mig at læse i løbet af efteråret, og jeg har fået læst 2 af de 7-8 bøger jeg havde listet. Suk, og så alligevel, for jeg er stadig i gang med Outlander, Dragonfly in Amber. Det er bare som om den er noget længere end den første bog, og der er mange andre bøger, som er er lidt lettere og hurtigere læst lige i øjeblikket. Så den læser jeg et kapitel i en gang imellem hist og her.

De bøger jeg har fået læst har to af dem været i forbindelse med min lille bogklub; her var det blandt andet Bonjour Tristesse og Skyggeporten. Bonjour Tristesse var en spøjs oplevelse, men det giver god mening at den blev meget populær i sin tid, med de emner den berører og den ungdom der bliver skildret. Skyggeporten var en genlæsning, hvor det viste sig at jeg intet kunne huske af den overhovedet, så det var meget sjovt at læse den igen. En anden genlæsning var de første 2 bøger i Spektrum serien, inden jeg kastede mig over den nye tredje bog i serien. Det kan kun anbefales at læse de bøger, og endnu mere at læse dem i så tæt sammenhæng, det giver en megafed sammenhæng og jeg kan nu kun sidde tilbage og vente anspændt på næste bog bliver skrevet færdig og udgivet (Nanna!).

En af de bøger jeg har læst færdig, er en jeg har været i gang med lige siden før Emily blev født (!); Faery Tales, som er en samling eventyr fortalt/genfortalt af digteren Carol Ann Duffy. Jeg var lidt skuffet over den, og måske var det også derfor det tog mig så lang tid at læse den, fordi eventyrerne var ikke just nye for mig. Jeg syntes ikke der var gjort noget nyt ved dem, og det ærgrede mig lidt. En anden bog jeg havde lidt blandede følelser for var Eleanor & Park. Den var rigtig god på nogle punkter, men også lidt blah på andre punkter, men det kan du læse mere om i min anmeldelse. Måske en dag blev efterårets romantiske højdepunkt, også selvom den var en smule forudsigelig.

Jeg har også fået læst nogle korte, eller i hvert fald hurtigt læste bøger, som mest af alt er til for at underholde. Her er den bedste nok Voksenlivet er en myte, som er en lille samling af striber med stor underholdningsværdi for dem, der skyr alt ved at være voksen. Du forstår ikke din egen mor er en fin samling af telefonsamtaler mellem et mindre funktionelt mor-datter-forhold, som bragte et par smil på læben – sammen med et par bekymringer om ikke at ende i et sådan forhold på den ene eller den anden side. Og ikke mindst Mads & Monopolet som er en rigtig fin samling af nogle af de bedste citater fra de forgangne år og alle de mennesker, der har været med i monopolet. Det blev også til en biografi/memoir i denne omgang. Spectacles om Sue Perkins var ganske underholdende, nok mest af alt fordi det er hende selv der læser den højt som lydbog. Men som alle biografier/memoirs er de lidt mærkelige at læse, for man kender kun selv til halvdelen og kan kun relatere til halvdelen. Alligvel formår Perkins at indsætte sin mærkelige humor og gøre den lidt underholdende alligevel, selvom man ikke aner et hak om hvad der egentlig foregår eller hvor i livet historien skal forestille at foregå. Sidst men ikke mindst, på den humoristiske front, læste jeg 40 uger efter, som kommer med sjove indspark i livet som nybagt mor. Den kan man nok bedst se det sjove i, hvis man selv er nybagt mor.

Indtil videre har årets bedste læseoplevelse været den seneste by fra Backman; Bjørneby. Min anmeldelse kom op på bloggen på den for et par dage siden, så jeg vil ikke gå i alt for mange ekstra detaljer, men det er uden tvivl den bedste bog jeg har læst i år, foruden Sarah J Maas, men hun er i en kategori for sig selv. Det var også på tide med en virkelig god bog, for dem har der ærlig talt ikke været mange af i år, udover de seriebøger jeg har læst, som jeg næsten vidste ville være fantastiske. Måske er det også derfor Bjørneby står så tydeligt ud blandt mængden, men om ikke andet, så kan jeg ikke sige det nok; læs den!

Hvordan har jeres efterår set ud? Og hvad planlægger I at læse i til jul?

Continue Reading

Bjørneby (Fredrik Backman, 2017)

Peter er flyttet hjem for at støtte sin lokale ishockeyklub efter at have slået igennem som professionel ishockeyspiller. Mira står over for valget mellem en advokatkarriere og et stille og roligt liv som hjemmegående husmor. Begge kommer fra Bjørneby.

“Bjørneby” er en fortælling om femtenårige pigers ubrydelige venskaber med syttenårige drenge, der spiller ishockey med byens stolthed på skuldrene. Det er en fortælling om sport, lidenskab, familiens bånd og holdånd, men også om hvor let et helt samfund kan vende det blinde øje til, når katastrofen slår ned, og hvor langt vi er villige til at gå for vores børn i kærlighedens navn.

(Tekst fra goodreads)

Bogen får 5 ud af 5 stjerner.

Jeg syntes efterhånden at man ikke kan gå meget galt i byen med Fredrik Backman og hans bøger, spørgsmålet er bare på hvilken måde de vil ramme dig i hjertet; med hjertevarme, harme eller bryde det i tusind stykker. For på en eller anden måde så formår han at kunne alle dele, nogle gange flere gange igennem sine bøger. Og det er ikke nogen undtagelse med Bjørneby. Selvom den ikke lige lyder til det til at starte med; en bog der har sit fokus på en by, der ikke kan leve uden ishockey. Det lyder ikke umiddelbart som nogen pageturner af en bestseller. Der er det man tager fejl, for Backman formår at gøre det til en bog, som ikke kun handler om ishockey. Jovist, den fylder da en hel del, men der er så meget mere at komme efter.

Jeg var måske også en smule skeptisk da jeg begyndte på bogen, ishockey, come on mand, det fløj mig hen over hovedet når der blev snakket alt for meget hockey, hvilket gjorde at jeg ikke fik det hele med. Det tog mig derfor en god portion af bogen at finde rundt i de mange personer, for der er mange at holde styr på! Nu begyndte jeg også på den som lydbog til at starte med, hvilket nok også gjorde det lidt mere besværligt at holde styr på dem alle sammen. Det gjorde det lidt lettere da jeg skiftede til e-bog, og endnu lettere da jeg skiftede til fysisk bog. Da først jeg kunne begynde at skelne mellem dem alle sammen, stod det hurtigt klart hvem der ville ende med at blive mine favoritter. Der er mange rigtig gode, men et par stykker stak alligevel ud og ramte mig lige i hjertet.

”Der er en hårfin grænse mellem at leve og overleve, men der er en positiv bivirkning ved at være både romantiker og konkurrencemenneske. Man giver aldrig op. Mira henter mælken i bilen, bliver stående og smiler for sig selv, indser, at det hun har lært at gøre stadig oftere.”

Moderen Mira satte sig enormt fast hos mig, hun beskrives selv som en ulvemor af sine børn, men jeg syntes mest af alt hun er en bjørnemor. Måske er det fordi jeg selv er blevet mor, men jeg kunne relatere rigtig godt til Mira. Der var flere af scenerne med hende, hvor jeg sad med en klump i halsen, og havde lyst til at skrige sammen med hende, langt ude i skoven hvor ingen kan høre dig. Den baggrundshistorie man får at høre, gør bare Mira som person endnu stærkere at læse om, og derfor at det kun endnu mere hjerteskærende at hun føler sig så magtesløs flere steder igennem bogen. Det hele lyder lidt kryptisk, men hvis jeg går for meget i detaljer, ender jeg med at afsløre den store handling i bogen, og der er virkelig en jeg syntes man skal opleve i bogens fulde kræfter.

En anden person fra bogen, der stadig sidder fast hos mig, er selvfølgelig Benji. Jeg tror han vil sidde fast hos mange, der har læst denne bog, for han er virkelig en person med hjerte med stort H. Og J og E of R og T og E. Han er den sødeste dreng/unge mand jeg længe har læst om, og han er det bare fordi det er sådan han er, der er ingen bagtanker med Benji. Benji er den slags dreng, man gerne vil være bedste venner med, fordi han altid vil være der for en. Selv når man gør noget virkelig dumt, vil han stadig prøve at være din ven, indtil hans moral siger fra fordi han er den slags menneske. Jeg havde mine mistanker om Benji igennem bogen, og en eller to af de andre drenge man hører om, men der kom alligevel et par overraskelser, som jeg ikke havde set komme. Det er det gode ved Backman, han kan efterlade små spor, men alligevel overraske i det små og gøre det på en måde at man sidder med et lille smil på læben, og ikke er sur over om man fik ret eller ej i sine mistanker.

”Benji tørrer øjnene. Hun har stadig hånden på hans kind. Klapper ham og ler. ”Du er ikke Guds bedste barn, Benji, det ved jeg godt. Men du har ved gud aldrig manglet en mandlig rollemodel. Alle dine bedste karaktertræk har du fået, fordi du er opfostret i et hjem fyldt med kvinder.””

Hvis man har læst bare en af Backmans bøger, så ved man lidt hvad man går ind til, også selvom man bare tror det er en bog om ishockey. Jeg troede jeg skulle læse en middelmådig og hurtig glemt historie om sport, i stedet sidder jeg tilbage med så mange tanker og følelser, selv flere dage efter at have vendt de sidste sider. For det er det Backman kan; han kan tage en så mundæn ting som ishockey og en by, der elsker sport og give dig en historie om familie, kærlighed, venskab, loyalitet og ikke mindst moral. Jeg kan kun afslutte med at sige du skal læse den! Jeg har grint, jeg har grædt, jeg har været harm, jeg har været hjertevarm, jeg har haft lyst til at kyle den gennem rummet over enkelte personers handling, men mest af alt har jeg bare haft lyst til at læse den for at finde ud af hvad resultatet ville blive.

Continue Reading

Du forstår ikke din egen mor (Lisbeth Wulff, 2017)

Tak til Politikens forlag for anmeldereksemplaret (Reklame).

Med de kendte og elskede telefonsamtaler fra Rytteriet mellem Trine og mor fortæller Lisbeth Wulff en sjov og rammende historie om det at være nogens mor, nogens datter, om de drømme vi har for os selv og hinanden, og hvor galt det kan gå, når man bare ikke forstår sin egen mor. For som Politiken skriver om Rytteriet: Det gør ondt, selv om det bare er fjernsyn. Og derfor er det faktisk så meget mere end bare fjernsyn. Rigt illustreret, morsom og lige på kornet.

(Tekst fra goodreads)

Bogen får 4 ud af 5 stjerner

Hvis man har lyttet til eller set Rytteriet, så kender man godt lidt til præmissen bag bogen Du forstår ikke din egen mor. Det var også derfor jeg straks tænkte at den måtte jeg læse. Som ny mor tænkte jeg også, at man kunne læse sig til lidt do’s og måske i hvert fald nogle don’t’s. Nok flest af de sidste. For mor-datter-forholdet mellem Trine og hendes mor er måske ikke lige det mest funktionelle af slagsen.

Bogen er sammensat af 20 samtaler mellem Trine og hendes mor, dertil er der små fotohistorier tilsat for at give et lidt andet indblik i Trines mors liv. Bogen er hurtigt læst og de forskellige samtaler giver nemt et smil på læben. Nogle af dem kan jeg genkende fra Rytteriet, enten fra deres podcast eller tv-serien, og dem fik jeg læst lidt hurtigere end de andre. Men de var alle sammen lige så underholdende, hvad enten de var ’nye’ eller ’gamle’. Det er alt for let at forstille sig Bodil Jørgensens skingre stemme når hun skriger af Trine, at hun da ikke forstår sin egen mor, og det gør det kun meget sjovere.

Da jeg læste samtalerne i sammenhæng fik jeg et noget andet billede af både den såkaldte Trine og hendes mor. Jeg ved faktisk ikke hvem af dem jeg skal have mest ondt af, for de er begge en smule ynkelige på hver deres måde. Det er nok alligevel moderen man skal syntes er mest underlig, og hun gør da så sandelig også nogle mærkelige ting; som da hun lader en nabo overnatte i Trines lejlighed, og da Trine så får hendes til at smide naboen ud, ’kommer moderen til’ at have sex med naboen. Bogen er fuld af mærkelige situationer som denne, og det faktum at jeg kan se Bodil Jørgensen for mig når jeg læser dem, gør det kun bedre. Og samtidig er det også den grund jeg ikke kan give den sidste stjerne. For selvom bogen er meget underholdende, så fungerer de nok alligevel bedst som podcast eller tv, hvor den sidste stjerne nok også vil være at finde.

Continue Reading

Bogforum – Hjemme igen

Jeg fik adgang med en pressebillet, så indlægget er delvist reklame.

Kender i det, at man planlægger alt ned til de mindste detaljer man kan komme i tanke om? Og alligevel er der intet der går som man havde troet det ville. Det kan vist roligt siges at være overskriften for turen til Bogforum denne weekend. I forvejen var vi alle klar over at det ville blive en lang dag, men ikke lige at den ville blive så lang som den endte med! For at forsøge at gøre en længere historie kort, så starter det med at færgen vi skulle med fra Århus til Odden måtte vende om, fordi den var defekt på en eller anden måde, og ikke ville kunne ligge til i havnen. Den kunne faktisk kun sejle frem og tilbage, som de forklarede det. Så efter 30 min på vand var vi tilbage i Århus og stod nu med valget; vente og tage chance om der er plads på næste færge eller køre nedenom over broen? Vi valgte broen, fordi vi tænkte at vi ville være i København tidligere, og så kunne vi som sagt heller ikke være sikre på at der var plads på den næste færgeafgang. Deraf en lidt længere dag på motorvejen, heldigvis havde vi Mads & Monopolet i radioen og fik nogle gode grin på vejen derover. Næste problem blev at finde en p-plads ved Bellacentret, for folk havde bogstavelig talt bare smidt deres biler hvor der nu lige var plads, hvilket vi desværre også lidt endte med at gøre. Heldigvis var der ingen bøde da vi kom tilbage til bilen samme eftermiddag, så det gik jo fint.

Efter dobbelt så lang transporttid ankom vi endelig til Bellacentret og skulle ind til det længe omtalte Bogforum. Simone og jeg gik igennem den fine presseindgang, som giver en helt anden stemning, og jeg kan sagtens forstå hvor tiltrækkende den rolige atmosfære vil være, især hvis man er derovre mere end en dag. Vi fik ret hurtigt vores presseafgangsbillet, og så var det afsted til den første kø; som var køen til toilettet! Herefter fik jeg rigtig set hallen over, og mit første indtryk var bare helt og aldeles wow! Jeg vidste godt Bogforum er stort, men jeg havde ikke forstillet mig hvor stort det rent faktisk er. Vi var der kun i 4-5 timer, og jeg kunne mærke i bilen på vej hjem at en lille hovedpine var på vej, så mange indtryk for igennem hele dagen og så meget skulle bearbejdes. Med den transporttid vi havde gik jeg glip af et par af de ting jeg gerne ville have set, så vi var alle enige om at få mest muligt ud af det, da først vi var ankommet. Jeg fik signeret mine bøger af Nanna Foss (som er lige så cool og casual som altid, og gladelig hiver en kuglepen op af lommen til to desperate bloggere som kom for sent til hendes egentlige signering), Lene Kaaberbøl (hvor jeg blev totalt starstruck, og bare stirrede på at hun skrev i mine bøger. Jeg fik dog stillet et enkelt spørgsmål; hvornår hun begyndte at skrive? Det gjorde hun da hun var 12, og 14-15 da hun blev udgivet første gang! Og nå ja, lige da jeg kommer op til bordet kigger hun på mig og spørger om vi ikke har mødtes før? Øh nej! Det er jeg ret sikker på jeg ville kunne huske!) og Adam Silvera (som er så sød en mand, og efter at have mødt ham får jeg bare endnu mere lyst til at læse hans bøger. Udover at der er koldt i Danmark, så var hans første indskydelse desuden at han ikke kunne forstå hvorfor vi ikke har uber i Danmark. Han følte sig tilbage i 2010 sådan som han måtte vente på en taxa, hvilket jeg syntes var lidt sjovt.).

Udover signeringer vandrede vi bare rundt på må og få og sugede det hele til os, og hilste på et par enkelte forlagsfolk og fik et par gaver med hjem. En enkelt eftermiddag er slet ikke nok til dette store arrangement, og jeg er allerede ved at gå i tænkeboks og planlægge hvordan næste år muligvis kommer til at forløbe sig. For det er bestemt ikke sidste gang jeg vil afsted. Nu har jeg prøvet det, og jeg har fået blod på tanden. Jeg har slet ikke beskrevet det hele godt nok, der er masser at fortælle derovre fra, men jeg tænker at billederne siger lige så meget.

Sidst vil jeg bare sige tak for de fine gaver fra Alvilda, Politikens forlag og Harper Collins Nordic.

Continue Reading

Bogforum – Pre-post

I år skal det være året, året hvor jeg endelig skal til Bogforum! I de sidste par år har jeg fulgt adskillelige bogbloggere i deres færd til storbyen til årets julefest for bogelskere, nemlig Bogforum. Hvert år har jeg sagt til mig selv, at næste år så skal det være, men det er bare aldrig blevet til noget. Ikke før i år altså! Med lidt hast og et par hurtige beslutninger fandt et par andre og jeg ud af at fylde bilen, og vupti så var der bestilt færgebilletter.

Det bliver uden tvivl en monsterlang dag, for vi skal køre hele vejen fra Nordjylland og hjem igen om lørdagen. Jeg har allerede kigget programmet igennem, og har forsøgt at lave en liste over de ting jeg rigtig gerne vil se. Men det er også svært når jeg ikke har været afsted før, for jeg aner ikke hvor meget man rent faktisk kan nå på sådan en enkelt dag. På den anden side, så tror jeg heller ikke jeg ville kunne overskue mere end en enkelt dag.

Når jeg kigger mit program igennem en ekstra gang, så er det faktisk ikke så mange punkter jeg har sat af. Mest af alt så vil jeg rigtig gerne se Hella Joof, Lene Kaaberbøl, Nanna Foss, Lisbeth Wullf og måske Adam Silvera hvis det kan nås. Resten må bare falde ind som små bonusser i løbet af dagen.

Det spændende bliver også hvor fristet jeg bliver af de mange bogdisplays med flotte udstillinger og lokkende tilbud. For ikke nok med at man skal have sine egne bøger med derover for at få dem signeret, så falder der uden tvivl et par ekstra med hjem i kufferten.

Skal du afsted til Bogforum i år?

Continue Reading

Fantasy med stort F

I går var jeg til fantasy bogevent, det første bogevent jeg har været til i lang tid, og det var i det hele taget bare enormt hyggeligt at komme ud og snakke bøger med lidt mennesker. Arrangementet blev afholdt af The Fantasy Fellowship, som også til dels er folkene bag Esbjerg Fantasy Festival. Det er en gruppe mennesker, fra 18 år og opefter, som arbejder på at gøre fantasygenren cool og hip. For af en eller anden grund er det som om at fantasy bliver forbundet med børnebøger, men der er altså overraskende mange voksne der også læser fantasy, faktisk rigtig mange endda.

Eventet i går startede med et oplæg fra Line Lybecker, forfatter og grundlægger af forlaget Ulven og Uglen, som arbejder på kun af udgive fantasy til voksne. Hun fortalte lidt om hendes kærlighed til fantasy, og hvordan hendes forlag kom til, netop fordi flere og flere forlag blev ved med at afvise bøger ”fordi de ikke passede til målgruppen” – altså børn, selvom historierne faktisk var skrevet med voksne i tankerne som målgruppe. Line fortalte en del fakta og teori omkring fantasy genren igennem hendes oplæg også, og kom med en rigtig god pointe til hvorfor voksne læser fantasy. Vi er den generation der er vokset op med Harry Potter, og her er nøgleordene ’vokset op’ – for nu er vi jo voksne mennesker, der gerne vil blive ved med at læse fantasy, men nu rækker det bare ikke altid med børnefantasy, som det bliver kaldt hos mange.

Simone fra Boghjørnet holdt også et kort oplæg med debat fra os deltagere om hvad der gør en til en fantasylæser, og om man selv betragter sig som en fantasylæser. Jeg fik ikke selv deltaget særlig meget i denne debat, fordi E – som jo selvfølgelig var med – valgte at skulle udforske sin stemme på det tidspunkt, og det meget højlydt. Men efter at have lidt tid til at tænke over det, så kan jeg kun sætte label på mig selv som Fantasylæser med stort F. Som så mange andre var det Harry Potter der fandt læseglæden ved mig, og imellem de bøger måtte jeg jo finde andet fantasy at udfylde tiden med. Og sidenhen har det været min fortrukne genre, og den jeg altid tyr tilbage til, og den hylde jeg altid stiler mod først i boghandlen eller på biblioteket.

Aalborg bibliotekerne havde også et kort oplæg om hvordan man som bogklub kan udnytte deres hjælp, hvilket jeg ærlig talt aldrig rigtig har tænkt over. Jeg vidste godt de gjorde den slags, men eftersom jeg ikke selv har udnyttet det før, så tænker man bare ikke over det. Det er nok også bare fordi at lige netop fantasybøger har jeg altid købt eftersom jeg har en stor forventning om at ville læse dem mere end en gang.

Efter de forskellige oplæg satte de fleste af os sammen for at snakke lidt om hvad vi gerne vil fremover. Målet/håbet fra folkene bag The Fantasy Fellowship er nemlig at skabe små læsegrupper omkring fantasygenren. Eftersom der var en del af de folk der viste interesse for eventet i dag, som ikke dukkede op, blev vi enige om at tage første skridt stille og roligt. Vi har alle meldt os ind i facebook-gruppen (som du også er velkommen til at melde dig ind i – der er både en DK og tre lokale til henholdsvis Esbjerg, Odense, København, Roskilde og Aalborg), og så tager vi den derfra. Håbet fra alles vedkommende er at komme til at læse en masse fantasy og finde folk at snakke med det om, og sammen arbejde mod at gøre op med den stereotyp at man kun læser fantasy hvis man er barn eller kæmpe rollespilsnørd – for det er vi altså ikke.

Ingen bogevent uden en lille goodiebag, som vi også var så heldige at få. Udover en masse flotte bogmærker og et lille gavekort til en kop kaffe fra Frk Rønne, fik vi to flotte bøger, selvfølgelig i fantasygenren. Tidevandet af Nick Clausen og Kongelig Snigmorder af Robin Hobb. Jeg kender ikke rigtig noget til nogen af dem, men jeg syntes det er så fint at det er en dansk bog og en oversat fra engelsk – for engelske fantasybøger findes der nemlig flest af til os ’voksne’ fantasylæsere, endnu en ting vi håber på at få sat lidt skub i.

Så du har hermed fået en opfordring fra mig til at slå dig til fællesskabet om fantasy og tage del i læseglæden sammen med os andre.

Come and join the Fellowship.

Continue Reading

Finally Fall Book Tag

Simone lavede dette tag for noget tid siden, og det var først da jeg tænkte at jeg selv ville prøve at lave det, at jeg læste hendes indlæg færdig og opdagede at hun havde tagget mig til at gøre det. Så det passer jo fint, at jeg fandt tiden til at gøre det. Efterår er en årstid jeg ikke helt kan finde ud af om jeg elsker eller hader. På den ene side er det de første kolde måneder, men på den anden side betyder det også at vi kommer tættere på julen.

  1. In fall, the air is crisp and clear: Name a book with a vivid setting!
    En bog med en knaldlevende verden? Uha, for nylig færdiglæste jeg serien om September og hendes eventyr i Fairyland, og det er en verden der er knald på, vil jeg i hvert fald mene, med alle de ting September kommer ud for, eller udsætter sig selv for.

  2. Nature is beautiful… but also dying: Name a book that is beautifully written, but also deals with a heavy topic like loss or grief.
    Jeg kunne nævne samme bog som så mange andre, nemlig Monster, for den er oplagt i hele dens præmis, men der findes mange andre bøger der håndterer svære emner. En der behandler det på en lidt anerledes facon er ungdomsromanen Everything, Everything af Nicola Yoon. Her er det ikke så meget sorg over at miste nogen, men det utrolig svære ved at give slip på sine kære og stå ansigt til ansigt med livet og stole på at ens kære kan stå på egne ben. Som ny forældre, er det et svært emne jeg godt kan spejle mig i, uden at have stået i en sådan situation endnu, men jeg frygter den allerde.
  3. Fall is back to school season: Share a non-fiction book that taught you something new.
    Jeg læser generelt ikke synderligt mange non-fiction bøger, men en kom hurtigt på øje i forbindelse med sidste punkt og det faktum at jeg tænker på min datter. How to be a Heroine af Samantha Ellis, hvori hun beskriver alle de bøger med heltinder, som hun har læst igennem sin barndom og alt hvad hun har lært fra hver og en. Jeg håber inderligt at E vil finde interesse i bøgernes verden og jeg kan præsentere hende for alle lige fra Ronja Røverdatter til Hermione Granger til Elizabeth Bennet og se hvad hun vil tage med fra hver af dem.
  4. In order to keep warm, it’s good to spend some time with the people we love: Name a fictional family/household/friend-group that you’d like to be a part of.
    Det er slet ikke svært, for Weasley familien fra Harry Potter er indbegrebet af kærlighed i familieform, og jeg kan kun ønske at E vil vokse op med lige så meget kærlighed og omsorg. Dog er jeg ikke sikker på hun vil vokse op med så mange søskende! Mrs Molly Weasley er målet som moderfigur.
  5. The colourful leaves are piling up on the ground: Show us a pile of fall-colored spines!
  6. Fall is the perfect time for some storytelling by the fireside: Share a book where-in somebody is telling a story.
    Den første bog der faktisk lige stikker ud i hukommelsen er Pride & Prejudice af Jane Austen. Det er umiddelbart den eneste bog jeg lige kan huske, hvor hun som forfatter henvender sig direkte til læseren som læser og kommer med små kommentarer samtidig, hvilket jeg i øvrigt syntes er rigtig hyggeligt.
  7. The nights are getting darker: Share a dark, creepy read.
    Jeg læser egentlig ikke særlig meget gys. Jeg har dog læst en del Edgar Allen Poe i min tid som gymnasielærer 😉 Han er den klassiske gyser med lidt creep og gustne karakterer, og der ligger så meget mere imellem hans ord end ved første læsning.
  8. The days are getting colder: Name a short, heartwarming read that could warm up somebody’s cold and rainy day.
    Det er måske ikke så meget en bog i sig selv, men enhver eventyrfortælling tænker jeg kan være hjertevarm. Om det er de klassiske eventyr fra Hr HC eller de nyere fra for eksempel Peter Madsen, så er de korte og hurtige læst, men man bliver næsten altid rørt af moralen derfra på en eller anden måde.

  9. Fall (luckily, it’s my favourite season) returns every year: Name an old favourite that you’d like to return to soon.
    Jeg elsker at genlæse bøger, for man opdager næsten altid noget nyt ved at læse bøgerne igen og igen. For nylig genlæste jeg for eksempel Spektrum bøgerne op til den nye udkom, og det hele hang bare så godt sammen med at læse dem alle tre i en køre på den måde. Andre bøger jeg altid kan læse igen og igen er selvfølgelig Harry Potter, om det er på lydbog, de nye smukke, illustrerede eller bare mine gamle, slidte hardcovers.
  10. Fall is the perfect time for cozy reading nights: Share your favourite cozy reading “accessories”!
    En varm drik af en eller anden sødlig art, et lækkert tæppe, gerne hvor fødderne kan blive nusset af manden, måske lidt ild i pejsen og lidt stemningsmusik. Hvis det skal gøres ekstra lækkert så kan man tilføje lidt regn, der trommer på taget eller vinduerne og duften af friskt bagværk fra køkkenet.
  11. Spread the autumn appreciation and tag some people!
    Jeg har overhovedet ikke styr på hvem er blevet tagget, og hvem ikke er, så jeg forsøger at tagge Iben, Rikke og Karina.
Continue Reading