Great Series #01 – Firebird

Jeg har længe tænkt over, hvor besværligt det nogle gange er at anmelde bøger, der hænger sammen i serier. Man vil gerne snakke/skrive helt vildt meget om hvad der sker i pågældende bøger, men man vil heller ikke spoile alt for meget, for der sidder uden tvivl enkelte der ikke har læst hverken den første eller andre bøger i serien. Jeg har derfor besluttet at lave en ny række indlæg her på bloggen, der netop fokuserer på serier, og mere specifikt på hele afsluttede serier. For jeg har selv tit oplevet at skulle skrive en anmeldelse af en bog, og hvor svært det er at skulle beskrive handlingen, uden at sige for meget, hvilket har gjort det en smule besværligt i sidste ende. Fremover vil I derfor, her på bloggen, heller ikke se nær så mange anmeldelser af seriebøger, medmindre det er den første i en serie. Resten har jeg valgt at forsøge at samle i de her indlæg, der fokuserer på hele serien samlet.

Den første serie jeg gerne vil rose og snakke lidt om er Claudia Grays Firebird trilogi. Historien udspiller sig primært i San Francisco igennem Margurite, men samtidig springer den også meget vidt omkring i resten af verden. For Margurites forældre er forskere og har opfundet en lille himstregims, som gør det muligt for bæreren at hoppe fra dimension til dimension. Vi har altså ikke med tidsrejser at gøre, men dimensionsrejser, og i mine øjne er det næste lige så godt! Men med rejser fra dimension til dimension kommer også en række moralske og etiske dillemmaer i spil, som vores hovedperson især kommer til at stå ansigt til ansigt med igennem bøgerne.

Den første bog følger Margurite i hendes søgen efter sin far, som menes forsvundet/dræbt, og de forviklinger hun kommer ud for, da hendes Firebird selvfølgelig går i stykker og hun er fanget i en parallel dimension. Stille og roligt bliver det klart at der er større ting på spil, og i de efterfølgende to bøger følger vi Margurite på jagt igennem flere og flere dimensioner for at redde sin familie, og ikke mindst Paul, som hun forelsker sig hovedkulds i, og på vejen får hun hjælp af sin kammerat Theo.

Umiddelbart er der lagt op til et af de klassiske teenagetrekantsdramaer, men det bliver der aldrig rigtig plads til, for det står meget hurtigt klart hvem Margurite vælger og altid vil vælge. Men det er ikke ensbetydende med at den kærlighed ikke bliver sat på prøve, for med hver dimension møder vi forskellige udgaver af Margurite, Paul og Theo og det skaber en del komplikationer hen af vejen. Det stiller også nogle store spørgsmål i forhold til skæbne og hvorvidt vi selv er med til at bestemme hvordan vores liv skal udforme sig, eller om vi altid bare har fulgt en forudbestemt sti.

Disse forholdsvis store spørgsmål er nogle af de ting jeg fandt yderst interessant ved den her trilogi. Derudover syntes jeg også det var vildt fascinerende med alle de forskellige dimensioner der blev udforsket, og hvor vildt anerledes de var fra den verden vi kender, og hvor små ting der kunne være med til at ændre det store billede. Det er en ros Gray må få med på vejen, for der har virkelig skulle udtænkes nogle dimensioner, også selvom vi besøger nogle af de samme et par gange. Dertil er der hele det tekniske og videnskabelige aspekt af denne Firebird opfindelse, som i mine øjne lyder ganske rigtig, jeg er trods alt ikke videnskabsmand, og finder det bare forbløffende at Gray har udtænkt sig så meget omkring denne lille ting. Derfor er Firebird en serie jeg vil anbefale til alle der, ligesom jeg selv, er vild med bøger om tidsrejser, men som har lysten til at prøve noget nyt og anerledes. Hvis I har det ligesom jeg, så vil I også blive grebet af Margurite og hendes historie.

Continue Reading

Månedens udvalgte #02

Marts bliver en meget anerledes måned for mit vedkommende. Baby er lige rundt om hjørnet, og jeg forudser derfor at min tid til læsning bliver minimeret gevaldigt i de kommende par måneder. Det har derfor også præget mit valg af bøger til denne måneds udvalgte, for jeg har stadig i sinde at forsøge med mine små mål. Men jeg har valgt mine 4 bøger denne måned, ud fra lidt andre parametre. Der er stadig 2 danske og 2 engelske, men kun et enkelt anmeldereksemplar, fordi jeg ikke vil stresse mig selv for meget med hvad jeg skal nå på det punkt.

  • Faery Tales af Carol Anne Duffy er en samling poetiske eventyr, skrevet af digteren Carol Anne. Jeg stiftede bekendtskab med Duffy første gang i Edinburgh for snart 6 år siden, og syntes hendes stil var anerledes end hvad jeg havde læst tidligere. Jeg har valgt den til marts måned, fordi jeg tænker at små eventyr vil være ’nemmere’ at dykke ned i, og ligge fra sig, løbende, uden at det bliver for usammenhængende.
  • A Court of Thorns and Roses af Sarah J Maas er genfortællingen af Skønheden & Udyret, og for mit vedkommende er det en genlæsning, som jeg ser frem til. Den har jeg valgt netop fordi det er en genlæsning, og det aflaster lidt på en eller anden måde. Husk at du har stor mulighed for at være med til fælleslæsning dertil også.
  • Den usynlige Ivan Isaenko af Scott Stambach er denne måneds anmeldereksemplar, denne gang fra Politikkens forlag. Den er jeg lidt spændt på, for jeg har mest af alt set rigtig positive anmeldelser, så jeg er næsten lidt bange for at have for høje forventninger.
  • Eleanor & Park af Rainbow Rowell har jeg valgt helt og aldeles af den simple grund, at jeg ved den også ligger på Mofibo (vist nok både som e-bog og lydbog), hvilket gør det lettere når jeg kommer til at sidde og amme i den kommende tid. Desuden er de jo Rowells første, og sjovt nok har jeg ikke fået læst den endnu, så nu må tid være.
Continue Reading

Fælleslæsning – A Court of Thorns and Roses (Et rige af torne og roser)

I forbindelse med den danske udgivelse af A Court of Thorns and Roses af Sarah J Maas, har jeg haft en konkurrence kørende her på bloggen. Hvis du ikke har set det endnu, så har jeg også valgt at forlænge den en lille smule, så den nu strækker sig til på mandag. Hvis du ikke har nået at deltage endnu, kan du altså nå det endnu. I samme forbindelse luftede jeg også ideen om en fælleslæsning af samme bog, hvorfor jeg også har valgt at forlænge konkurrence lidt. Det giver flere mulighed for enten selv at få fat på bogen, eller finde ud af om de vil være med eller ej.

Under alle omstændigheder har jeg i hvert fald tænkt mig at genlæse bogen, efterfulgt at af den næste bog i serien, så jeg er klar til når den sidste bog kommer til maj. Derfor vil jeg da invitere alle jer der har lyst og mulighed til at læse med. Fælleslæsningen er hermed skudt i gang fra i dag, men du er mere end velkommen til at slå dig til så snart det passer dig. Ideelt set ville den løbe igennem marts, men hvis man ikke når at blive færdig inden månedens udløb, så er det også helt okay; hver mand/kvinde sit tempo. Uanset hvad, så tror jeg det vil blive hyggeligt at følge med i folks læsning, og dertil tænker jeg at vi kan bruge #feyrelæsning på tværs af diverse sociale medier til at dele med hinanden. Sig endelig også til hvis I har tænkt jer at lave et slags opsamlingsindlæg på jeres blogs, hvis I driver i den slags.

Ellers er der vist kun tilbage at sige rigtig god læsning.

Continue Reading

Februar Wrap-Up

Jeg havde faktisk ikke satset synderlig stort på at få læst enormt meget i februar, så derfor overrasker det mig hvor meget jeg rent faktisk har fået læst mig igennem. Med en fødselstermin om 3 dage, har der været en del andre ting, der har været en smule vigtigere i denne måned, for at få gjort en masse ting klar til den lille. Men jeg har da også haft tid til en del venindehygge hist og her, så vidt jeg har kunne holde til det, for som tiden skrider frem er det faktisk ret hårdt bare at gå rundt. Når baby ligger så lavt i mit bækken, bliver det pludselig en bedrift at stå at lave aftensmad. Måske er det også derfor jeg har fundet mere tid til at sidde stille og læse i den her måned, i forhold til sidste måned, hvor jeg var måske en smule mere mobil end jeg er nu.

Det er da også ret imponerende, syntes jeg i hvert fald selv, at jeg derfor har formået at få læst hele 8 bøger, så det er altså 4 mere end jeg havde planlagt/håbet på. Dertil har jeg fået læst de 4 jeg havde sat på min februar-liste, så alt i alt er jeg ret godt tilfreds. Jeg startede med at læse, hvad der viste sig at være den første bog i en duologi, The Girl from Everywhere, som var ganske underholdende, men med en bagsidetekst der lover tidsrejser, så følte jeg ikke der var helt nok af den slags. Men slutningen leder da hen på at jeg skal have fat i den efterfølgende bog, når den engang kommer. Til bogklubben i denne måned skulle vi læse Løgnens træ, som jeg havde det lidt blandet med. Jeg følte lidt den var ca. 150 sider for lang tid om at komme i gang, og herefter var der så mange ting der gik mig på, i forhold til hvordan hovedpersonen blev opfattet/behandlet. Den gik meget imod mit kvindesynspunkt, hvis man skal sige det sådan. Selve mysteriet i bogen var faktisk ganske godt, men der var en del småting der gik mig på, og ødelagde det en smule for mig.

Jeg opdagede pludselig at The Little Book of Hygge lå som lydbog på Mofibi, og tænkte at den ville jeg da give et forsøg. Det viste sig midlertidig at den bog ikke ligefrem egner sig som lydbog. Bogen i sig selv er jo meget fin og når man står med den fysisk i hånden, kan man næsten mærke hvordan der er lagt hygge ind mellem siderne, men som lydbog falder meget af det hygge fra. Det var derfor også lidt en blandet oplevelse, og på mange punkter følte jeg lidt jeg sad og lyttede til en lang reklame for danskhed og danske produkter, desværre. En anden lydbog jeg havde fat i var Cruel Beauty, som jeg også samtidig læste lidt løbende i min fysiske udgave. Det var en genfortælling af Skønheden og Udyret, men der var en hel del græsk mytologi inde over den også, som jeg havde svært ved at forlige mig med, og det gjorde det derfor til en lidt underlig historie, som jeg ikke helt kunne sætte op på siden af Skønheden & Udyret.

Et løbende projekt af mine, er at få færdiglæst diverse serier, og denne måned blev jeg færdig med Waterfire Sagaen, med sidste bind Havets Magi. Personligt syntes jeg det var en lidt for sukkersød slutning, men det må I læse mere om når min anmeldelse kommer i nærmeste fremtid. En anden bog jeg fik læst var knap så sukkersød, og en del mere skræmmende på flere punkter; The Handmaid’s Tale. Den dystopiske fortælling om en fremtid hvor kvinder bogstaveligt talt kun bruges til næsten en ting; at reproducere, og det på mærkværdigste vis. Det tog mig lidt tid at komme ind i historien, men så blev jeg også grebet, hele vejen frem til den meget åbne slutning, som efterlader en med en hel del spørgsmål og lidt skræmmende tanker.

Tilbage i efteråret sendte Turbine mig bogen Alting begynder med efterår, som jeg nu fik taget mig sammen til at læse. Desværre var det endnu en af den slags bøger, jeg syntes tog for lang tid om rent faktisk at komme i gang. Den blev fortalt fra flere synsvinkler, lidt for mange nogle gange, og det gjorde desværre at historien havde for lidt fart på. En ungdomshistorie fra krigstiden kunne ellers have været mere end hvad den var i den her bog, syntes jeg i hvert fald. Som den sidste bog den her måned valgte jeg noget let, i tilfælde af at baby besluttede at dukke op. Den smukke udgave af The Beauty & the Beast var en fornøjelse at læse, og jeg havde helt glemt hvor lang nogle udgaver af den fortælling var, hvor der var en del i den her udgave jeg havde glemt, så det var meget rart at få det opfrisket inden filmen kommer i næste måned (hvor jeg håber på at babybio tillader mig at komme ind og se den!).

Som sagt er min termin på fredag, altså om 3 dage, så hvis jeg pludselig forsvinder herfra bloggen, så er der altså en grund til det. Jeg håber dog lige på at kunne forberede at par indlæg til jer i de kommende par dage, ikke mindst med en fælleslæsning for den kommende måned, som jeg har fornemmet positiv respons på. Af samme grund har jeg også valgt at forlænge min konkurrence på ACOTAR til på mandag, så hvis du endnu ikke har deltaget, kan du nå det endnu. Ellers har jeg også planer om at vise hvad jeg har udvalgt som månedens udvalgte til marts inden weekenden. Nu vil jeg sætte mig tilbage i sofaen, slå mave oven på hjemmelavede pandekager, og mærke baby sparke tilbage fra tid til anden.

Hvordan har jeres februar måned set ud? Og hvad planlægger I at læse i marts måned?

Continue Reading

Giveaway #ACOTAR

I slutningen af februar har Gyldendal store planer om at udgive den danske oversættelse af Sarah J Maas’ A Court of Thorns and Roses, og de har været noget så søde at sende et eksemplar min vej. Jeg syntes dog at det er synd at det kun er mig, der får lov til at læse denne fantastiske begyndelse på en endnu mere fabelagtig historie, og vi blev enige om at den skulle sendes afsted til en heldig vinder.

Til de af jer, som endnu ikke kender noget til Sarah J Maas, så har hun efterhånden sat sit præg på fantasyverden, og hendes bøger bliver mere og mere populære for hvert bind hun udgiver. At Danmark endelig har fået øjnene op for hende, syntes jeg personligt kun er på tide. Indtil videre har hun skrevet 2 separate serier, hvor Gyldendal har taget det på sig at udgive hendes eventyrinspireret fortælling om Feyre og de forskellige High Courts i Fe-verdenen. Hendes anden serie, A Throne of Glass, har et andet forlag taget til sig. Men i dag skal det handle om ACOTAR, som er akronymet der bliver brugt i flæng. Jeg har læst de første to bøger i serien, og du kan læse mine anmeldelser her og her, og se for dig selv hvor meget jeg elsker de her bøger, og ikke mindst Miss Maas. Derfor er jeg også meget glad for at kunne være med til, sammen med Gyldendal, forhåbentligt at en af jer vil blive lige så vild med serien som jeg selv er.

Bogen udkommer fra Gyldendal den 28 februar, og det er også indtil den dato I har til at deltage om at vinde bogen (Jeg vil dog tillade mig at indsætte et lille forbehold ind her; det hedder fødsel og ny baby, som kan komme på tværs af trækningen af en vinder og videre sendelse af præmien, men selv om baby kommer på tværs, så lover jeg at jeg får trukket en vinder og sendt præmien af sted, om end det kan blive lidt forsinket). Til den heldige vinder, og de af jer, der allerede har fået fat i jeres kopi, så kan vi jo se om ikke vi skal forsøge os med en fælleslæsning i løbet af marts måned? Jeg tænker i hvert fald det kunne være rart at få læst bogen igen, især op til at den sidste bog i trilogien udkommer her til maj! 😀 Hvis folk er friske på en gang fælleslæsning, så kommer der et indlæg senere med mere information omkring dette.

Det eneste du skal gøre for at deltage er at skrive en kommentar nedenfor hvor du beskriver den bedste bog du har læst der har feer med, på den ene eller den anden facon (og gerne om I kunne have lyst til at være med til en fælleslæsning i marts). Du er også meget velkommen til at følge bloggen på bloglovin’ og/eller facebook, men det er ikke et krav. Konkurrencen løber som sagt til den 28 februar, måske plus et par dage, alt efter hvornår baby har tænkt sig at melde sin ankomst.

Continue Reading

Læseren i morgentoget (Jean-Paul Didierlaurent, 2014)

Guylain Vignolles er en af verdens stille eksistenser, der helst vil glide i ét med tapetet. Han lever af det, han hader mest af alt, nemlig at makulere bøger. Det lykkes ham dog somme tider at redde enkelte sider ud af det store makuleringsmonster af en maskine på den fabrik, hvor han arbejder. Disse sider – små uddrag fra alle mulige forskellige bøger – læser han op med høj og klar røst hver morgen i toget kl. 06:27. 

Han bliver hurtigt et fænomen, og folk lytter til ham. En dag finder han et usb-stik i toget, der viser sig at indeholde en dagbog, skrevet af en ung kvinde. Da han begynder at efterforske hendes historie, får det uventede følger, både for ham selv og for et par af de andre uforglemmelige personer i denne roman. 

(Tekst fra goodreads)

Bogen får 4 ud af 5 stjerner.

En meget kort bog, med et meget fint budskab. Sådan kan man meget hurtigt opsummere Læseren i morgentoget, for der sker ikke helt vildt meget deri, men alligevel så rammer den plet på mange punkter. På trods af det korte sideantal, så rummer den mange interessante personer, som alle sammen er helt specielle på deres egen måde. Lige fra vores protagonist til hans kammerater, hvor den ene har mistet sine ben, men febrilsk leder efter dem i siderne af gamle bøger.

Bogen er faktisk en smule brutal for bogelskere, for vores protagonist Guylain arbejder på en fabrik hvis formål er at destruere gamle bøger (!). Da jeg nåede til de sider, blev jeg en smule forarget, men de løsrevne sider finder nyt liv hos Guylain og de vante togpassagerer han læser for hver dag. Ideen med de her løsrevne sider syntes jeg var rigtig sød, og det gjorde ikke voldsomt meget hvad der stod på de få sider, det vigtige var det sammenhold de skabte på toget, og jeg kan meget tydeligt forstille mig hvordan folk stimlede omkring Guylain i toget for at høre ham læse højt.

”Nej, så godt ser det heller ikke ud, havde Guylain lyst til at svare. Jeg har længtes efter en far, der har været død i otteogtyve år. Min mor tror, jeg har en lederstilling på et forlag. Hver aften fortæller jeg en fisk, hvordan min dag har været, jeg væmmes ved mit arbejde, så jeg hele tiden opererer på brækgrænsen, og for lige at toppe det, så er jeg ved at falde pladask for en ung piges charme, selv om jeg aldrig har set hende.”

Der er lidt tragikomisk over Guylain, for udadtil virker det til at han lever et ganske fint liv, men når man dykker ned i detaljerne, viser det sig at han er ret trist over en del ting. Det utrolige er så at han finder en lille mening med livet i det USB stik og de dagbøger der ligger der på. Den utalte romance der opstår igennem de intime dagbøger er virkelig fin, og jeg syntes Guylains desperate søgen efter denne kvinde var både skræmmende og romantisk.

Jeg havde hørt meget blandede meninger om den her bog, men jeg blev positivt overrasket. Den var skrevet i en meget lettilgængelig stil og var læst måske lidt for hurtigt. Der var aspekter hos nogle af personerne, som sagtens kunne uddybes, især hans ven der havde mistet sine ben, hans historie syntes jeg især var rørende. Alt i alt er Læseren i morgentoget en rørende historie om hvor meget litteratur kan påvirke vores liv, selv uden af vi lægger mærke til det.

Continue Reading

Månedens udvalgte #01

I år har jeg tænkt mig at forsøge med noget nyt. Det kan både fungere som en hjælp til min læsning, men det kan også give bagslag og sætte en stopper for det. Uanset hvordan det kommer til at fungere, har jeg tænkt mig at prøve det an og se hvordan det udfolder sig.

Størstedelen af tiden når jeg skal vælge den næste bog at læse, har jeg valgt mest af alt efter lyst. Jeg er den evindelige lystlæser. Det betyder desværre også at mine hylder overflyder af bøger, der bare får lov til at se på mens andre bøger bliver hevet ned før dem, igen og igen. Det er både godt og skidt, for mit vedkommende betyder det at jeg får læst hvad jeg vil, og ikke føler nogen form for tvang. Men når jeg så også har en del anmeldereksemplarer liggende, får jeg pludselig også dårlig samvittighed over at de mange gange bliver skubbet til side til fordel for andre bøger. Og med projekt baby lige på trapperne, har jeg en plan om at i hvert fald få læst så mange anmelderbøger som muligt inden, og så burde det være nemmere at skrive anmeldelserne senere, hvis jeg ikke lige når det.

Jeg har derfor sat mig for at hver måned vil jeg udvælge 4 bøger som skal udgøre månedens udvalgte TBR pile. Det er samtidig også et håb om at jeg kan nå mit goodreads-mål for i år, og gøre et godt indhug i de mange ulæste bøger jeg har stående på hylderne. Jeg har godt nok ikke bestilt bøger siden slutningen af november, men jeg har længe gået og tænkt på at forkæle mig selv med en lille barselsgave. Men altså, de 4 udvalgte bøger har jeg forsøgt at sammensætte ud fra et slags system. Jeg forsøger at dele det meget lige, så der er 2 danske og 2 engelske. Indtil anmelderstakken svinder lidt ind, skal minimum 2 også gerne være anmelderbøger, hvilket passer fint med 2 danske bøger. Større krav har jeg faktisk ikke tænkt mig at ligge i det. Jeg tænker at 4 bøger er muligt på en måned, og der burde stadig være plads til en smule afvigelse eller veksling, men i sidste ende håber jeg bare at jeg kan få læst mange af de ulæste bøger i reolerne. I denne måned er de udvalgte;

  • The Handmaid’s Tale af Maragaret Atwood. Det er en af de klassikere man hører så meget om, og eftersom den også snart bliver adapteret til TV, kan jeg snart ikke udskyde den længere.
  • The Girl from Everywhere af Heidi Heillig. Dette er en ungdoms-tidsrejse-bog med lidt kærlighed. Det er i hvert fald det der står på bagsiden. Jeg har faktisk allerede læst den, men den var ikke helt så god som bagsideteksten lagde op til.
  • Alting begynder med efterår af Marianne Kaurin. Et anmeldereksemplar fra Turbine om en ung pige i krigstiden. Jeg har hørt gode ting om den, og syntes bogen i sig selv er så fin at se på, så håber indholdet er ligeså.
  • Havets magi af Jennifer Donnelly. Et anmeldereksemplar fra Alvilda, som er den sidste bog i serien om Serafina og de andre havfruer. Den er jeg spændt på at se hvordan serien slutter.
Continue Reading

Januar Wrap-Up

Det føles som om vi for bare et par dage siden skrev 2017, og nu er den første måned af året allerede forbi. Hvor er tiden dog blevet af, og hvad har jeg lavet i den forgangne måned? Når jeg ser tilbage på januar, så er der sket en hel del, og så alligevel ikke så meget. Jeg startede arbejde igen efter juleferien, med kun 2 ½ uge inden jeg skulle begynde min barsel. Dertil havde jeg ikke voldsomt mange timer med mine elever, så det hele mærkedes lidt underlidt. Jeg nåede også lige et sidste kursus i de par uger, og det er jeg meget glad for, fordi det betyder at det er et kursus mindre jeg skal på når jeg engang vender tilbage fra barsel. Dog udviklede tingene sig herefter ikke helt som planlagt. Efter et sædvanligt besøg hos lægen, blev det nemlig bestemt at jeg skulle sygemeldes den sidste uge inden min officielle barsel, og jeg måtte derfor gå fra arbejde en uge tidligere end planlagt. Det betød at jeg ikke rigtig fik sagt farvel til mine elever, hvilket nok var den primære ærgrelse jeg havde ved det faktum. Men jeg har planer om at besøge dem sammen med bettemusen når først vi begge er klar til det.

Det har altså betydet at sidste halvdel af januar for mit vedkommende er gået med at finde ud af en ny hverdag. Det er utroligt underligt ikke at have vækkeuret til at ringe hver morgen, eller at jeg ikke har arbejdsopgaver hængende over hovedet som jeg bare skal se til. Jeg kan bogstaveligt talt lave lige hvad jeg har lyst til! Det store spørgsmål er så bare at finde ud af, hvad jeg har lyst til at lave, og her opdager man pludselig hvor mange timer der er på sådan et døgn; især når man går hjemme mutters alene og ikke rigtig har energien eller luften til at bevæge sig rundt alt for meget. For det er en anden siden af sagen, med under 5 uger tilbage til termin, bliver min mobilitet mere og mere nedsat fra dag til dag, og jeg kan kun holde til små opgaver af gangen. Før i tiden kunne jeg sagtens sætte 3 omgange vask over, støvsuge og gøre rent og rydde op i samme omgang på samme dag, men nu er jeg nødt til at fordele de ting ud over flere dage, for pusten er der ikke længere til det. Det har også betydet at mit energiniveau til at læse har været overraskende lavt. Jeg troede at jeg ville få læst en hel del, men mit energiniveau har mest af alt skreget på Netflix. Alligevel har jeg da formået at få læst 5 bøger i denne måned, hvilket er en mere end jeg havde gået efter.

Til bogklubben i denne måned skulle vi læse ungdomsromanen Skyggernes Dronning, som var en okay eventyrgenfortælling, men stadig med et par små mangler. Vi var alle enige om, at hvis vi havde været 10 år yngre, havde bogen været et kæmpe hit. Herefter skiftede jeg over til lidt klassisk YA i form af Everything, Everything som nok har stået på min hylde i godt og vel et år. Jeg kalder den klassisk YA fordi den handler om de typiske ting, som at finde sig selv og blive forelsket for første gang. Dertil kan den så også tilføjes til den kategori af andre ungdomsbøger, der vedrører ”livet i boblen”, for dem er der efterhånden en del af. I mine øjne betyder det at den slags bøger virkelig skal skille sig ud, og det gjorde den her på nogle punkter, men ikke alle sammen. For at forsætte i ungdomsgenren hev jeg fat i På kant med livet, som endnu engang var en god, men ikke fantastisk oplevelse. Den var dybfølt igennem de to personer bogen blev fortalt igennem, men det var alligevel som om der var noget fremtvunget over dele af historien. Igen er det sikkert en bog jeg ville have været helt vild med for 10 år siden, men som lidt ældre der har læst en hel del YA bøger, så kan man ikke lade være med at være bare en smule kritisk. Herefter havde jeg brug for en lidt anden genre, og jeg tog derfor fat på den længe ventede Heartless. Lige siden jeg så at Marissa Meyer var påbegyndt en ny genfortælling uden for hendes Lunar Chronicles saga vidste jeg at den måtte jeg få fingrene i. Med måske lidt for store forventninger gik jeg derfor i gang med historien om den onde dronning fra eventyrland, eller rettere hvordan hun blev den onde dronning. Jeg elskede som sagt hendes Lunar Chronicles, men Heartless nåede desværre ikke helt op på samme piedestal. Den havde sine gode sider, men også nogle ting jeg ikke helt kunne forene mig med, men det må I vente på den fulde anmeldelse for at høre om. Den sidste bog jeg fik læst var The Graces, endnu en ungdomsroman, denne gang med hekse i centrum. Det er så sjældent man finder gode ungdomsromaner om hekse, i al for lang tid har det primært kun været vampyrer og den forbudte kærlighed dertil. Her er The Graces heldigvis et frisk pust, men ikke med det klassiske heksebillede. Den var bestemt mystisk, og tog en del drejninger der underholdte fra start til slut, men også her var der nogle småting der ikke huede mig.

Det man kan sige alle 5 bøger denne måned har til fælles, er det faktum at jeg har givet alle 4 ud af 5 stjerner; der har ikke været nogle bøger endnu der har blæst mig bagover og taget pusten fra mig. Det har jeg så til gode i de kommende uger. Jeg har ingen anelse om hvordan næste måned kommer til at se ud. Jeg nærmer mig min fødselstermin, og jeg forudser at februar kommer til at forløbe meget sporadisk hvad angår læsning. Jeg har ikke fastlagt noget konkret hvad jeg vil læse, men jeg vil skrive lidt mere om det i morgen. Det samme kommer nok også til at påvirke bloggen. Det skal dog ikke betyde at jeg forsvinder. Det betyder bare at hvis der er noget mere stille herinde end sædvanligt, så er det med stor sandsynlighed fordi jeg har gang i et lidt andet projekt – Projekt Baby, som med garanti kommer til at tage en hel del af min tid, inklusive den jeg bruger på jer. Jeg kan nok allerede nu forudsige at næste måneds Wrap-up enten ikke kommer, eller så bliver meget kort. Men fortvivl ej, jeg skal nok holde jer opdateret. Og hvis I har lyst, kan I få indblik i de små øjeblikke på både Twitter eller Instagram, både på bogfronten og privaten.

Hvordan har jeres januar måned set ud? Og hvad planlægger I at læse i februar måned?

Continue Reading

Zarens Spil (Evelyn Skye, 2016)

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplaret.

Vik og Nikolaj er magikere – de eneste i Rusland i året 1825 – og med trusler fra flere sider har Zaren brug for en stærk magiker. Kun den bedste er god nok. derfor sætter han gang i Zarens spil, en duel på magiske evner. Vinderen bliver imperiets magiker og Zarens mest respekterede rådgiver. Taberen dømmes til døden. 
Vika er ivrig efter at komme til hovedstaden Sankt Petersborg og vise sit talent. og også den forældreløse Nikolaj ser Zarens Spil som sit livs chance. Men han ser også Vika – og kan slet ikke lade vær med at tænke på hende. Da Pasja, Nikolajs bedste ven og arving til tronen, også begynder at falde for den mystiske Vika, går det op for Nikolaj, at han må besejre den pige, de begge elsker … eller selv blive dømt til døden.  Efterhånden som ældgamle hemmeligheder kommer frem i lyset og truer imperiets fremtid, bliver det klart, at det ikke er en mulighed at tabe Zarens Spil.

(Tekst fra goodreads)

Bogen får 4 ud af 5 stjerner.

Da jeg så den her bog, måtte jeg straks eje den. Den handler om det gamle Rusland og der er magi i spillet – ret bogstaveligt talt, ting der tiltaler mit hjerte på flere punkter. Det er den første bog i et duologi, selvom jeg i første omgang troede det var en trilogi. Det gør mig faktisk ikke noget at der kun kommer to bøger, for efter at have læst den, så må jeg være ærlig og sige at jeg tvivler på at der er nok historie til tre bøger. Men to bøger som er skrevet bedre og mere solidt, er trods alt bedre end 3 bøger som er en smule tynde i det.

Bogen følger primært Vika og Nikolai, som begge har magiske evner og bliver påbudt at deltage i Zarens spil, der går ud på at vise deres evner på bedste vis for at blive den royale magiker til Zaren. Der er altså lagt op til en magtdemonstration af magisk vis lige fra start af. Og der kommer også et par højdepunkter igennem bogen, men andre gange går det nu alligevel lidt for stille for sig. Hvilket jeg har det lidt blandet med, for på den ene side var det fantastisk med de store udskejelser af magi, men de små og mere elegante spil af magi var også fascinerende på deres egen måde. For de gav et indblik i de to karakterer, hvilket jeg syntes var en interessant måde at gøre det på.

”De hektiske udfoldelser på gader og kanaler kunne måle sig med kaosset i Nikolajs hoved. Men mens folket udenfor var drevet af løftet om festligheder, var det kun dødens skygge, der drev Nikolaj.”

Af de to hovedpersoner var jeg mest fanget af Nikolaj; for mig var hans prøvelser og problemer mest spændende, og hans måde at håndtere tingene på sagde mig bare mere. Det var lidt som om der var mere substans i hans person i forhold til Vika. Hun kunne til tider virke en smule overfladisk og det irriterede mig en smule. Til at starte med havde jeg ellers det indtryk at hun skulle være bogens hovedperson, men som den skred frem syntes jeg at Nikolajs historie blev mere interessant, og hans indtog lidt pladsen som hovedperson for mit vedkommende.

Men der er også andre fortællere i bogen end lige Vika og Nikolaj, og til at starte med irriterede det mig en smule, for jeg syntes jo deres historier var mest spændende. Efterhånden bidrog de forskellige fortællere til historien med dybere mening, og det gav også et indblik i den store mængde research der er gjort i den russiske historie.

”Vika havde heller ingen anelse om, hvad hun kunne vente sig fra Nikolajs side. Eller fra sig selv for den sags skyld. Hvis han angreb, ville hun reagere. Men hvis han lod være, tja… Hun vidste det ikke.”

De mange detaljer om Rusland og den royale historie syntes jeg var indarbejdet rigtig godt. Som jeg ser det var det halvt fakta og halvt fiktion, og den kombination passede mig helt fint. For på den måde fik jeg en dosis historie, men samtidig blev jeg også underholdt med en gribende historie med spændende personer.

Slutningen på bogen gør også at jeg glæder mig endnu mere til den næste og sidste bog i serien, for hold nu op en cliff hanger! Selvom der er små ting ved bogen og historien der ikke lige var hvad jeg havde forventet, så ser jeg alligevel meget frem til at få slutningen og høre hvad der videre er sket med Vika, Nikolaj og alle de andre. Mest af alt ser jeg frem til et gensyn med Nikolaj og den baggrundshistorie der langsomt udvikler sig for ham. Så hvis du er den mindste smule til det gamle Rusland, magi eller lidt romantik – for ja, det kan vi heller ikke komme udenom i denne bog -, så vi jeg helt klart anbefale dig Zarens Spil. Også selvom du ikke er til de ting, så er det en solid fantasyroman der er værd at læse.

Continue Reading

Det Boglige 2016

Januar er en tid for statistikker og opgørelser, og mit boglige år er ingen undtagelse. I starten af 2016 havde jeg sat mig et beskedent mål at få læst små 50 bøger. Da vi var halvvejs igennem året, indså jeg, at trods travlhed med husarbejde og travlhed på arbejde, så kunne jeg godt finde tiden til at læse, og jeg satte mit mål op. Jeg kan bare ikke holde mig fra bøgernes verden, og selvom jeg tydeligvis har haft en meget travl og hård dag på arbejde, så har jeg behov for at slippe væk med bare et enkelt kapitel i hvilken bog jeg nu er i gang med. Det har derfor også endt med at jeg har fået læst godt og vel 102 bøger i løbet af året, et par stykker mere end jeg læste mig igennem forrige år, og en del flere end jeg selv havde regnet med.

fullsizeoutput_f74

Udover den lidt længere beskrivelse af mit læseår, vil jeg også pryde dette indlæg med 5 enkelte kommentarer på nogle af de bøger, der har sat sit præg hos mig i løbet af året. Tilbage i sommers lavede jeg en halvårsstatus over hvilke bøger, der var mine topscorer i det første halvår, som du kan læse her. Derfor vil jeg nøjes med at fokusere på hvilke bøger der har været mine topscorer i det sidste halvår.

  • I foråret var Sarah J Maas meget højt på listen, og det er hun også her, denne gang med Empire of Storms, som er den anden sidste i hendes serie og snigmorderen Celeana Sardothien. Den bog rev mit hjerte itu, satte det samme igen, blot for at rive det itu på ny. Jeg har en lille plan om at genlæse hele serien i løbet af min barsel, for at være forberedt på den sidste bog der kommer til efteråret, men på samme tid ved jeg ikke om jeg vil kunne holde til det.

fullsizeoutput_f75

En anden faktor der har bidraget til den store portion, er den mængde lydbøger jeg har hørt igennem året. Med en pendlertid på arbejde med lidt over 30 min hver vej, har det også gjort sit indhug i tallene. Enkelte lydbøger har jeg læst i fysisk form sideløbende også, hvilket har været sjovt og lidt mærkeligt, når man på den ene side har en oplæser, som så forsætter i mit hoved når jeg selv læser. 33 er antallet af lydbøger jeg har fået lyttet mig igennem i årets løb, ganske vist har nogle af dem ikke været længere end en håndfuld timer, men alligevel.

fullsizeoutput_f76

  • En serie der har gjort sit indtryk, og det til trods for at jeg kun har fået læst den første bog indtil nu, er Outlander. Den første bog i hvert fald, var enormt gribende, og jeg har fået fat på bog 2, som bare ligger og venter på mig. Jeg har dog hørt meget blandede meninger om de efterfølgende bøger i serien, og måske er det også hvad der holder mig tilbage fra at gå igang med bog 2. Tv-serie adaptationen var heller ikke nær så god som bogen, men hvornår kan noget adapteret leve op til bøgerne? 😉

Af de 102 bøger jeg har læst, har størstedelen været rigtig gode, og det viser at jeg måske er blevet en smule mere selektiv i hvad jeg vælger at vil læse. Jeg er blevet bedre til at vide hvilke genrer og emner der vil fange mig, og hvilke jeg absolut ikke vil finde interesse i. En anden overraskende faktor er mængden af danske bøger jeg har læst; 21 af bøgerne har været på dansk, og det er betydeligt flere end jeg plejer. Grunden hertil ligger meget i det faktum at jeg begynder at få flere anmelderbøger fra forlagene, og forlagene også er blevet meget hurtigere til at oversætte de, efter min mening og interesse, gode bøger. Og jeg er vild med det! Jeg syntes det er fantastisk at det ikke kun er mig, der får muligheden for at læse de rigtig gode bøger, fordi markedet ikke tør oversætte dem, men at forlagene begynder at satse mere på de måske knap så kritikerroste bøger, men i stedet de bøger som har kæmpe fanskare på tværs af aldre. Men nok om det.

fullsizeoutput_f78

  • En af de få enkeltstående bøger der satte sit præg hos mig, var My Lady Jane, som var en meget humoristisk og historisk roman om hvordan tingene kunne have set ud i den engelske kongefamilie. Historien var både spændende på intriger, men den var også gribende i det interne forhold mellem personerne, og Jane som hovedperson tiltalte mig rigtig meget, som den bognørd hun var. Desuden syntes jeg hele ideen med at omskrive historien på den måde, var rigtig sjov.

I løbet af året har der også været plads til et par genlæsninger, og jeg har fordybet mig i Lyras Oxford og resten af Svalbard henover sommeren, mens jeg tog et kort visit tilbage til Hogwarts sammen med Harry igen. Jeg har fået afsluttet en god portion serier, som jeg har ventet i spænding på at få slutningerne med på, den nok mest ventede var Spejlbyen af Justin Cronin, som jeg har ventet på i jeg ved ikke hvor mange år. Men jeg har også startet på nye serier, til trods for at jeg havde lovet mig selv først at ville starte på nye serier efter at have færdiglæst en god del af dem jeg allerede var i gang med. Desværre har der også været serier der ikke tiltalte mig, og som jeg måtte indse jeg ikke ville få læst videre i.

  • Selvom jeg ikke fik læst nær så mange fairy tale retellings som jeg havde håbet på, så har jeg alligevel fundet andre interessante genfortællinger i andre genrer. Blandt andet debuten i en ungdomsfortolkning på Sherlock Holmes, hvor kønsrollerne er blevet byttet om; A Study in Charlotte. Det var det klassiske mysterium tilsat den akavede del af at være teenager, samtidig med man pludselig skal leve op til sine forfædres navne. Jeg er næsten en smule skuffet over at der kun er planlagt 3 bøger i serien, for jeg tror sagtens der kunne være flere.

fullsizeoutput_f79

Jeg havde også i starten af året i sinde at deltage i en Fairy Tale Retelling Challenge, men også der gik jeg nok lidt død. Jeg har stadig læst en god del, men mit regnskab med det løb stille og roligt ud i sandet. Når jeg ser tilbage på regnskabet er det da hellere ikke blevet til mere end 14 genfortællinger, i forhold til de 21 jeg læste sidste år.

  • En ny serie som jeg også faldt over i år, var The Fire Sermon. Jeg kan faktisk ikke huske hvordan jeg opdagede den, men hvor er jeg glad for at jeg gjorde. Den behandler moralske og etiske dilemmaer på en måde jeg ikke har læst før, og den gør det i en verden som kunne være overraskende virkelig på mange punkter, ikke mindst i den måde folk behandler hinanden. Den har sat sit præg hos mig, og jeg går bare og venter på at næste bog kommer i den udgave der passer til den jeg har stående!

fullsizeoutput_f77

Nu er spørgsmålet hvordan jeg håber at mit 2017 læseår skal se ud. Og det er virkelig et stort spørgsmål, for jeg tror ikke jeg har tænkt mig at planlægge for meget. Jeg håber – og håber skal virkelig understreges – at jeg kan få læst en god portion af de bøger jeg i forvejen har stående på hylden, og jeg kan blive ved med kun at købe bøger i serier jeg i forvejen er i gang med. Det er mit håb at få gjort et godt indhug i mit antal af ulæste bøger, og samtidig få ryddet op på mine reoler. Med en lille på vej, er det også svært at sige hvor meget tid jeg får til at læse i løbet af det næste år, og derfor har jeg heller ikke i sinde at stresse mig selv for meget over mit læsemål på goodreads, som jeg har sat til 75 denne gang. Der vil altid være en god portion af spændende og smukke bøger, som mit lystige hjerte finder interessante at læse lige nu, men mit håb er at begrænse mig en smule til de smukke bøger jeg i forvejen har stående på reolerne. Så det skal blive spændende at se hvad 2017 indeholder i bøgernes verden.

Continue Reading
1 2 3 5