Sommer Wrap-Up

(Reklame – Indlægget indeholder anmeldereksemplarer fra de respektive forlag; Turbine og Politikkens forlag.)

Som I også har kunnet læse fra min anden update for noget tid side, stod denne sommer i familiens og oplevelsernes tegn, og det er derfor heller ikke blevet til alt for mange bøger, men lidt har der også været plads til i de spinkle timer hvor E valgte at ville sove til middag. Hvilket til sammen bliver til små 6 bøger fordelt på de sidste sommermåneder, og det syntes jeg selv er ret så godt med den tid jeg har til at læse efterhånden. Og ikke mindst har det været en god blanding af forskellige bøger, så jeg har været på vidt forskellige oplevelser i mere end en forstand. Først og fremmest blev jeg endelig færdig med Dragonfly in Amberaf Diana Gabaldon, som er den anden bog om Claire og Jamie. Den har også kun taget mig over et år at komme igennem, og noget af det tilskriver jeg mor-livet, men en del vil jeg også tilskrive det faktum at den første halvdel af bogen foregår i Paris, og først i den sidste halvdel vender de hjem til Skotland, som var det jeg forelskede mig i ved den første bog. Den slutter selvfølgelig også på en ret irriterende cliffhanger, så det er godt jeg har den tredje bog klar, til når jeg selv er klar til at give mig i kast med endnu en tur tilbage i tiden. Med Drømmetyvenekom jeg på flere eventyr i drømmenes verden, og serien om Ravnedrengene begynder at tage mere til, kan jeg godt mærke. Den første var en tydelig start på en serie, og det hænger stadig lidt ved den, men det betyder også at jeg ser frem til næste bog i serien, så jeg håber forlaget arbejder hårdt på at den snart kommer. Philip Pullman tog mig med på endnu et fortryllende eventyr, da jeg endelig fik taget mig sammen til at læse La Belle Sauvage, og vi drog afsted i en kano sammen. Det var næsten som at starte på His Dark Materials helt på ny, for den fornemmelse var der igen, selvom det var en helt anden bog og en meget anerledes historie. Jeg elsker at han gerne vil skrive mere fra den verden, og jeg er egentlig glad for jeg ventede lidt med at læse den, fremfor at læse den lige med det samme da alle andre gjorde, hvor hypen omkring den var størst. Jeg tror jeg havde brug for at den lige lå og kiggede lidt på mig, så jeg også var klar til at vende tilbage til den verden og blive genforelsket i den.

Det seneste valg i bogklubben var Maria Semples I dag skal det være, som vi valgte fordi vi regnede med samme humor som hun skrev i Hvor blev du af Bernadette. Det fik vi desværre ikke helt, og det var mere en historie om at finde tilbage til sin familie og komme overens med denne, end det var en humoristisk fortælling. Så selvom den ikke lige var hvad jeg havde forventet, så havde den sine små perleanekdoter. Jeg var spændt på at opleve hvad Jessie Burton kunne præstere, for jeg har hørt meget om hende, men endnu ikke læst noget af hende. Min muse var derfor en overraskende, gribende fortælling på tværs af tiden om to meget forskellige kvinder og jeg blev helt revet med. Den fortalte så meget på så mange planer og jeg kan godt forstå hvorfor folk råber højt om Jessie Burton, og jeg tror bestemt heller ikke det er sidste gang jeg læser noget af hende. Sidst, men ikke mindst, fik jeg en lektie i hvor vigtig vores minder er i Fordele og ulemper ved at huske, som ramte lige i hjertet. Det var en bog jeg ikke lige havde regnet med ville sætte sine spor som den gjorde, men i karakteren Joan gjorde den virkelig sit indtryk.

Seks meget forskellige bøger blev det altså til, og jeg er da allerede gået i gang med efterårets bøger. Det kan være det kan blive til lidt flere, nu hvor jeg er sygemeldt herhjemme, og går og venter på lillesøsters ankomst. Men, der er jo stadigvæk lille E at underholde, så bøgerne får nok ikke altid første prioritet. Det er også lidt svært, eftersom størstedelen af mine bøger er pakket ned i kasser, da vi stadig er i en proces om at bytte rundt på børneværelse og kontor/bibliotek herhjemme. Jeg har derfor et begrænset lille bibliotek, med udvalgte bøger jeg endnu ikke har fået læst, men som er den jeg helst vil læse i nærmeste fremtid.

Hvad har I af planer at læse i efteråret?

(Og nå ja, så er jeg så småt ved at gå i gang med at planlægge hvordan mine dage på Bogforum kommer til at se ud i år.)

 

Continue Reading

På Kant med Livet (Jennifer Niven, 2016)

Tak til Alvilda for anmeldereksemplaret.

17-årige Libby kæmper med sin fortid som ”USA’s tykkeste teenager”. Men hun har tabt sig og er mere end klar til at kaste sig ud i alt, hvad livet har at byde på: high school, venner og kærester. Alligevel har folk omkring hende svært ved at se, hvem der egentlig gemmer sig bag de mange kilo.
Jack er cool og sjov. Men i virkeligheden dækker den smarte facade over en ulykkelig hemmelighed: Jack kan ikke genkende ansigter – selv hans egne brødre er fremmede for ham. Så selv om alle tror, at de kender ham, kender han ingen. Og ingen får lov at komme tæt på ham.
Ikke før han møder Libby i en gruppe hos skolepsykologen. Lidt efter lidt finder de ud af at lægge deres vrede og sårede følelser til side og i stedet se – virkelig se – den chance for kærlighed, som ligger lige foran dem.

(Tekst fra goodreads)

Bogen får 4 ud af 5 stjerner.

Jeg kan huske da jeg færdiglæste den første af Nivens bøger, der var jeg grædefærdig og jeg låste mig næsten inde på toilettet i et kvarters tid for at få styr på mig selv. Det skete dog ikke med hendes anden bog. Jeg blev ikke nær så rørt, men dermed ikke sagt at bogen var dårlig. Den var skam stadig ganske god, og jeg blev bare rørt på andre niveauer. For bogen tackler stadig nogle livsbekræftende emner, og måske endda også spørgsmål omkring livet og ens plads deri.

Bogen skifter synsvinkel fra henholdsvis Jack og Libby, hvis liv på mystisk vis bliver viklet ind i hinanden, og der opstår et usandsynligt venskab imellem de to, som (lidt) forudsigeligt selvfølgelig også udvikler sig til lidt andet. Skolelivet der bliver fortalt og skildret fandt jeg ganske realistisk, så meget endda at jeg begyndte at finde nogle af Jacks kammerater gevaldigt irriterende. De var nogle ordentlige idioter for at sige det lige ud. Til gengæld kunne jeg rigtig godt lide den københavnske udvekslingsstudent som Libby stifter bekendtskab med. Hans rolle i historien er ikke særlig stor, men jeg syntes nu han var rigtig fin.

”Men den eneste, der skiller sig ud fra den stirrende, skræppende flok, er hverken min bror eller kvinden, som har ødelagt mine forældres ægteskab. Det er en pige, jeg ikke engang kender, den største pige i rummet.”

Af de to hovedpersoner Jack og Libby, foretrak jeg nok mest Jack. Hans problem virkede for mig mere hjerteskærende end Libbys vægtproblem. Hermed ikke sagt at jeg ikke godt kunne spejle mig lidt i Libbys problem fra tid til anden, men Jacks problem virkede bare mere sørgeligt og alvorligt. Det lyder måske en smule hårdt at sige, men det var sådan jeg havde det igennem bogen. Det bunder måske også ud i, at jeg fra tid til anden havde svært ved at forene mig med de handlinger som Libby gjorde. Jeg forstår udmærket at hun har en stor selvtillid og ikke er flov over sin størrelse, men den kæmpe store mængde selvtillid hun udviste stort set hele tiden, ja, ærlig talt så fandt jeg den en smule falsk og påtaget fra Nivens siden.

”Men jeg har det fint her. Det kan godt være, jeg taber mig. Eller også gør jeg ikke. Men hvorfor kommer min vægt andre mennesker ved? Jeg mener, medmindre jeg ligefrem sidder på dem, kan de så ikke bare være ligeglade?”

Bortset fra det så syntes jeg i det hele taget at det var en god bog. Jeg kunne godt lide at Niven tog fat på alvorlige problemer, uden at de skulle være nær så alvorlige som i hendes første bog. Det gjorde den en smule lettere, hvis det giver mening. Jeg er stadig lidt i tvivl om hvad jeg syntes om slutningen. På den ene side syntes jeg den var super fin, på den anden side faldt den også lidt ind under den forudsigelige del af bogen. Alt i alt er På kant med livet en rigtig fin bog. Den tager fat i nogle seriøse emner, uden at det bliver for tungt eller tekstbog-agtigt, og den gør det igennem nogle personer man kan relatere til på den ene eller den anden måde.

Jeg vil måske endda gå så langt at sige, at man faktisk bør starte med den her bog, og først bagefter læse Som stjerner på himlen, bare fordi den her kan lade op til hendes første bog. Det er selvfølgelig taget i betragtning af emnerne og måden de bliver behandlet på, for derudover har de to bøger intet med hinanden at gøre.

Continue Reading

Fangirl (Rainbow Rowell, 2016)

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar.

Cath er Simon Snow-fan – kæmpe Simon Snow-fan! Hun og hendes søster Wren levede og åndede for Simon Snow-serien, da de var børn. De læste og læste og læste. De skrev Simon Snow-fanfiction. De klædte sig ud som karaktererne til filmpremiererne.

Det er Caths søster vokset fra nu. Men det er Cath ikke – hun VIL ikke vokse fra det.

De to søstre skal på college, og Wren har meddelt Cath, at hun ikke gider dele værelse med hende. Så Cath står alene – helt uden for sin comfort-zone. Hun har en sur roommate med en sød kæreste, som hele tiden er i nærheden. Hun har en lækker klassekammerat, som kun gider tale om tekster. Og hun kan ikke lade være med at bekymre sig om sin far, som aldrig før har været alene.

Så spørgsmålet er: Kan Cath klare livet på college uden sin søster ved hånden? Er hun klar til at starte et liv på egen hånd? Og har hun overhovedet lyst til at starte et nyt liv – uden Simon Snow?

(Tekst fra goodreads)

IMG_4893

Bogen får 5 ud af 5 stjerner.

Det her er mit første rigtig møde med Rainbow Rowell, og jeg kan roligt sige at det ikke bliver mit sidste. Indtil nu har jeg kun læst en enkelt novelle af hende, som var så sød, så sød, så sød, og det er hvad der også smyger sig imellem alle siderne i Fangirl. Jeg havde ikke regnet med jeg ville blive så glad for bogen som jeg rent faktisk blev. Ud fra bogens beskrivelse af Cath, gav jeg hende ikke just de største tanker, men efter blot et par kapitler måtte jeg hurtigt revurdere mine holdninger.

Selvom Cath måske ikke er den typiske unge pige, så satte hun sig hurtigt fast ved mig, måske netop fordi hun ikke er den typiske pige. Der er meget mere ved Cath der er værd at læse videre om. Jeg kunne spejle så mange sider af mig selv i hendes personlighed; hele hendes akavede stilling overfor sociale forhold med andre mennesker, også selvom det kun er 2 eller 3 personer af gangen, hendes begejstring og passion til creative writing og derigennem fan fiction. Og et par andre mindre detaljer, det blev nærmest skræmmende hvor meget af mig selv jeg kunne se i bogen, men det gjorde også bare at jeg blev mere og mere glad for Cath og investerede mere og mere i hvad der skulle ske med hende.

Caths forhold til hendes tvillingesøster Wren var yderst interessant, på flere forskellige faconer. Der var bidder igennem bogen hvor deres forhold inden de startede på college skinnede tydeligt igennem, men så var der situationerne hvor deres anstrengte forhold på college skyggede for hvordan de havde haft det. Under alle omstændigheder var det altid klart at de har et yderst specielt forhold, og det var jeg lidt misundelig på. Bare det at have et eller andet søsterforhold tror jeg betyder en hel del for enhver pige. At det så er en tvillingesøster, og med den familie Cath og Wren har, kommer ens søster bare til at betyde så meget mere, og det var så rørende i de kapitler hvor det lyste igennem.

”Men Cath havde ingen hemmeligheder, og hun ville ikke holde noget hemmeligt for Wren. Ikke når det føltes så godt, så let, at vide, at når hun var sammen med Wren, behøvede hun ikke bekymre sig om at filtrere.”

Fan fiction spiller også en stor rolle i den her bog, og mellem hvert kapitel får man en bid af enten noget af Caths fan fiction eller bidder af det der har fået Cath til at skrive fan fiction. Det er et magisk univers, ikke langt fra det vi kender fra Harry Potter. I starten var jeg lidt skeptisk over for det forestillede univers, nok fordi det var så tæt på Harry Potter, men jo mere Cath talte for hendes videre-digtede udgaver af sine karaktere, jo mere blev jeg også overbevist om glæden ved dem. Sproget i bogen er også bare rigtig godt flydende, og jeg bed mig ikke fast i oversættelsen på noget tidspunkt, og det er altså en stor kompliment for mit vedkommende. Der var enkelte ordbrug hvor jeg rynkede lidt på næsen, men ikke store ting der fik mig til at vende bogen på hovedet. I det hele taget var flowet i bogen bare rigtig god, men det vil jeg også tilskrive Rowell størstedelen for, det er trods alt hende der har skabt Cath og presset hende til de situationer hun ender i.

IMG_4896

De få gange hvor Cath bliver overtalt til at læse højt af sine fan fictions syntes jeg fungerede overraskende godt. I starten var det lidt mystisk, men som bogen skred frem og man også fik mere og mere information og Simon og hans univers, passede det bare fint at Cath skulle fortælle hans historie, for at være komfortabel med sin egen. Og ikke mindst at komme til at føle sig tilpas i Levi selskab.

”Han ringende for at fortælle hende, at han var kommet tilbage. Tanken, om at de var i samme by igen, fik savnet efter ham til at flamme op inde i hende. I hendes mave. Hvorfor ævlede folk altid om hjertet? Næsten alt med Levi foregik i Caths mave.”

Uden at have læst mere end den her af Rowell, så tror jeg allerede jeg ved at hun formår at skrive ungdommelig kærlighed til perfektion. Hvis Fanirl er nogen indikation, kan jeg sige med sikkerhed at jeg skal læse mere. På en eller anden mystisk vis fanger hun bare alle de der tungnemme situationer hvor begge parter føler sig utilpas, men det er alligevel ualmindelig sødt og romantisk på nørdet vis. Jeg troede først at Cath ville finde sammen med hendes skrivepartner, men det blev hurtigt klart at han var lidt af en nar og bare udnyttede hende. Heldigvis kom Levi svingende ind og tog pladsen som storsmilende charmør, og sommerfuglene i Caths mave fandt også lidt frem til min mave. For hvem kan ikke huske fornemmelsen af de første dage med den første forelskelse. Der sidder de fleste følelser og andre ting nemlig i maven, der vil jeg altså give Cath (/Rowell) ret.

Udover at Fangirl fangede mig med sin ungdommelighed og livet på college og alt hvad der dertil hører, så blev min egen interesse for fan fiction pludselig vækket til live igen. Det har aldrig været noget jeg har haft den største interesse for, men efter den her bog har jeg fundet lysten igen til at dykke lidt mere ned i det univers og se hvad det kan byde på. Derfor ved jeg heller ikke helt om jeg kan vente på oversættelsen af Carry On, eller om jeg bliver nødt til at investere i den engelske udgave, for hvis den bare er i nærheden af at være lige så god som Fangirl, så må det være den perfekte sommerferielæsning.

Continue Reading

#ViLæserSommerbøger

Sommerferien lurer lige rundt om hjørnet, og jeg kan se/læse flere folk anbefale diverse bøger til sommerferielæsning. Der florerer allerede rigtig mange gode anbefalinger af bøger i alverdens genrer, men jeg syntes at det kunne være hyggeligt at føre det et skridt videre.

Skærmbillede 2016-06-03 kl. 16.41.08

De sidste par år har Sabina været så god/sød til at afholde Secret Santa, og for nogle år siden havde diverse bogbloggere et lign. arrangement op til sommerferien for at sikre os alle sammen en god bog til sommerferien. Jeg beklager rigtig meget, men jeg kan for guds skyld ikke huske hvem der arrangerede det byttearrangement. Men jeg håber, at I alligevel vil være med, når jeg nu sætter skub i det igen. For selvom vi altid kan blive ved med at anbefale rigtig mange bøger, så syntes jeg det kunne være sjovt at se hvilken bog, vi så rent faktisk vil sende videre til vores medbloggere, som den absolut bedste sommerferielæsning.

’Reglerne’ for denne lille leg er ganske simpel, selvom der beklageligvis måske ikke er nær så meget tid som jeg gerne havde set. I sin enkelhed udvælger man den bog, man selv syntes vil være den bedste sommerferielæsning for så at sende den til hvem man nu bliver partner med. Budgettet for dette projekt vil jeg forsøge at sætte til omkring 100kr for bogen + porto. Jeg ved godt at mange sikkert ikke kan holde sig til dette (min erfaring fra Secret Santa), men det vil jeg lade være helt op til jer, men forsøg om det kan lade sig gøre. Den 13 juni vil jeg sende mails rundt til alle der vil deltage, og hvem de får lov at berige med en god bog til de varme dage. Jeg er også klar over at det kan være svært at sende til en præcis sommerferiedato, men jeg vil mene at vi alle burde være i stand til at sende en bog til vedkommende senest 1. August.

Har du lyst til at være med i dette sommerbogsudveksling så send en mail til mig på mhlind87@gmail.com med følgende informationer, SENEST d. 12 juni kl. 12.00;

  • Navn og adresse
  • Goodreadsprofil-link eller andet sted hvor man kan se hvad du tidligere har læst

Jeg håber I har lyst til at være med, og hvis I har, så brug endelig #ViLæserSommerbøger til at dele jeres oplevelser.

Continue Reading