Once A Witch (Carolyn MacCullough, 2009)

Once a Witch

Tamsin Greene comes from a long line of witches, and she was supposed to be one of the most Talented among them. But Tamsin’s magic never showed up. Now seventeen, Tamsin attends boarding school in Manhattan, far from her family. But when a handsome young professor mistakes her for her very Talented sister, Tamsin agrees to find a lost family heirloom for him. The search—and the stranger—will prove to be more sinister than they first appeared, ultimately sending Tamsin on a treasure hunt through time that will unlock the secret of her true identity, unearth the sins of her family, and unleash a power so vengeful that it could destroy them all. This is a spellbinding display of storytelling that will exhilarate, enthrall, and thoroughly enchant.

(Tekst fra Goodreads.)

– – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – –

Det her er en bog jeg fik lyst til at læse på grund af coveret. Jeg ved godt man ikke skal dømme en bog på dens cover, men denne her gang kunne jeg ikke lade være. Men det var jo også på positiv vis at jeg faldt for den, jeg syntes ærligt talt at de så virkelig indbydende ud at efter at have spottet dem på en bogreol hos en bekendt gik jeg hjem og indkøbte mig mine egne eksemplarer. Mine penge var ikke spildt kan jeg sige, selvom det ikke just er den bedste bog jeg har læst var den stadig god og spændende.

Handlingen tager fart lige fra begyndelsen og det var blandt andet en af de ting jeg syntes var rigtig god. Man får hurtigt en fornemmelse af hvilken person Tamsin er hvor frasorteret hun føler sig i sin familie. Det er også af den grund at man også hurtig etablerer medlidenhed med hende og slet ikke ser ned på hende for at tage sig ud for sin perfekte søster da denne bliver bedt om hjælp.

Kombinationen af den magiske og virkelige verden fungerer rigtig godt i den her historie, fordi Tamsin forsøger ihærdigt at tage afstand til sin magiske familie og den til tider mærkelige verden den kan være ved at indarbejde sig ind i den normale og virkelige verden ved at fordybe sig i sine studier. Måden hvorpå Tamsin bliver viklet ind i den magiske verden er også ret velfungerende fordi man hele historien igennem fornemmer at den magiske verden sameksisterer i den virkelige. Nu tænker du måske at du kan sammenligne det med Harry Potter, men det kan man ikke, helt. Der er en lille parallel med den magiske verden gemt i realiteten, men det er der sådan set i alle fantasy bøger. I denne her er den kombinationen af de to der virker rigtig godt, og det er noget jeg tit syntes er svært at få til at passe sammen i fantasy bøger.

Den lægger også meget let op til en efterfølger, men ikke på så voldsom vis at man ikke kan læse den uafhængigt. Jeg har dog planer om at læse efterfølgeren dertil, eftersom den allerede står på hylden herhjemme.

4 star

Continue Reading

Cress (Marissa Meyer, 2014)

 
Incarcerated in a satellite, an expert hacker and out to save the world – Cress isn’t your usual damsel in distress.
Cress grew-up as a prisoner. With only netscreens for company she’s forced to do the bidding of the evil Queen Levana. Now that means tracking down Cinder and her handsome accomplice Emperor Kai. But little does Levana know that those she seeks, and the man she loves, are plotting her downfall . . .
As paths cross and the price of freedom rises, happily ever after has never seemed further away for Cress, Scarlet and Cinder.
(Tekst fra Goodreads)
– – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – 
Som nogle måske ved så er Cress den længe ventede (for nogle) 3. bog i the Lunar Chronicles. Den udkom i starten af måneden og det var kun fordi jeg havde en anden bog jeg lige skulle læse færdig først at jeg holdt mig i skindet med at gå i gang med den her til lige før vinterferien. For jeg kan love at jeg har ventet længe på den her, faktisk næsten et helt år siden jeg læste de første to i serien sidste år i forbindelse med mit speciale. Derfor var jeg ekstrem hurtig til at få bestilt bogen hjem og det har da også taget mig mindre end en uge at læse den. Det har til dels været fordi den var så god at den var svær at lægge fra mig, men også fordi jeg følte mig tvunget til at leve lidt i virkeligheden, i stedet for at være fuldstændig opslugt af fremtidens problemer i Beijing.
Det er bare det problem med Lunar Chronicles, de fanger dig så godt at man bliver hvirvlet ind i historien og lever sig fuldt ind i de ting Cinder og de andre kommer ud for. Det nye skud på stammen i den her bog var Cress, og det er ikke svært at se at den her bog er baseret på Rapunzel. Selvom historien jo centrerer om Cinder fra den første bog introducerer hver bog os for nye karaktere. I det her tilfælde brød jeg mig ikke om Cress i starten, mest fordi hun kun er 16 og helt ærligt en lidt træls, fortvivlet forelsket 16årig. Alligevel begyndte hun at indsnævre sig hos mig og til sidst holdt jeg helt af hende på en lad-mig-passe-på-dig-agtig måde. Thorne som ellers har været en mindre bi-person i de første bøger begyndte man også at åbne øjnene for og opdagede at han var en mere kompleks person en som sådan. Jeg er lidt spændt på at se hvordan han fortsætter med at udvikle sig.
Samtidig får man også et lille indblik ind i nogle af de større personer som man ellers kun hører om, inklusiv den frygtede Queen Levana, som for et kort sekund virkede helt menneskelig, indtil hun fortsatte sin magtkamp.
Det eneste jeg syntes der manglede var Scarlet, helt ærligt jeg blev ret glad for hende i bog 2, også hendes ret mærkelige forhold til Wolf og det manglede jeg lidt. Scarlet var næsten ikke til stede i denne bog og det syntes jeg manglede, men det er nok også bare fordi jeg rigtig godt kan lide Scarlet.
Som en del af en serie kan man godt mærke der er uafsluttede ting som Marissa Meyer vælger at gemme til sidste bog, samtidig med der bliver lagt små ’påskeæg’ til ting som man måske selv kan regne ud. Jeg har sikkert ikke gennemskuet dem alle sammen, men en enkelt eller to lurede jeg mig da frem til. Det mærkes også tydeligt at bogen ikke kunne have en konkret afslutning fordi den netop ligger op til den store, dramatiske afslutning som skal komme i den 4 og sidste bog. Hvilket efterlader en ihærdig læser som mig med en længere næse og en nedtrykt følelse af at jeg nu skal vente endnu et helt år før jeg kan læse slutningen. Imellem tiden kan jeg jo så trøste mig med at jeg nok skal finde tid til at læse de 3 første en enkelt gang mere inden februar næste år.
Continue Reading

Crown of Midnight (Sarah J. Maas, 2013)


 After a year of hard labor in the Salt Mines of Endovier, eighteen-year-old assassin Celaena Sardothien has won the king’s contest to become the new royal assassin. Yet Celaena is far from loyal to the crown – a secret she hides from even her most intimate confidantes.
Keeping up the deadly charade—while pretending to do the king’s bidding—will test her in frightening new ways, especially when she’s given a task that could jeopardize everything she’s come to care for. And there are far more dangerous forces gathering on the horizon — forces that threaten to destroy her entire world, and will surely force Celaena to make a choice.

Where do the assassin’s loyalties lie, and who is she most willing to fight for?

(Tekst fra Goodreads)

– – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – –
Okay, eftersom det her er en 2er i en serie vidste jeg lidt på forhånd hvad jeg gik ind til. I hvert fald hvad angik persongalleriet. Det er kun et par måneder siden det gik op for mig at der var kommet en bog mere i Sarah J. Maas’ serie og jeg blev hurtigt enig med mig selv om at den skulle da læses med det samme. Og det fortryder jeg absolut ikke. Crown of Midnight er dobbelt så god som Throne of Glass (hvilken du kan læse en mindre anmeldelse af på min forrige blog) fordi der er flere intriger, mere kærlighed, flere konspirationer, flere hemmeligheder og ganske enkelt bare mere af det hele, tilsat lidt magi som pludselig begynder at røre på sig, hvilket skaber endnu flere spændende problemer.
Fra første bog blev jeg hurtigt fanget af Celaenas karakter og de forskellige sider der er af hende. Hun er så tvetydig, men samtidig så kærlig at det er svært ikke at kunne lide hende. At hun derudover kæmper med problemer på flere forskellige planer gør blot at man begynder at heppe så meget desto mere på hende. Dog var der enkelte gange hvor jeg tænkte at nu overreagerede hun da vist en smule, men den slags må man jo tage med når det er en snigmorder der er tale om.
Chaol og Dorian udviklede sig begge utroligt i den her bog – og begge til det bedre. Dorian virker ikke længere til bare at være sin fars søn, men en ung mand der er ved at finde sig selv og tackle de problemer der opstår med det, eftersom han har en tyran af en konge til far. Chaol begyndte at blive mere og mere menneskelig og man kan ikke lade være med at holde af ham. Der var flere gange hvor jeg heppede på Chaol og bare ventede på en form for forløsning på den anspændthed der var mellem ham og nogle af de andre karakterere.
Alt i alt udvikler historien sig bare som den skal i den her anden bog i serien. På trods af en masse vold og mord (som man ikke kan komme udenom med snigmorderen Celaena) så er det også en historie fyldt med spænding, mysterier og romantik og man sidder tilbage med en fornemmelse om at ville have mere. Der e stadig mange spørgsmål vi mangler at få svar på og slutningen er da også noget af en træls cliff-hanger. Så jeg ser frem til næste bog i serien.
Continue Reading